Hvordan balancerer man mellem ikke at dømme andre og ikke billige synd?

Vi har fået befaling om at tilgive andre og overlade den egentlige dom til Gud (se L&P 64:9-11), men det betyder ikke, at man billiger synd. Hvis vi omgås andre, som opfører sig syndigt, bør vi være et lys for dem og stå for det, der er ret. Det betyder som minimum, at man viser et godt eksempel og ikke selv tager del i den syndige adfærd, og at man ikke bringer sig i tvivlsomme situationer eller tvivlsomt selskab. Men bør vi påpege andre menneskers dårlige opførsel og fortælle dem om Guds love og vores holdning til dem? Og i så fald, hvornår og hvordan bør vi så gøre det?

Svaret afhænger nok af situationen, hvilken type forhold vi har til den involverede person og deres kendskab til Guds love. Det er for eksempel bedre at tage en snak ansigt til ansigt med familiemedlemmer og nære venner end at bede et rum fuld af bekendte om at omvende sig. Søg inspiration fra Helligånden Han kan vejlede jer til, hvad I skal sige og gøre, så I kan udvise den rette balance mellem kærlighed, tolerance og stålsat hengivenhed for Herrens standarder.