Modtagelse og anerkendelse af himmelsk vejledning

Ældste Adilson de Paula Parrella

De Halvfjerds

Gud er villig til at give os vejledning, men vi må være villige og rede til at modtage den.

Som unge missionærer på missionærskolen i Brasilien havde vi en dag til opgave at tage ud på gaderne i São Paulo som makkerpar og indbyde folk til at blive undervist af missionærerne. Efter nogle få timer kom vi tilbage på missionærskolen og holdt et vidnesbyrdsmøde.

Mange talte om de tilskyndelser, de havde fået om at tage til en bestemt gade eller henvende sig til en bestemt person. De oplevelser lød fantastiske. Men da jeg ikke havde haft en lignende oplevelse, følte jeg, at jeg måske ikke var god nok, eller forberedt nok, til at være missionær.

Mismodig søgte jeg hjælp hos missionærskolens ledere. De hjalp mig med at forstå, at Gud er villig til at give os instruktioner gennem Helligånden, og selvom min erfaring måske ikke var den samme som de andres, måtte jeg stadig gøre mig fortjent til Åndens vejledning. Akkurat som en radio må indstilles til en bestemt station eller en smartphone må kobles op til internettet, må vi både være i harmoni og have forbindelse for at modtage det, Helligånden kommunikerer til os.

Åndelig overlevelse

Præsident Nelson er kommet med følgende advarsel: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«¹

Han opfordrede os til »at øge [vores] nuværende åndelige evne til at modtage personlig åbenbaring, for Herren har lovet, at ›om I [søger], skal I modtage åbenbaring på åbenbaring, kundskab på kundskab, så I må lære at kende hemmeligheder og fredelige ting – det, som bringer glæde og evigt liv‹ (L&P 42:61).«²

Herren forventer, at vi på vores rejse her på jorden gør »meget af egen fri vilje og udvirke[r] megen retfærdighed« (L&P 58:27). Men nogle ting kan dog kun udrettes med himmelens hjælp. Helligånden vil åbenbare os, hvad vi må gøre for at blive på – og gå fremad på – vejen til lykke i dette liv og for at arve evigt liv. »For se, jeg siger jer igen, at hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:45).

Herrens mønster

Skrifterne forklarer, hvordan Herren giver os personlig åbenbaring: »Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte« (L&P 8:2).

Herren siger også: »Stol på den Ånd, der leder til at gøre det gode« (L&P 11:12). Sommetider vil Ånden lede os til at gøre godt gennem tanker, ideer, en række ideer, tilskyndelser til at afholde os fra at begynde at gøre noget, indsigt eller forståelse, udlægning af ting vi ikke kan lære ved egen evne alene, erindring om ting der var glemt og så videre.³

I Galaterbrevet 5:22-23 læser vi, at Helligånden ofte kommunikerer gennem følelser som kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Den hjælp, vi modtager fra Helligånden, vil ofte komme som tilpasset instruktion til vores specifikke behov, men husk, at sådan vejledning vil tilskynde os til at gøre godt (se Moro 7:13) og vil altid være i harmoni med de levende profeters lærdomme og de hellige skrifter.

Modtag og godtag

Måske er en af de største udfordringer, vi møder i jordelivet, den at vide, hvordan man modtager, genkender og handler på tilskyndelser og vejledning fra Helligånden. Følgende kan måske hjælpe os.

Lektion 1: Herren er villig til at give os personlig åbenbaring, men vi må være rede til at modtage den.

»En af de ting, som Ånden gentagne gange har indprentet i mit sind siden min nye kaldelse som Kirkens præsident, er, hvor villig Herren er til at åbenbare sin hensigt og vilje«, har præsident Nelson sagt. »Muligheden for at få åbenbaring er en af Guds største gaver til hans børn.«⁴

På missionærskolen lærte jeg, at jeg måtte være rede til at modtage, hvad end Herren ønskede at sende mig, til hans tid og på hans måde. Jeg lærte, at indblanding kan bevirke, at vi bliver så afledt, at vi ikke er i stand til at se, når Herren taler til os, eller lytte nøje til det budskab, som han ønsker, at vi hører.

