Vær fuld af tro, ikke uden tro
Vi må bevidst dagligt tage os tid til at koble verden fra og få forbindelse med himlen.
For nylig vågnede jeg og forberedte mig på at studere skrifterne. Jeg tog min smartphone og satte mig i en stol ved min seng med intentionen om at åbne appen Evangelisk bibliotek. Jeg låste min telefon op og skulle til at gå i gang med at studere, da jeg bemærkede en masse notifikationer om beskeder og e-mails, der var kommet i løbet af natten. Jeg tænkte: »Jeg kigger hurtigt på de beskeder og vender så tilbage til skrifterne.« Nå, men to timer senere læste jeg stadig sms-beskeder, e-mails, nyhedsbreve og opslag på de sociale medier. Da det gik op for mig, hvad klokken var, skyndte jeg mig febrilsk at blive klar. Den morgen gik jeg glip at mit skriftstudium, og som konsekvens fik jeg ikke den åndelige næring, jeg havde håbet på.
Åndelig næring
Jeg er sikker på, at mange af jer kan relatere til det. Moderne teknologier velsigner os på mange måder. De kan forbinde os med venner og familie, med information og med nyheder om aktuelle begivenheder i hele verden. Men de kan også distrahere os fra den vigtigste forbindelse: Vores forbindelse til himlen.
Jeg gentager det, vores profet, præsident Russell M. Nelson, har sagt: »Vi lever i en verden, som er kompleks og stadig mere kontroversiel. Den konstante tilgængelighed til de sociale medier og en 24 timers nyhedscyklus bombarderer os med nådesløse budskaber. Hvis vi skal gøre os noget håb om at kunne gennemskue de utallige stemmer og menneskers filosofi, der angriber sandheden, må vi lære at modtage åbenbaring.«
Præsident Russell M. Nelson fortsatte med denne advarsel: »I den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«1
For mange år siden fortalte præsident Boyd K. Packer om en flok hjorte, der på grund af kraftigt snefald var fanget udenfor deres naturlige habitat og stod over for mulig sultedød. Nogle velmenende mennesker smed i et forsøg på at redde hjortene flere vognlæs af hø rundt i området – det var ikke det hjorte normalt spiser, men de håbede, at det i det mindste ville få hjortene gennem vinteren. Desværre blev de fleste af hjortene senere fundet døde. De havde spist høet, men det gav dem ikke næring, og de sultede ihjel med fyldte maver.2
Mange af de budskaber, der bombarderer os i informationsalderen, er et åndeligt sidestykke til at fodre hjorte med hø – vi kan spise hele dagen, men det vil ikke nære os.
Hvor finder vi sand åndelig næring? For det meste trender det ikke på sociale medier. Vi finder det, når vi »trænge[r os] frem« på pagtsstien og »bestandig[t holder] fast ved jernstangen« og spiser af frugten fra livets træ.3 Det betyder, at vi bevidst må tage os tid til dagligt at koble verden fra og få forbindelse med himlen.
Lehi så i sin drøm mennesker, der spiste af frugten, men derpå forlod den på grund af indflydelsen fra den store og rummelige bygning, verdens stolthed.4 Det er muligt for unge at vokse op i et sidste dages hellige hjem, deltage i alle de rigtige kirkemøder og klasser, og endda i ordinancer i templet, og derpå gå deres vej »ind på forbudne stier, og [blive] væk.«5 Hvorfor sker dette? I mange tilfælde er det, fordi de ikke blev virkeligt omvendt, selvom de måske har deltaget i åndelige ting. De blev bespist, men ikke næret.
I modsætning hertil har jeg mødt mange unge sidste dages hellige, der er kvikke, stærke og trofaste. I ved, at I er Guds sønner og døtre, og at han har et arbejde til jer, som I skal udføre. I elsker Gud af hele jeres »hjerte, kraft, sind og styrke«.6 I holder jeres pagter og tjener andre, begyndende i hjemmet. I udøver tro, omvender og forbedrer jer hver dag, og det giver jer vedvarende glæde. I forbereder jer på tempelvelsignelser og andre muligheder, I vil få som Frelserens sande følgere. Og I er med til at forberede verden på det andet komme ved at indbyde andre til at komme til Kristus og opleve velsignelsen ved hans forsoning. I er forbundet med himlen.
Ja, I står over for udfordringer. Men det gør alle generationer. Dette er vores tid, og vi skal være fulde af tro, ikke uden tro. Jeg vidner om, at Herren kender vores udfordringer, og gennem præsident Nelsons ledelse forbereder han os til at møde dem. Jeg tror på, at profetens nylige kald til en hjemmebaseret kirke, støttet af det vi gør i vores bygninger,7 er beregnet til at hjælpe os til at overleve – endda have fremgang – i denne tid med åndelig fejlernæring.
