En vasketøjspose af kærlighed
Illustration: John Kachik
Det var svært for min familie at acceptere mit valg om at blive sidste dages hellig. Da jeg bekendtgjorde, at jeg ville tage på en fuldtidsmission uden at få penge for det, var der ingen af dem, der forstod hvordan, eller at jeg overhovedet ville. Mine forældre ønskede at tage del i min begejstring, men de havde svært ved at se mig »opgive« den religion, de havde opdraget mig med.
Da jeg modtog mit kald til Tegucigalpa -missionen i Honduras, lå der en tjekliste i konvolutten med ting, jeg skulle tage med. Min mor bemærkede, at en af tingene på min liste var en vasketøjspose. Det var noget, hun kunne forholde sig til! Hun købte hurtigt noget tykt blå denim og syede en enkel, praktisk vasketøjspose med kærlighed. Det var bare helt igennem en god gave.
Den vasketøjspose ledsagede mig på missionærskolen og senere hen til Honduras. Den kom med mig fra den ene lille landsby til den anden, og lidt efter lidt falmede den fra mørkeblå til lyseblå, ligesom et par gamle jeans, der bliver ens yndlingsjeans og passer helt perfekt. Mod slutningen af min mission gav jeg det meste af mit tøj til en speciel familie, som jeg var kommet til at holde meget af, men jeg beholdt min vasketøjspose. Min mor havde lavet den til mig, selvom hun ikke forstod, hvilken betydning en mission har.
Her næsten 30 år senere, har vores ældste søn modtaget sit kald til Carlsbad-missionen i Californien, tillige med en liste over ting, han får brug for. Vi læste den sammen, og da vi nåede til »vasketøjspose«, fandt vi den gamle pose, min mor havde lavet til mig, frem. Selvom den var falmet endnu mere, kom den med til Californien.
Nogle få år efter blev min datter kaldet til at tjene som missionær i Cleveland i Ohio, og der kom vasketøjsposen med hende. Da hun vendte tilbage, havde hun den med hjem igen lidt mere ældet, men stadig intakt.
Den pose minder mig om nogle ting, såsom det jeg lærte af at tjene på mission og om at vise andre kærlighed – som min mor gjorde for mig – det er til velsignelse for os igen og igen. Den er blevet en del af en familietradition med missionærtjeneste, som jeg håber altid holder.