Unge
Da min ven døde
Forfatteren bor i Utah i USA.
I løbet af mit første år på high school fik min ven en hjerneblødning og døde dagen efter. Selv om jeg var medlem af Kirken, havde jeg det alligevel svært. Hele mit liv var jeg blevet belært om, at jeg kunne henvende mig til vor himmelske Fader og Frelseren om alt, men jeg havde aldrig prøvet noget lignende før.
Jeg græd i timevis og prøvede på at finde noget – hvad som helst – der kunne give mig fred. Aftenen efter hun var død, slog jeg op i salmebogen. Jeg bladrede igennem den og landede på »O bliv hos mig i denne nat« (Salmer og sange, nr. 98). Især tredje vers ramte mig:
O bliv hos mig i denne nat,
jeg ensom og forladt
mig føler, om jeg ej har dig
som trøst for mig i nat.
Jeg er så bange for min sjæl,
for stedse hos mig stå.
O, Frelser, bliv i nat hos mig,
nu mørket falder på.
Dette vers fyldte mig med sådan en fred. Jeg vidste, at Frelseren ikke alene kunne blive hos mig den nat, men at han også vidste præcist, hvordan jeg havde det. Jeg ved, at den kærlighed, jeg følte igennem den salme, ikke blot fik mig igennem den nat, men den har også fået mig igennem mange andre prøvelser, jeg har udstået.