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Efterhånden som vi ønsker og inviterer Helligånden ind i vores liv og lærer at give agt på de enkle tilskyndelser hurtigt, kan vi også lukke verdens forstyrrende støj ude og fokusere klart på Helligåndens tilskyndelser.«⁵

Lektion 2: Vi er nødt til at studere og lære, hvordan Åndens sprog virker.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: » Ånden … kommunikerer [oftest] ved hjælp af følelser. I mærker den i ord, som er velkendte for jer, som giver mening for jer, som tilskynder jer …

Disse følelser er milde, et lille skub til at handle, gøre noget, sige noget eller handle på en bestemt måde.«⁶

Det at lære at modtage åbenbaring fra Helligånden kan sammenlignes med at lære et nyt sprog. Til at begynde med forstår vi kun lidt eller slet ingenting. Men når vi fortsætter med at arbejde hårdt, lærer vi visse ord, derefter sætninger og så hele meninger. Til sidst opdager vi, at vi forstår, hvad der bliver sagt. For at lære Åndens sprog kræves der:

Et ønske om at lære.
Studium i skrifterne og de levende profeters ord om, hvordan man modtager åbenbaring.
Opmærksomhed mod åndelige indtryk.
At man beder Gud om at sende vejledning gennem Helligånden.
At man er villig til at modtage – at man ikke ignorerer eller tager den instruktion, der bliver givet, let.
At man adlyder tilskyndelserne.
At man oprigtigt stræber efter at modtage yderligere vejledning.

Lektion 3: Vor himmelske Fader har sin egen måde og tid at give os åbenbaringer på.

Dette indebærer tre principper:

Gud kan og vil lade os vide, hvad vi skal gøre for at udvikle os. Vor himmelske Faders gerning er at hjælpe os til at opnå evigt liv (se Moses 1:39). »[Han] bekymrer … sig ikke kun om at trøste os, men endnu mere om, at vi udvikler os til et højere stade«,⁷ har præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt.

Det betyder, at vor himmelske Fader bekymrer sig om de skridt, vi tager her på jorden. Han ved, hvilke beslutninger vi må tage og hvilke handlinger, vi må udføre for, at vi »kan blive Guds sønner [og døtre]« (Moro 7:48). »Han ønsker, mere end I kan forestille jer, at I når jeres bestemmelse – at vende ærefuldt tilbage til jeres himmelske hjem«, har ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum sagt.⁸
Sommetider forstår vi ikke årsagen til himmelske instruktioner. Gud vil lejlighedsvist sende os instruktioner, som vi ikke forventer. Jeg husker, at jeg sad ved et nadvermøde, da der kom et tydeligt indtryk i mit sind. Indtrykket var ikke en stemme eller en hvisken, men en klar tanke, der indikerede noget, jeg skulle gøre. Jeg havde ikke forventet at modtage sådan instruktion under nadvermødet.

Jeg vendte mig mod min hustru og fortalte hende om den tilskyndelse, jeg havde fået. Hun mente, at jeg skulle handle på den, selvom vi ikke forstod, hvilken årsag der lå bag.

Da vi handlede på den instruks, fik vi, også som tiden gik, adskillige vidnesbyrd om, at den vejledning, vi havde modtaget, gav os større fred og sikrede, at vi blev på en vej, der førte til udvikling.
Vi må være villige til at handle efter Guds vilje. Gud ved i sin almagt og visdom, hvad der er bedst for os. Hans vilje vil ud fra et guddommeligt perspektiv vise os en bedre vej. Men den vil ofte udfordre os. I alt dette, som i alle ting, er Herren Jesus Kristus vores fuldkomne eksempel. Han gjorde Faderens vilje til sin. Da Frelseren led for vores synder, bad han: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil« (Matt 26:39).

Vi må også være villige til at sætte Guds vilje over vores egne ønsker. Når vi godtager hans vilje og gør det, forbereder vi os på at modtage yderligere vejledning. Ældste Bednar har sagt, at »når vi ærer vores pagter og holder befalingerne, når vi stræber endnu mere vedvarende efter at gøre godt og blive bedre, kan vi vandre i tillid til, at Gud leder vores skridt.«⁹

Modtag himmelsk hjælp

Vores evige udvikling afhænger af at modtage personlig vejledning fra Helligånden. Må vi være opsatte på at følge præsident Nelsons råd om at søge vejledning for vores liv. Når vi tror og stoler på, at Gud ønsker at sende os vejledning gennem Helligånden, vil vi, når vi ærligt centrerer vores liv om at søge himlens hjælp, modtage den vejledning, vi har brug for.