Søster Spafford talte til mig

Sandy Howson, Ohio, USA

En sen aften spillede jeg et restaurantspil på nettet, da min mand gik forbi og sagde, at han gik i seng.

»Jeg kommer om lidt,« sagde jeg til ham.

»Det tror jeg på, når jeg ser det,« sagde han.

Jeg spillede et spil, hvor jeg lavede virtuel mad i en virtuel restaurant til virtuelle gæster. Jeg kiggede på computerskærmen og sagde: »Faktisk er noget af min mad færdig om 15 minutter.«

For at fordrive ventetiden tog jeg Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, som havde ligget på mit skrivebord, siden jeg havde fået den i Hjælpeforeningen. Jeg begyndte at læse i det andet forord. På den tredje side fandt jeg følgende citat af Belle S. Spafford, der var Hjælpeforeningens niende hovedpræsident.

»Jeg tror, at den gennemsnitlige kvinde i vore dage gør klogt i at vurdere sine interesser, bedømme de aktiviteter, hun deltager i, og dernæst tage skridt til at forenkle sit liv, prioritere det vigtigste, lægge vægt på det, der giver størst belønning og frigøre sig for mindre nyttige aktiviteter« (2011, s. xiii).

Udover skrifterne havde jeg aldrig læst noget, der havde rørt mig så dybt. Denne kvinde, der var død for mere end 30 år siden, talte til mig. Hendes ord er sandsynligvis mere relevante i dag, end da hun sagde dem.

Jeg vidste med det samme, at jeg aldrig ville spille spil på nettet igen. Jeg slukkede for computeren, gik i seng og fortalte min mand om min beslutning. Dagen efter tændte jeg ikke engang for min computer. I stedet regnede jeg ud, hvor mange timer jeg havde spildt på at spille disse spil hver dag.

Jeg gangede tre timer om dagen med 365 (dage på et år), og dividerede det med 24 (timer på en dag). Jeg var forbløffet over at se, at jeg havde spildt 45,62 dage om året. Disse værdifulde timer og dage er væk for evigt. Jeg kunne have brugt dem på at læse mine skrifter, tilbringe tid sammen med min mand og børn, tjene andre og højne min kaldelse.

Generalautoriteterne taler ofte om dette emne til generalkonferencen. Men det var aldrig sivet ind, og jeg troede ikke, at det gjaldt mig.

Jeg er taknemlig for, at Helligånden hjalp mig til at se, at generalautoriteterne – og Belle S. Spafford – talte til mig.