Pagtskvinder i partnerskab med Gud
At blive en pagtskvinde i partnerskab med Gud er måden, som Guds ædle og gode døtre altid har været mødre, ledere og omsorgsgivere på.
Jeg er taknemmelig for velsignelsen ved at tale til jer, Guds pagtsdøtre. I aften er det min hensigt at opmuntre jer i den store tjeneste, I er kaldet til. Ja, alle Guds døtre, der hører min røst, har fået et kald af Herren Jesus Kristus.
Jeres kald begyndte, da I blev sat på jorden, på et sted og en tid, der er valgt for jer af Gud, der kender jer fuldkomment og elsker jer som sine døtre. I åndeverdenen kendte han jer og underviste jer og placerede jer et sted, hvor I ville få den mulighed, der er sjælden i verdenshistorien, at blive indbudt til at blive døbt. Ved dåben hørte I disse ord, udtalt af en tjener, der var kaldet af Jesus Kristus: »Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen.«1
Da I kom op af vandet, havde I accepteret et andet kald til at tjene. Som en ny pagtsdatter af Gud afgav I et løfte og fik en opgave i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som I derpå blev bekræftet som medlem af. I indgik pagt med Gud om at påtage jer Jesu Kristi navn, holde hans befalinger og tjene ham.
For enhver, der indgår disse pagter, vil den tjeneste, Herren kalder vedkommende til at udføre, være perfekt egnet til den person. Men Guds pagtsdøtre og -sønner deler alle et vigtigt og glædeligt kald. Det er at tjene andre for ham.
Da præsident Russell M. Nelson talte til søstrene, gav han en vidunderlig sammenfatning af Herrens kald til jer om at deltage i hans værk. »Herren har sagt: ›Min gerning og herlighed [er] at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket‹ (Moses 1:39). På samme måde kan hans hengivne døtre og disciple i sandhed sige: ›Min gerning og herlighed er at hjælpe mine kære med at nå dette himmelske mål.‹
At hjælpe et andet menneske med at nå sit celestiale potentiale er en del af kvindens guddommelige mission. Som mor, underviser eller omsorgsfuld hellig former hun levende ler efter sine forhåbninger. I partnerskab med Gud er hendes guddommelige mission at hjælpe ånder med at leve og opløfte sjæle. Det er formålet med hendes skabelse. Det er ædelt, opbyggende og ophøjende.«2
I kan ikke vide, hvornår eller hvor længe jeres personlige mission vil være fokuseret på tjeneste i kald som mor, leder eller omsorgsgivende søster. Af kærlighed til os lader Herren os ikke vælge timingen, længden eller rækkefølgen af vores opgaver. Alligevel ved I fra skriften og levende profeter, at alle disse opgaver vil komme til alle Guds døtre, enten i dette liv eller i det næste. Og de er alle en forberedelse til evigt liv i en kærlig familie – »den største af alle Guds gaver.«3
I vil gøre klogt i at gøre alt for at forberede jer nu med dette i tankerne. Denne opgave gøres mere enkel af, at hver af disse opgaver kræver meget af den samme forberedelse.
Lad os først se på opgaven med at være en omsorgsgivende søster. Uanset om I har fået den opgave som 10-årig datter i en familie, hvor faderen er død, eller som hjælpeforeningspræsident i en by, der for nylig er blevet påvirket af en brand, eller om I er på hospitalet og er ved at komme jer over en operation – har I mulighed for at opfylde jeres kald fra Herren til at være hans omsorgsgivende datter.
Det kan synes at være meget forskellige omsorgsopgaver. Men de kræver alle forberedelse fra et stort, kærligt hjerte, en frygtløs tro på, at Herren ikke giver nogen befaling, uden at han bereder en vej, og et ønske om at gå og gøre det for ham.4
Fordi den 10-årige datter var forberedt, lagde hun sine arme omkring sin enkemor og bad om at vide, hvordan hun kunne hjælpe sin familie. Og hun bliver ved.
Hjælpeforeningspræsidenten havde forberedt sig på at tjene inden den uventede brand i sit område. Hun havde lært menneskene at kende og elskede dem. Hendes tro på Jesus Kristus var vokset igennem årene ved at få svar på sine bønner til Herren om at hjælpe hende i små tjenestegerninger for ham. På grund af sin lange forberedelse var hun klar til og ivrig efter at organisere sine søstre til at tjene folk og familier i nød.
