Til vi ses igen
Dem på sidste vogn
Fra en tale ved oktoberkonferencen 1947: »Til dem på sidste vogn«.
I den sidste vogn var der hengivenhed, loyalitet og integritet og frem for alt tro på brødrene og på Guds kraft.
Foto fra Getty Images
Jeg vil gerne sige noget om den sidste vogn i alle de lange vogntog, der langsomt kæmpede sig frem over sletterne …
Helt tilbage i den sidste vogn kunne man ikke altid se brødrene langt forude, og den blå himmel var ofte skjult for deres blik af tunge og tætte skyer af jordens støv. Alligevel kæmpede dem i den sidste vogn sig fremad, dag efter dag, udmattede og trætte, med ømme fødder, nogle gange næsten modløse, kun båret oppe af deres tro på, at Gud elskede dem, at det gengivne evangelium var sandt, og at Herren ledte og vejledte brødrene oppe foran. Nogle gange så dem i den sidste vogn et glimt, et kort øjeblik, når troen var stærkest, af den celestiale verdens herlighed, men den syntes så langt borte, og synet forsvandt så hurtigt, fordi mangler, udmattelse og hjertesorg og nogle gange modløshed altid var så nærværende.
Når visionen blev sløret, sank hjertet i dem. Med de bad igen og kæmpede sig videre med kun lidt ros, uden ret meget opmuntring og aldrig med bifald … Alligevel var der i den sidste vogn hengivenhed, loyalitet og integritet og frem for alt tro på brødrene og på Guds kraft og godhed …
Gennem støv og skidt … krøb de fremad, indtil de passerede dalens porte og den bød dem velkommen til hvile og et hjem …
Men hundredvis af disse stålsatte sjæle med urokkelig tro og store evner var endnu ikke nået målet for deres rejse.
Bror Brigham [Young] kaldte dem atter til at farvelægge Guds rige og sendte dem ud for at bebygge dalene, nær og fjern, i dette store bjergområde og tilflugtssted. Igen lagde de åg på okserne og spændte dem for vognene og … bevægede sig langsomt til de nye dale, idet de atter med absolut tro stolede på deres Moses’ visdom og guddommelige vejledning …
Og tusinder og atter tusinder blandt disse titusinder, fra begyndelsen af og indtil i dag, alle Guds udvalgte, levede op til deres ydmyge kaldelse og til deres mål lige så fuldt ud, som bror Brigham og de andre levede op til deres, og Gud vil belønne dem derefter. De var pionerer i ord, tanker, handlinger og tro, som om de kom fra en mere ophøjet position. Opbygningen af dette rige mellem bjergene skete ikke i en krog af nogle udvalgte få, men af den enorme skare, der kom fra mange lande, som kom og arbejdede og udvirkede, idet de trofast fulgte deres guddommeligt kaldede ledere …
Til disse ydmyge, men storslåede sjæle … giver jeg ydmygt min kærlighed, min respekt, min ærbødige lovprisning.