Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var der
Amber Cheney, Alabama, USA
Illustration: Kathleen Petersen
Min mor og jeg var lige blevet færdig med vores aftenbøn. Vi gav hinanden et knus og sagde: »Jeg elsker dig.« Så gik jeg ind på mit værelse. Da jeg rakte ud efter dørhåndtaget, fik jeg en stærk tilskyndelse om, at min mor ville dø den næste dag.
Min hjerne og mit hjerte prøvede at bekæmpe tanken. Der ville ikke ske noget med min mor. Det hele skulle nok gå godt.
Da jeg var kommet ind i mit værelse, knælede jeg ned og fortalte min himmelske Fader, at den tilskyndelse, jeg havde fået om min mor, ikke kunne passe. Jeg bad ham om at fjerne den tanke, men den forsvandt ikke. Jeg gik tilbage til mine forældres værelse og sagde til min mor, at jeg gerne ville have endnu et knus og et kys, inden jeg gik i seng. Vi sagde igen: »Jeg elsker dig,« og jeg gik tilbage til mit værelse. Det tog mig noget tid at falde i søvn den aften.
Da jeg vågnede næste morgen, var jeg nervøs. Heldigvis var min mor der, i godt humør og rask. Men i mit sind havde jeg en nagende følelse af, at der var noget, der ikke var som, det skulle være. Ved faste- og vidnesbyrdsmødet den dag gik min mor op og bar et smukt vidnesbyrd.
Efter nadvermødet gik hun hen for at undervise sin primaryklasse, og jeg gik i Søndagsskolen. Jeg fik endnu en tydelig tilskyndelse, denne gang til at rejse mig op og forlade Søndagsskolen. Jeg ønskede ikke at tiltrække mig opmærksomhed, men der var noget, der hev mig ud af mit sæde og ud af døren. I løbet af nogle minutter sad jeg i min mors primaryklasse og lyttede til hendes undervisning. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var der, men jeg vidste, at det var der, jeg skulle være.
Senere den aften hjemme hos min bror kiggede min mor mig lige ind i øjnene for sidste gang, inden hun faldt sammen og døde på grund af en blodprop i lungen. Vor himmelske Fader havde i sin nåde sendt Helligånden for at forberede mig. Disse tilskyndelser gav mig ekstra tid sammen med min mor, som jeg ikke ville have haft, hvis jeg havde ignoreret den stille, sagte stemme.
Vor himmelske Faders kærlighed har aldrig været så tydelig for mig indtil begivenhederne omkring min mors død. Hvor er vi velsignede ved at have en Fader i himlen, der elsker os nok til at give os den særlige gave, som Helligånden er.