2019
Sådan kan (og vil) Ånden hjælpe jer med at drage omsorg
September 2019


Principper for omsorg

Sådan kan (og vil) Ånden hjælpe jer med at drage omsorg

Præstedømmehvervet med at drage omsorg, der er pålagt både mænd og kvinder, indebærer retten til at modtage åbenbaring.

Kaldet til at drage omsorg og tjene og tilmed elske, som Frelseren gjorde, kan sommetider synes udfordrende – især når det omfatter at række ud til dem, vi ikke kender særlig godt. Med millioner af måder at drage omsorg på, kan vi være i tvivl om, hvad der er den bedste måde at række ud mod dem, vi er blevet tildelt.

Vi behøver ikke at være i tvivl længe, for vores oprigtige bestræbelser kan blive vejledt af Helligånden.

»Jeres hellige omsorgsopgave giver jer den guddommelige ret til inspiration,« har søster Bonnie H. Cordon, Unge Pigers hovedpræsident, sagt. »I kan tillidsfuldt søge denne inspiration.«1

Når vi stræber efter at tjene som Frelseren gjorde, kan vi blive vejledt af den samme Ånd, der vejledte ham. Det gælder i særdeleshed, når vi tjener i forbindelse med opgaver, som at drage omsorg, under myndighed fra biskoppens præstedømmenøgler. Her er seks forslag til at drage omsorg med Ånden.

Hvordan kan jeg have Ånden med, når jeg drager omsorg?

Billede
man praying and man running

Illustration fra Getty Images

  • Bed om vejledning. Vor himmelske Fader ønsker, at vi kommunikerer med ham gennem bøn. Bøn gør os ikke alene i stand til at komme ham nærmere, men den sikrer også »de velsignelser, som Gud i forvejen er villig til at skænke os, men som vi må bede om at få del i.«2 »Når vi beder og søger at forstå deres hjerte, vidner jeg om, at vor himmelske Fader vil lede os, og at hans Ånd vil gå sammen med os«, har søster Cordon sagt.3

  • Vent ikke på en tilskyndelse. Vær proaktiv. Vær »ivrigt engageret« (L&P 58:27) og I vil opdage, at jeres indsats kan blive vejledt og højnet. »At fortsætte med vores tjeneste og arbejde er en vigtig måde at kvalificere os til åbenbaring på,« har præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt. »I mit skriftstudium har jeg lagt mærke til, at de fleste åbenbaringer, der bliver givet til Guds børn, kommer, når de er på farten, ikke når de sidder tilbagelænet i deres bolig og venter på, at Herren skal fortælle dem om det første skridt, der skal tages.«4

Hvordan genkender jeg tilskyndelser til at drage omsorg?

Billede
lightbulb and woman diving
  • Tag Mormons råd. Vi behøver ikke at gå rundt og bekymre os om, hvorvidt en tanke var en tilskyndelse eller ej. Ikke når vi har Mormons nemme nøgle til at vide det: Hvis I får en tanke, der tilskynder jer til at gøre godt og at tro eller hjælpe andre til tro på Kristus, så kan I vide, at den kommer fra Gud (se Moro 7:16).

  • I skal ikke bekymre jer om det. »Spring ud i det og svøm«, har ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »Svøm hen mod dem, der er i nød. Lad jer ikke bremse af spekulationer om, hvorvidt I skal svømme rygcrawl eller hundesvømning. Hvis vi følger de grundlæggende principper, vi er blevet belært om, holder os afstemt med præstedømmets nøgler og søger Helligåndens vejledning, kan det ikke gå galt.«5

Hvordan følger man bedst en tilskyndelse?

Billede
fist and man climbing mountain
  • Umiddelbart. Søster Susan Bednar (hustru til ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum) er et godt eksempel på at følge tilskyndelser. Når hun har bedt »om åndelige øjne til at se dem, der har særlige behov«, kigger hun sig om i forsamlingen og »føler … et åndeligt puf, der siger, at hun skal besøge eller ringe til en eller anden«, har ældste Bednar fortalt. »Og når søster Bednar modtager en sådan tilskyndelse, reagerer hun straks på den og adlyder. Det sker ofte, at så snart, der er sagt ›amen‹ efter afslutningsbønnen, så taler hun med en teenager eller giver en søster et kram eller at hun straks tager telefonen og ringer, så snart hun kommer hjem.«6

  • Modigt. Frygt for afvisning og generthed, at føle sig utilstrækkelig eller ubehagelig til mode kan afholde os fra at handle på en tilskyndelse. »På forskellige tidspunkter og måder føler vi os alle utilstrækkelige, usikre og måske uværdige«, har ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »Men i vores trofaste bestræbelser på at elske Gud og yde omsorg over for vores næste kan vi føle Guds kærlighed og tiltrængt inspiration for dem og os på nye og helligere måder.«7

    En bror har fortalt, hvordan han var tøvende med at række ud til en mand, hvis hustru havde forsøgt at tage sig af dage. Men han fik endelig inviteret manden til frokost. »Da jeg sagde: ›Din hustru prøvede at begå selvmord. Det må have været overvældende for dig. Vil du tale om det?‹ brød han i tårer. Vi fik en følsom og fortrolig samtale og udviklede en bemærkelsesværdig nærhed og tillid i løbet af nogle få minutter.«8

Noter

  1. Bonnie H. Cordon, »Bliv hyrde«, Liahona, nov. 2018, s. 76.

  2. Guide til Skrifterne, »Bøn«.

  3. Bonnie H. Cordon, »Bliv hyrde«, s. 76.

  4. Dallin H. Oaks, »Til sin egen tid og på sin egen måde«, Liahona, aug. 2013, s. 24.

  5. Se Jeffrey R. Holland, »Forligelsens tjeneste«, Liahona, nov. 2018, s. 77.

  6. David A. Bednar, »Hurtig til at opfatte«, Liahona, dec. 2006, s. 17.

  7. Gerrit W. Gong, »Vores lejrbål af tro,« Liahona, nov. 2018, s. 42.

  8. Bonnie H. Cordon, »Bliv hyrde«, s. 76.

Udskriv