Vær bestandigt årvågne i bøn (Alma 34:39; Moro 6:4; Luk 21:36)
Der kræves konstant årvågenhed for at modvirke selvtilfredshed og overfladiskhed.
Jeg beder inderligt om Helligåndens hjælp til jer og mig, når vi fryder os og tilbeder sammen.
Ved aprilkonferencen i 1976 talte ældste Boyd K. Packer specifikt til Kirkens unge. I sit klassiske budskab kaldet »Åndelige krokodiller« beskrev han, hvordan han under en opgave i Afrika observerede godt camouflerede krokodiller, der ventede på at jage intetanende ofre. Han sammenlignede derefter krokodillerne med Satan, der jager de uforsigtige unge ved at camouflere syndens dødbringende natur.
Jeg var 23, da ældste Packer holdt denne tale, og Susan og jeg ventede vores første barn nogle få dage senere. Indholdet af hans budskab om at undgå synd og den mesterlige måde, han brugte dyrs almindelige adfærd til at undervise om en vigtig åndelig lektie, gjorde indtryk på os.
Susan og jeg har også rejst på mange opgaver til Afrika. Og vi har haft mulighed for at se de storslåede dyr, der lever på det kontinent. Med tanke på den indflydelse, ældste Packers tale havde på vores liv, har vi forsøgt at observere og tage ved lære af adfærden blandt Afrikas dyreliv.
Jeg vil gerne beskrive karakteregenskaberne og taktikken hos to geparder, Susan og jeg så jage deres bytte, og relatere nogle af de ting, vi så, til den daglige efterlevelse af Jesu Kristi evangelium.
Geparder og topier
Geparder er det hurtigste landdyr på jorden og kan nå en løbehastighed så højt som 120 km/t. Disse smukke dyr kan accelerere fra at stå stille til at løbe op til 109 km/t på mindre end tre sekunder. Geparder er rovdyr, der sniger sig ind på deres bytte og sprinter en kort distance for at jage og angribe.
Susan og jeg brugte næsten to timer på at se to geparder forfølge en stor gruppe topier, de mest almindelige og udbredte antiloper i Afrika. Det høje, tørre græs på Afrikas savanne var gyldenbrunt og skjulte næsten helt rovdyrene, da de forfulgte en gruppe topier. Der var omkring 90 meter mellem geparderne, men de samarbejdede.
Mens en af geparderne sad oprejst i græsset og ikke bevægede sig, lå den anden gepard sammenkrøbet på lur nær jorden og krøb langsomt nærmere på de intetanende topier. Så forsvandt den gepard, der havde siddet oprejst, ned i græsset i præcist det øjeblik, hvor den anden gepard satte sig op. Dette skiftende mønster med en gepard der var sammenkrøbet og krøb fremad, mens den anden gepard sad oprejst i græsset, fortsætte længe. Den snigende snedighed i strategien havde til hensigt at distrahere og snyde topierne og dermed aflede deres opmærksomhed fra den forestående fare. Tålmodigt og støt arbejdede de to geparder som et hold for at sikre sig deres næste måltid.
Placeret mellem den store gruppe topier og de nærmende geparder stod flere ældre og stærkere topier som vagtposter på termittuer. Det forbedrede udsyn fra de små bakker gav disse vogtende topier mulighed for at se efter tegn på fare.
Så, lige pludseligt, da geparderne syntes at være inden for angrebsafstand, vendte hele gruppen af topier sig og løb væk. Jeg ved ikke om, eller hvordan de vogtende topier kommunikerede med den store gruppe, men på en eller anden måde blev der givet en advarsel, og alle topierne flyttede sig i sikkerhed.
Og hvad gjorde geparderne så? Uden forsinkelse genoptog de to geparder deres skiftende mønster med en gepard, der lå på lur og krybende sneg sig frem, mens den anden gepard sad oprejst i græsset. Mønsteret for forfølgelse fortsatte. De stoppede ikke. De hvilede ikke eller tog en pause. De var ubønhørlige i at følge deres strategi med at distrahere og aflede. Susan og jeg så geparderne forsvinde i det fjerne, mens de hele tiden nærmede sig gruppen af topier.