En søster, der var ved at komme sig på et hospital efter en operation, var forberedt på at yde omsorg til sine medpatienter. Hun havde brugt hele sit liv på at tjene Herren ved at vise alle fremmede omsorg, som om de var hendes nabo eller ven. Da hun i hjertet følte kaldet til at yde omsorg på hospitalet, tjente hun andre så modigt og med så stor kærlighed, at de andre patienter begyndte at håbe, at hun ikke ville blive rask for hurtigt.
På samme måde I forbereder jer på at yde omsorg på, kan og må I forberede jer på kaldet til at være leder for Herren, når det kommer. Det vil kræve tro på Jesus Kristus og have rod i jeres store kærlighed til skrifterne at lede folk og undervise i hans ord uden frygt. Så vil I være forberedt på at have Helligånden som en konstant følgesvend. I vil være ivrige efter at sige: »Det vil jeg,« når jeres rådgiver i Unge Kvinders præsidentskab med panik i stemmen siger: »Søster Alvarez er syg i dag. Hvem vil undervise hendes klasse?«
Det kræver meget af den samme forberedelse til den vidunderlige dag, hvor Herren kalder jer til opgaven som mor. Men det vil også kræve et endnu mere kærligt hjerte, end I tidligere havde brug for. Det vil kræve en tro på Jesus Kristus udover den, der nogensinde tidligere har været i jeres hjerte. Og det vil kræve en evne til at bede om Helligåndens indflydelse, vejledning og trøst ud over det, I nogensinde har følt var muligt.
I spørger måske rimeligt nok, hvordan nogen mand i nogen alder kan vide, hvad mødre har brug for. Det er et reelt spørgsmål. Mænd kan ikke vide alt, men vi kan lære noget ved åbenbaring fra Gud. Og vi kan også lære meget ved observation, når vi bruger muligheden for at opsøge Ånden for at hjælpe os til at forstå det, vi ser.
Jeg har observeret Kathleen Johnson Eyring i de 57 år, vi har været gift. Hun er mor til fire drenge og to piger. Til dags dato har hun accepteret kaldet til at være en moderlig indflydelse på mere end hundrede direkte familiemedlemmer og hundredvis flere, som hun har adopteret ind i sit moderhjerte.
I husker præsident Nelsons fuldkomne beskrivelse af en kvindes guddommelige mission – herunder hendes mission som mor: »Som mor, underviser eller omsorgsfuld hellig former hun levende ler efter sine forhåbninger. I partnerskab med Gud er hendes guddommelige mission at hjælpe ånder med at leve og opløfte sjæle. Det er formålet med hendes skabelse.«5
Så vidt jeg ved, har min hustru Kathleen fulgt den formaning, som vor Faders døtre har fået. For mig synes nøglen at være ordene: »Hun [former] levende ler efter sine forhåbninger … i partnerskab med Gud.« Hun tvang ikke nogen. Hun formede. Og hun havde en skabelon til sine forhåbninger, efter hvilken hun forsøgte at forme dem, hun elskede, og hun var mor for. Hendes skabelon var Jesu Kristi evangelium – som jeg kunne se gennem bønsom observation gennem årene.
At blive en pagtskvinde i partnerskab med Gud er måden, som Guds ædle og gode døtre altid har været mødre, ledere og omsorgsgivere på ved at tjene på enhver måde og ethvert sted, han har forberedt til dem. Jeg lover jer, at I vil finde glæde på jeres rejse mod jeres himmelske hjem, når I vender jer til ham som Guds døtre, der holder deres pagter.
Jeg vidner om, at Gud Faderen lever, og han elsker jer. Han vil besvare jeres bønner. Hans elskede Søn leder Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i hver detalje. Præsident Russell M. Nelson er hans levende profet. Og Joseph Smith så og talte med Gud Faderen og Jesus Kristus i en lund i Palmyra i New York. Jeg ved, at det er sandt. Jeg vidner også om, at Jesus Kristus er jeres Frelser, han elsker jer. Og gennem hans forsoning kan I blive renset og opløftet til høje og hellige kaldelser, der vil komme til jer. Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.