Pagtsbånd

Ældste Gerrit W. Gong

De Tolv Apostles Kvorum

At høre til hos Gud og gå med hinanden på hans pagtssti er at være velsignet med pagtsbånd.

Kære brødre og søstre, dette er en historie om et primarybarn, der er ved at lære at bede. »Tak for bogstavet A, bogstavet B … Bogstavet G.« Barnets bøn fortsætter: »Tak bogstaverne Æ, Ø, Å. Kære himmelske Fader tak for tallet 1, tallet 2.« Primarylæreren er bekymret, men venter klogt. Barnet siger: »Tak for tallet 5, tallet 6 – og tak for min primarylærer. Hun er den eneste, der nogensinde lader mig blive færdig med min bøn.«

Vor himmelske Fader hører hvert eneste barns bøn. Han opfordrer os med uendelig kærlighed til at fatte tro og indgå pagt.

Verden er fuld af indbildning, illusion og list. Så meget virker forgængeligt og overfladisk. Når vi lægger masken, forstillelse, crowdsourcede »synes godt om« og »synes ikke godt om« til side, længes vi efter mere end flygtig overflade, kortvarige forbindelser eller jagten efter verdslig egeninteresse. Heldigvis er der en vej til det, der har betydning.

Når vi kommer til Guds store bud om at elske ham og dem omkring os ved pagt, gør vi det ikke som fremmede eller gæster, men som hans børn derhjemme.¹ Det ældgamle paradoks er stadig sandt. Når vi giver slip på vores verdslige egeninteresser gennem pagtsbånd, finder og bliver vi vores bedste evige selv² – frie, levende, ægte – og det definerer vores vigtigste forhold. Pagtsbånd er at afgive og holde højtidelige løfter til Gud og hinanden, gennem hellige ordinancer, der lader godhedens kraft komme ind i vores liv.³ Når vi indvier alt, vi er, bliver vi mere, end vi er. Pagtsbånd giver os sted, historie og evnen til at blive. Det fremmer tro til liv og frelse.⁴

Guddommelige pagter bliver en kilde til kærlighed til og fra Gud, og derved til og mellem hinanden. Gud vor himmelske Fader elsker os mere og kender os bedre, end vi elsker og kender os selv. Tro på Jesus Kristus og personlig forandring (omvendelse) bringer barmhjertighed, nåde, tilgivelse. Det lindrer den sorg, ensomhed og uretfærdighed, vi oplever i livet. Fordi han er Gud, ønsker vor himmelske Fader, at vi får Guds største gave – hans glæde, hans evige liv.⁵

Vor Gud er en pagtens Gud. Han »holder [naturligt] pagt og viser barmhjertighed«.⁶ Hans pagter varer, »så længe tiden varer, eller jorden står, eller der på dens overflade findes et eneste menneske, der kan frelses«.⁷ Det er ikke meningen, at vi skal vandre omkring i eksistentiel uvidenhed og tvivl, men glæde os over dyrebare pagtsforhold »stærkere end dødens bånd.«⁸

Guds ordinancer og pagter er universelle i deres krav og opfyldes på det personlige plan. På grund af Guds retfærdighed kan alle på ethvert sted og i enhver alder modtage frelsende ordinancer. Handlefriheden gælder – personer vælger, om de vil acceptere de tilbudte ordinancer. Guds ordinancer udgør vejskilte på hans pagtssti. Vi kalder Guds plan for at føre sine børn hjem for forløsningsplanen, frelsesplanen og planen for lykke. Forløsning, frelse, celestial lykke er mulig, fordi Jesus Kristus »udvirkede denne fuldkomne forsoning«.⁹

At høre til hos Gud og gå med hinanden på hans pagtssti er at være velsignet med pagtsbånd.

For det første er pagtsbånd centreret i Jesus Kristus som »den nye pagts formidler«.¹⁰ Alting kan tjene os til gode, når vi er »helliggjort i Kristus … i Faderens pagt«.¹¹ Enhver god og lovet velsignelse kommer til dem, der forbliver trofaste til det sidste. Den »lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger« er at blive »velsignede i alt, både timeligt og åndeligt« og at »bo hos Gud i … aldrig ophørende lykke.«¹²

Når vi ærer vores pagter, kan vi til tider føle, at vi er blandt engle. Og det vil vi være – dem, vi elsker, og som velsigner os på denne side af sløret, og dem, der elsker og velsigner os fra den anden side af sløret.