Den aften havde Susan og jeg en mindeværdig samtale om det, vi havde set og lært. Vi talte også om denne oplevelse med vores børn og børnebørn og fandt frem til mange værdifulde lektier. Jeg vil nu beskrive tre af disse lektier.
Lektie nr. 1 – Vær opmærksom på det ondes forførende forklædning
For mig er geparder elegante, dragende og fængslende skabninger. En gepards gullig-brunlige til grålig-hvide pelsdragt med sorte pletter fungerer som en smuk forklædning, der gør disse dyr næsten usynlige, når de forfølger deres bytte på Afrikas savanner.
På samme måde kan åndeligt farlige ideer og handlinger ofte virke attraktive, ønskværdige eller dejlige. Derved må vi alle, i vores moderne verden, være opmærksomme på forførende dårlige ting, der fremstår som godt. Som Esajas sagde: »Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert.«1
I en paradoksal tid, hvor krænkelse af menneskeliv prises som en ret, og kaos bliver beskrevet som frihed, er vi meget velsignet ved at leve i denne sidste dages uddeling, hvor lyset fra det gengivne evangelium kan skinne klart i vores liv og hjælpe os til at skelne modstanderens mørke bedrag og afledningsmanøvrer.
»For de, der er kloge og har modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder og ikke har ladet sig bedrage – sandelig siger jeg jer: De skal ikke blive hugget om og kastet i ilden, men skal udholde den dag.«2
Lektie nr. 2 – Vær vågen og opmærksom
For en topi kan et øjebliks uagtsomhed eller uopmærksomhed åbne for et hurtigt angreb fra en gepard. På samme måde kan åndelig selvtilfredshed og overfladiskhed gøre os sårbare for modstanderens fremstød. Åndelig tankeløshed indbyder til stor fare i vores liv.
iStock.com/Angelika
Nefi beskrev, hvordan Satan i de sidste dage ville forsøge at berolige og lulle Guds børn ind i en falsk følelse af »kødelig sikkerhed, så de siger: Alt er vel i Zion, ja, Zion har fremgang, alt er vel – og således narrer Djævelen deres sjæl og fører dem omhyggeligt ned til helvede.«3
Der kræves konstant årvågenhed for at modvirke selvtilfredshed og overfladiskhed. At være årvågen er en tilstand eller handling, hvor man er nøje på vagt for mulige farer eller vanskeligheder. Og at være på vagt vil sige at holde sig vågen for at vogte og beskytte. Åndeligt set må vi holde os vågne og være opmærksomme på Helligåndens tilskyndelser og de tegn, der kommer fra Herrens vægtere i tårnene.4
»Ja, og jeg formaner jer også … til bestandig at være årvågne i bøn, så I ikke bliver forledt af Djævelens fristelser … for se, han belønner jer ikke med noget godt.«5
Når vores liv har fokus på Kristus og hans evangelium, har vi mulighed for at overvinde det naturlige menneskes tendens til at være åndeligt uopmærksomme og dovne. Da vi er velsignet med øjne, der kan se, og ører, der kan høre,6 kan Helligånden øge vores evne til at se og lytte, når vi typisk ikke tror, at vi behøver at se eller lytte, eller når vi kan tro, at intet kan ses eller høres.
»Våg derfor, så I kan være rede.«7
Lektie nr. 3 – Forstå fjendens hensigt
En gepard er et rovdyr, der naturligt jager andre dyr. Hele dagen, hver dag, er en gepard et rovdyr.
Satan »er fjende af al retfærdighed og af dem, der bestræber sig på at gøre Guds vilje.«8 Hele dagen, hver dag, er hans eneste hensigt og eneste formål at gøre Guds sønner og døtre elendige, ligesom han selv er.9
Faderens plan for lykke er lavet for at give vejledning til hans børn, for at hjælpe dem til at opleve vedvarende lykke og for at bringe dem sikkert hjem til ham med opstandne, ophøjede legemer. Djævelen arbejder på at gøre Guds sønner og døtre forvirrede og ulykkelige og på at hindre deres evige udvikling. Modstanderen arbejder ubarmhjertigt for at angribe de dele af Faderens plan, han hader mest.
