Barberingsfejlen
Ældste Allen D. Haynie
De Halvfjerds
»Vi tror, at vi skal være ærlige« (TA 1:13).
Da jeg var ca. ni år, ville jeg gerne have et overskæg. Jeg tænkte, at jeg kunne få det ved at barbere mig i ansigtet hver dag. I adskillige dage brugte jeg min fars skraber til at barbere mig. En dag så min far, at jeg barberede mig. Han advarede mig imod at gøre det, for jeg kunne komme til skade.
Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke adlød min far. Den næste dag barberede jeg mig igen. Da jeg barberede mig, gled skraberen ud af mine tilsæbede fingre. Den lavede en dyb flænge over min læbe. Jeg var ret bange, da jeg satte et plaster på min læbe. Men jeg var endnu mere bange for, hvad min far ville sige.
Da han kom hjem den aften og så mit sår, blev han overrasket og bekymret. Han spurgte, hvordan det var sket.
»Tja,« sagde jeg, »jeg løb hen ad fortovet, og jeg faldt lige på næsen.«
Jeg løj! Først havde jeg ikke hørt efter, og nu var jeg uærlig! Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. Det var sent, men jeg var nødt til at fortælle far sandheden. Jeg fandt ham i stuen.
»Far, jeg løj for dig,« sagde jeg. »Jeg faldt ikke. Jeg skar mig med skraberen. Undskyld.«
Min far var stille et øjeblik. Så sagde han stille: »Du hørte ikke efter, sønnike. Og det er ikke godt. Men jeg er stolt af, at du besluttede at fortælle mig sandheden.«
Den lektie – og arret – har jeg haft glæde af lige siden. Om det er over for jeres himmelske Fader eller jeres venner og familie, så vær altid et forbillede på ærlighed og sandhed.