For nylig så søster Gong og jeg et strålende og kærligt eksempel på pagtsbånd i et hospitalsværelse. En ung far havde desperat brug for en nyretransplantation. Hans familie græd, fastede og bad om, at han måtte få en ny nyre. Da nyheden kom om, at en livreddende nyre netop var blevet tilgængelig, sagde hans hustru stille: »Jeg håber den anden familie er okay.« At høre til ved pagt er, med Paulus’ ord, »at vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.«¹³

På livets sti kan vi miste troen på Gud, men han mister aldrig troen på os. I en vis forstand er hans lampe altid tændt. Han indbyder os til at vende tilbage til de pagter, der markerer hans sti. Han venter rede til at omfavne os, selv når vi »endnu [er] langt borte«.¹⁴ Når vi med troens øje ser efter mønstre, buen eller de forbundne prikker af vores oplevelser, kan vi se hans milde barmhjertighed og opmuntring, særligt i vores prøvelser, sorger og udfordringer, såvel som i vores glæde. Uanset hvor ofte vi snubler eller falder, vil han hjælpe os et skridt ad gangen, hvis vi bliver ved med at gå mod ham.

For det andet er Mormons Bog et håndgribeligt bevis på pagtsbånd. Mormons Bog er det lovede redskab til at indsamle Guds børn og er profeteret som en ny pagt.¹⁵ Når vi læser Mormons Bog alene eller med andre, uanset om det er for os selv eller højlydt, kan vi spørge Gud »af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet [vi] har tro på Kristus« og ved Helligåndens kraft modtage forsikring om, at Mormons Bog er sand.¹⁶ Det omfatter en bekræftelse på, at Jesus Kristus er vores Frelser, Joseph Smith er genoprettelsens profet og Herrens kirke kaldes ved hans navn – Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.¹⁷

Mormons Bog taler gennem gamle og nutidige pagter til jer, der er Lehis børn, »profeternes børn«.¹⁸ Jeres forfædre modtog et pagtsløfte, som I, deres efterkommere, ville genkende som en røst som om den var fra støvet i Mormons Bog.¹⁹ Den røst I hører, når I læser, vidner for jer om, at I er »pagtens børn«,²⁰ og Jesus er jeres gode hyrde.

Med Almas ord indbyder Mormons Bog os alle til at indgå »en pagt med [Herren] om, at [vi] vil tjene ham og holde hans befalinger, så han kan udøse sin Ånd mere rigeligt over [os].«²¹ Når vi ønsker at ændre os til det bedre – som en person har sagt, »at holde op med at være ulykkelige og være glade for at være glad« – kan vi blive åbne overfor vejledning, hjælp og styrke. Vi kan ved pagt komme til at høre Gud til og blive en del af et fællesskab af trofaste troende og modtage de lovede velsignelser i Kristi lære²² – nu.

Gengivet præstedømmemyndighed og kraft til at velsigne alle hans børn er et tredje aspekt af pagtsbånd. I denne uddeling kom Johannes Døber og apostlene Peter, Jakob og Johannes som herliggjorte sendebud fra Gud for at gengive hans præstedømmemyndighed.²³ Guds præstedømme og hans ordinancer formilder forhold på jorden og besegler pagtsforhold i himlen.²⁴

Præstedømmet kan bogstaveligt talt velsigne fra vugge til grav – fra en nyfødts navngivning og velsignelse til indvielse af en grav. Præstedømmevelsignelser helbreder, trøster og rådgiver. En far var vred på sin søn, indtil den tilgivende kærlighed kom, hvor faderen gav sin søn en kærlig præstedømmevelsignelse. En kær ung kvinde, der var det eneste medlem af Kirken i sin familie, var usikker på Guds kærlighed, indtil hun fik en inspireret præstedømmevelsignelse. Over hele verden forbereder ædle patriarker sig åndeligt på at give patriarkalske velsignelser. Når patriarken lægger sine hænder på jeres hoved, føler han og udtrykker Guds kærlighed til jer. Han meddeler jer jeres slægtslinje i Israels hus. Han udtaler velsignelser fra Herren. En patriarks hustru fortalte mig, typisk betænksomt, hvordan hun og hendes familie indbyder Ånden, især på de dage deres Papa giver en patriarkalsk velsignelse.

