Faste for en profet
Forfatteren bor i Hawaii i USA.
Silioti elskede præsident Kimball. Hun ønskede, at han fik det bedre.
»Fyld du vor sjæl, fyld vort hjerte, og velsign vor faste, beder vi« (Hymns, nr. 138).
Silioti gik hjem fra skole forbi nogle træer med gule papayer og rosenrøde, modne mangoer. Da hun så frugten, huskede hun, hvor sulten hun var. Hun huskede også, at i dag var en særlig dag. Alle i hendes stav i Tonga fastede for profeten, præsident Spencer W. Kimball. Profeten var syg og skulle opereres. I aften ville alle i staven mødes for at bede og afslutte deres faste sammen.
Da Silioti kom hjem, kunne hun lugte maden i ’umuen, en jordovn. Hendes mave knurrede. Silioti var glad for, at hun var gammel nok til at faste nu, men det var så meget sværere at faste på en skoledag end på en søndag.
Hun prøvede at glemme, hvor sulten hun var. Hun fandt brænde og fjernede bladene, der var faldet ned fra de høje brødfrugttræer, der omkransede gårdspladsen.
»Vor himmelske Fader vil forstå, hvis jeg tager en lillebitte slurk vand,« tænkte Silioti, da hun vaskede hænder efter at have udført sine pligter. Men så tænkte hun på, hvor højt hun elskede præsident Kimball. Hun ønskede, at han blev rask igen. Hun besluttede sig for at vente.
Silioti satte sig på verandaen og lagde sit hoved i sin mors skød. Hun var så træt.
»Du kan afslutte din faste, hvis du skal,« sagde mor.
»Men jeg ønsker at faste,« sagde Silioti. »Jeg kan klare det.«
Da far kom hjem fra arbejde, hjalp alle i familien med til at afdække ’umuen. De tog svinekød svøbt i blade, fisk og brødfrugt bagt i kokosmælk ud. Så pakkede de maden ind i stof og bar den ud til vejen for at vente på bussen.
De mødte andre familier på vejen, og de havde alle deres egne madretter med. De smilede alle og talte, mens de sammen gik ind i bussen. Silioti fandt en lille plads ved siden af mor. Hun kunne lugte den gode mad, mens bussen bumpede fremad.
Det var mørkt, da bussen nåede kirken. Indenfor knælede Silioti med sine forældre, brødre og søstre og hundredvis af andre medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Under bønnen bad Silioti i sit hjerte: »Lad præsident Kimball blive rask igen.« Hun vidste, at hver eneste person i lokalet bad om det samme. En rolig følelse i hendes indre fortalte hende, at præsident Kimball ville klare det.
Da hun åbnede sine øjne, så hun tårer i ansigtet hos mennesker omkring sig. Alle disse mennesker havde fastet, og hun havde fastet med dem. Det havde været svært, men hun havde gjort det!