Satan har ikke et legeme, og hans evige udvikling er blevet standset. Ligesom vand, der flyder i et flodleje, stoppes af et dige, er modstanderens evige udvikling således forpurret, fordi han ikke har et fysisk legeme. På grund af sit oprør har Lucifer nægtet sig selv alle jordelivets velsignelser og erfaringer, som er gjort mulige gennem et tabernakel af kød og knogler. En af skriftens mulige betydninger af ordet forbandet kommer til udtryk i hans manglende evne til fortsat at udvikle sig og blive som vor himmelske Fader.
Eftersom et fysisk legeme er så centralt i vor himmelske Faders plan for lykke og vores åndelige udvikling, stræber Lucifer efter at modarbejde vores udvikling ved at friste os til at anvende vores legeme på upassende vis. Præsident Russell M. Nelson har sagt, at åndelig sikkerhed ultimativt ligger i »aldrig at tage det første fristende skridt mod at gå derhen, hvor I ikke bør gå, og gøre det, I ikke bør gøre … Som mennesker har vi alle [fysiske] lyster, der er nødvendige for vores overlevelse. ›Disse lyster er en absolut nødvendighed for livets fortsættelse. Så hvad gør modstanderen? … Han angriber os gennem vores lyster. Han frister os til at spise ting, vi ikke bør spise, drikke ting, vi ikke bør drikke, og elske, som vi ikke bør elske!‹«10
Noget af det mest ironiske ved evigheden er, at modstanderen, som har det elendigt, netop fordi han ikke har et fysisk legeme, opfordrer og frister os til at tage del i hans elendighed ved at bruge vores legeme på upassende vis. Selve det redskab, som han ikke har og ikke kan anvende, er således det primære mål for hans bestræbelser på at lokke os til fysisk og åndelig undergang.
Det er afgørende at forstå en fjendes hensigt for at kunne forberede sig effektivt mod mulige angreb.11 Netop fordi hærføreren Moroni kendte lamanitternes hensigt, var han forberedt på at møde dem ved deres komme og var sejrrig.12 Og det samme princip og løfte gælder os alle.
»Hvis I er beredte, skal I ikke frygte.
Og for at I kan undgå fjendens magt.«13
Indbydelse, løfte og vidnesbyrd
Præcis som vigtige lektier kan læres ved at observere geparders og topiers adfærd, bør vi alle se efter lektier og advarsler, der findes i hverdagens små begivenheder. Når vi stræber efter at være mentalt og åndeligt klar til at modtage himmelsk vejledning ved Helligåndens kraft, vil nogle af de største instruktioner, vi kan få, og mange af de største advarsler, der kan beskytte os, opstå i vores egne ordinære oplevelser. Kraftfulde lignelser findes både i skrifterne og i vores daglige liv.
Jeg har kun fremhævet tre ud af mange af de lektier, der kan findes i den oplevelse, Susan og jeg havde i Afrika. Jeg indbyder og opfordrer jer til at reflektere over denne episode med geparderne og topierne og finde flere lektier for jer og jeres familie. Husk altid, at jeres hjem virkelig er det centrale sted til at lære om evangeliet og efterleve det.
Når I tager imod denne opfordring i tro, vil inspirerede tanker komme til jer, åndelighed vil vokse i jeres hjerte, og I vil genkende handling, der bør påbegyndes, eller som I kan fortsætte med, så I kan tage Guds »fulde rustning på, så I må kunne stå imod den onde dag, efter at have gjort alt, så I må kunne stå fast.«14
Jeg lover, at velsignelsen ved effektiv forberedelse og åndelig beskyttelse vil flyde ind i jeres liv, når I opmærksomt og vedvarende er årvågne i bøn.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at det giver åndelig sikkerhed og indbyder vedvarende glæde at trænge sig frem ad pagtsstien. Og jeg vidner om, at den opstandne og levende Frelser vil opretholde og styrke jer i både gode og dårlige tider. Om disse sandheder vidner jeg i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.