Sidste dages hellige røster
Engle oplyste mit hjem
En søndag morgen blev jeg spurgt, om hjemmelærerne måtte besøge mig. Jeg var lige blevet skilt, og det var svært at vænne mig til en ny tilværelse som enlig mor med to små børn. Jeg sagde, at det ville være dejligt med et besøg. På det tidspunkt var jeg bitter over min situation, og jeg følte mig alene i kampen.
I den følgende uge besøgte to gode brødre mit hjem. Under deres besøg stillede de de sædvanlige spørgsmål og gav et kort evangelisk budskab til min familie.
Så spurgte disse gode brødre: »Søster Nereida, hvad kan vi gøre for at hjælpe dig?«
Uden at tænke meget over det fortalte jeg, at lyset over trappen til første sal var gået ud. Jeg havde nogle nye elpærer, men jeg var ikke høj nok til at skifte dem, og jeg turde ikke bruge stigen på trappen. Jeg fortalte dem også, at jeg ikke havde noget lys i baghaven.
De rejste sig straks. En af dem gik ud til sin bil og hentede en værktøjskasse. Han var næsten 190 høj, så han gik op ad trappen og skiftede uden besvær elpærerne. Imens var hans makker gået om i baghaven, hvor han så, at der var byttet om på ledningerne. Det ordnede de på ingen tid.
Hvor er jeg dog taknemlig for mine hjemmelærere, som igennem årene med deres enkle venlige handlinger, deres kærlighed og pligtopfyldenhed har lært mig så mange skønne ting. Mine hjemmelærere var sande engle, som ikke alene oplyste vores hjem, men de bragte også fred, håb og evangelisk tryghed, som oplyser enhver form for mørke.