Fra krise til venskab
Illustration: Allen Garns
En søndag under nadvermødet var der noget, der forstyrrede mig. Jeg vidste ikke, hvad det var, men følelsen slap ikke sit tag i mig. Jeg kiggede nervøst på uret og glædede mig til mødet sluttede. Det var usædvanligt for mig.
Da vi havde sluttet med bøn, var følelsen der stadig. Jeg kiggede rundt i kirkesalen og bemærkede en mand, der sad og tog sig til brystet. Jeg gik hen til ham, og han spurgte, om jeg kunne køre ham til togstationen. Jeg sagde, at jeg hellere burde køre ham på skadestuen. Han sagde, at han havde medicin derhjemme, der kunne hjælpe ham. Jeg sagde, at jeg ville køre ham hjem, for det var ikke forsvarligt at lade ham køre i tog i hans tilstand.
Jeg hjalp ham ind i min bil og spurgte igen, om jeg ikke skulle køre ham til lægen. Det var ikke nødvendigt, sagde han, og jeg kunne bare køre ham hjem. Jeg bad en stille bøn og bad vor himmelske Fader om at hjælpe ham til at få det bedre og hjælpe mig til at køre ham sikkert hjem. Jeg kørte forsigtigt, åbnede ruderne og prøvede at berolige ham. Efter lidt tid lænede han sig tilbage og begyndte langsomt at slappe af.
Da vi nåede hjem til ham, inviterede ham mig indenfor. Jeg blev glad, for jeg ville gerne sikre mig, at han fik sin medicin, og at den virkede. Han tog sin medicin og begyndte at få det bedre. Han sagde, at han stadig havde lidt ondt i brystet, men han følte sig tryg nok derhjemme.
Han inviterede mig til at blive til middag, og siden den eftermiddag har vi været gode venner. Vi tager ofte ud på tur sammen, og vi hjælper hinanden. Inden den oplevelse havde jeg mange venner, der ikke havde en god indflydelse på mig. Men mit venskab med denne mand har velsignet mit liv.
Sommetider kan der ud af en krise opstå et fint venskab. Hvis jeg bare havde sat ham på toget, er jeg ikke helt sikker på, at han ville være kommet helt hjem. Jeg ville aldrig have tilgivet mig selv, hvis der var sket ham noget. Jeg er taknemmelig for, at min Fader i himlen lod Ånden lede mig i den situation, og at jeg i den proces fik en så god og kær ven!