Endelig kommer velsignelserne ved pagtsbånd, når vi følger Herrens profet og glæder os over at efterleve tempelpagter, herunder et ægteskab. Pagtsægteskab bliver helligt og evigt, når vi dagligt vælger vores ægtefælles og families lykke før vores egen. Når »mig« bliver »vi«, vokser vi sammen. Vi bliver gamle sammen, vi bliver unge sammen. Når vi velsigner hinanden igennem et helt liv med at glemme os selv, oplever vi, at vores håb og glæde bliver helliggjort for tid og evighed.

Selvom situationer er forskellige, når vi gør alt, vi kan, det bedste vi kan, og oprigtigt beder og søger Herrens hjælp undervejs, vil han vejlede os, i sin egen tid og på sin egen måde, ved Helligånden.²⁵ Ægteskabspagter er bindende gennem et gensidigt valg af dem, der indgår dem – en påmindelse om Guds og vores respekt for handlefrihed og velsignelserne ved hans hjælp, når vi forenet søger den.

Frugterne af pagtsbånd gennem familiegenerationer mærkes i vores hjem og hjerte. Lad mig illustrere det med personlige eksempler.

Da søster Gong og jeg forelskede os og ville giftes, lærte jeg om handlefrihed og beslutninger. I en periode studerede vi i hvert sit land på hvert sit kontinent. Det er derfor, at jeg ærligt kan sige, at jeg gjorde mig fortjent til min ph.d. i internationale forhold.

Da jeg bad: »Himmelske Fader, skal jeg gifte mig med Susan?« følte jeg fred. Men da jeg lærte at bede med oprigtig hensigt: »Himmelske Fader, jeg elsker Susan, og jeg vil gerne giftes med hende. Jeg lover, at jeg vil være den bedste mand og far, jeg kan være« – da jeg handlede og selv traf mine bedste beslutninger, var det der, at de stærkeste åndelige bekræftelser kom.

Nu hjælper FamilySearchs slægtstræ, beretninger og fotos både familien Gong og Lindsay med at finde og forbinde hinanden gennem livserfaringerne med pagtsbånd i generationer.²⁶ For os omfatter respekterede forfædre:

Oldemor Alice Blauer Bangerter, der modtog tre ægteskabstilbud på en dag, bad senere sin mand om at sætte en fodpedal på sin smørkærne, så hun kunne kærne smør, strikke og læse på samme tid.

Oldefar Loy Kuei Char bar sine børn på ryggen og familiens få ejendele på et æsel, da de rejste hen over lavaområder på Hawaiis store ø. Generationer af familien Chars forpligtelser og ofre har velsignet vores familie i dag.

Bedste Mary Alice Powell Lindsay blev ladt tilbage med fem små børn, da hendes mand og ældste søn døde pludseligt med blot få dages mellemrum. Bedste var enke i 47 år og opdragede sin familie med kærlig støtte fra lokale ledere og medlemmer. I de mange år lovede Bedste Herren, at hvis han ville hjælpe hende, så ville hun aldrig klage. Herren hjalp hende. Hun klagede aldrig.

Kære brødre og søstre, som Helligånden vidner om, er alt godt og evigt centreret om, at Gud vor evige Fader og hans Søn, Jesus Kristus, virkelig lever, og at hans forsoning har fundet sted. Vor Herre Jesus Kristus er formidleren af den nye pagt. Et formål med Mormons Bog er at vidne om Jesus Kristus.²⁷ Ved ed og pagt har Guds gengivne præstedømmemyndighed til hensigt at velsigne alle Guds børn, deriblandt gennem ægteskabspagt, familiegenerationer og personlige velsignelser.

Vores Frelser erklærer: »Jeg er Alfa og Omega, Kristus, Herren; ja, jeg er ham, begyndelsen og enden, verdens forløser.«²⁸

Han er med os fra begyndelsen i alle vores pagtsbånd og helt til enden. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.