2019
Et skridt ad gangen
September 2019


Unge voksne

Et skridt ad gangen

young adult walking with umbrella

Foto fra Getty Images

Perfektion kan lyde skræmmende – især når vi gør det til standard for vores ufuldkomne selv. Jeg mener bare, alle laver noget rod nogle gange og fortryder fejltagelser. Ofte kan den fortrydelse hjælpe os til at foretage de nødvendige ændringer, men hvis vi bruger for megen tid på dvælen ved behovet for at blive bedre og bedre, kan de tanker blive nedbrydende. I sin artikel på side 44 hjælper Nathan os til at se, hvad perfektion i virkeligheden er, og hvordan vi kan nå dertil gennem retskaffen levevis, en lille ting ad gangen.

Det kan også ofte virke, som om vi står alene med vores kamp for at forbedre os, men det gør vi ikke! Vor himmelske Fader og Jesus Kristus er der for hver eneste en af os. Hvis I nogensinde føler, at I ikke er gode nok, så læs Joëlles artikel på side 42 om, hvordan forståelse af Frelserens forsoning hjalp hende med at overvinde sin perfektionisme.

Ofte kan perfektionisme holde os fikseret på ting som renlighed, som Amber bekymrede sig over, eller visse aspekter ved evangeliet, som Aarons kamp for at blive en Guds mand (begge er digitale artikler). Men ligesom disse unge voksne fandt ud af, kan man stadig føle Ånden og være en Guds mand eller kvinde, selvom man ikke er perfekt.

Vil I høre flere gode nyheder? Opdraget »Så vær da fuldkomne« (Matt 5:48) betyder måske ikke helt det, I tror, at det betyder. Læs Davids digitale artikel for at lære mere om nogle tiltag til at overvinde perfektionisme.

Når vi stræber efter at forbedre os, må vi have in mente, at Herren ønsker, at vi blive inspireret og opløftet – ikke modløse. Vi kan være alt for hårde ved os selv (se min digitale artikel), og vi bør huske at være venlige mod os selv på vores rejse mod fuldkommenhed.

Fokuser på vor himmelske Fader og Frelseren. De kender jeres guddommelige værd og med tiden, kan de hjælpe jer til at blive bedre, end I nogensinde havde troet muligt. Et skridt ad gangen.

Med kærlig hilsen

Heather Claridge