Hjemmebaseret
Hvad vil det sige at være en hjemmebaseret kirke? Hjem kan se meget forskellige ud i verden. I tilhører måske en familie, der har været i Kirken i mange generationer. Eller I kan være det eneste medlem af Kirken i jeres familie. I kan være gift eller enlig, med eller uden børn derhjemme.
Uanset, hvilken situation I er i, kan I gøre jeres hjem til det centrale for evangelisk læring og efterlevelse. Det betyder helt enkelt at tage personligt ansvar for jeres omvendelse og åndelige udvikling. Det betyder at følge præsident Nelsons råd om at »omdanne [jeres] hjem til et fristed for tro.«8
Modstanderen vil forsøge at overbevise jer om, at jeres åndelige næring ikke er nødvendig, eller endnu snedigere, at det kan vente. Han er distraktionens mester og ophavsmanden til udskydelse. Han vil henlede jeres opmærksom på ting, der virker presserende, men i virkeligheden ikke er så vigtige. Han ønsker, at I bliver så »urolig for mange ting«, at I forsømmer det ene, der »er fornødent.«9
Jeg er så taknemmelig for mine »agtværdige forældre,«10 der opdrog deres familie i et hjem med konstant åndelig næring, kærlige forhold og gode fritidsbeskæftigelser. De lærdomme, de gav i min ungdom, har været gode for mig. Forældre, opbyg stærke forhold til jeres børn. De har brug for mere af jeres tid, ikke mindre.
Støtte fra Kirken
Når I gør det, er Kirken her for at støtte jer. Vores oplevelser i Kirken kan styrke den åndelige næring, der sker i hjemmet. Indtil videre har vi i år set denne form for kirkestøtte i Søndagsskolen og Primary. Vi vil også se mere til det i møderne for Det Aronske Præstedømme og Unge Kvinder. Fra januar vil læseplanen for disse møder blive tilpasset en smule. Der vil stadig være fokus på evangeliske emner, men de emner vil blive tilpasset med Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Dette er en lille ændring, men det kan have en stor påvirkning på de unges åndelige næring.
Hvilke andre former for støtte giver Kirken? I kirken nyder vi nadveren, der hjælper os til at gendanne vores forpligtelse til Frelseren hver uge. Og i Kirken samles vi med andre troende, der har indgået de samme pagter. De kærlige forhold, vi udvikler med andre Jesu Kristi disciple, kan være en mægtig styrke til vores hjemmebaserede efterlevelse.
Da jeg var 14 år, flyttede min familie til et nyt nabolag. Det virker måske ikke som en stor tragedie for jer, men på det tidspunkt var det katastrofalt for mig. Det betød, at jeg var omgivet af mennesker, jeg ikke kendte. Det betød, at alle de unge mænd i min menighed gik i en anden skole end mig. Og i mit 14-årige sind, tænkte jeg: »Hvordan kunne mine forældre gøre dette mod mig?« Jeg følte, at mit liv var blevet ødelagt.
Men gennem vores aktiviteter i Unge Mænd kunne jeg opbygge forhold med de andre medlemmer af mit kvorum, og de blev mine venner. Derudover begyndte medlemmerne af biskoprådet og vejlederne i Det Aronske Præstedømme at vise en særlig interesse i mit liv. De overværede mine sportsbegivenheder. De skrev opmuntrende beskeder, som jeg har den dag i dag. De blev ved med at holde kontakt til mig, efter jeg tog afsted på college, og da jeg tog på mission. En af dem var endda i lufthavnen, da jeg kom hjem. Jeg vil altid være taknemmelig for disse gode brødre og deres kombination af kærlighed og høje forventninger. De ledte mig mod himlen, og livet blev lyst, lykkeligt og glædeligt.
Hvordan hjælper vi som forældre og ledere de unge til at vide, at de ikke er alene, når de går på pagtsstien? Ud over at opbygge personlige forhold inviterer vi dem til store og små sammenkomster – fra FSY-stævner (For the Strength of Youth) og ungdomslejre til ugentlige kvorums- og klasseaktiviteter. Undervurder aldrig den styrke, der kommer ved at samles med andre, der også prøver på at være stærke. Biskopper og andre ledere, hav fokus på at nære børnene og de unge i jeres menighed. De har brug for mere af jeres tid, ikke mindre.
Uanset om I er leder, nabo eller kvorumsmedlem, eller helt enkelt en medhellig, hvis I får mulighed for at være i berøring med en ung person, så hjælp ham eller hende til at få forbindelse med himlen. Jeres indflydelse kan være præcis den »kirkestøtte«, den unge har brug for.
Brødre og søstre, jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er overhovedet for denne kirke. Han inspirerer vores ledere og vejleder os til den åndelige næring, vi har brug for for at overleve og trives i de sidste dage. Den åndelige næring vil hjælpe os til at være fulde af tro, ikke uden tro. I Jesu Kristi navn. Amen.