Fundet gennem kraften i Mormons Bog
Alle må opleve og blive fundet af kraften i de sandheder, der står i Mormons Bog.
Når jeg besøger folk, der er omvendt til Kirken, er et af de spørgsmål, jeg ofte stiller, hvordan de og deres familie lærte om Kirken, og hvordan de kom frem til at blive døbt. Det er ligegyldigt, om det på det tidspunkt er et aktivt kirkemedlem eller en, der ikke har været i kirke i mange år. Svaret er altid det samme: Med et smil på læben og et lys i ansigtet begynder de at fortælle, hvordan de blev fundet. Faktisk lader det til, at omvendelseshistorien altid er historien om, hvordan de blev fundet.
Jesus Kristus selv er de tabte tings Herre. Han bekymrer sig om tabte ting. Det er helt sikkert derfor, han fortalte de tre lignelser, der findes i det 15. kapitel i Lukas: Lignelsen om det mistede får, den tabte mønt og den fortabte søn. Alle disse historier har et fælles tema: Det betyder ikke noget, hvorfor de blev tabt. Det betyder heller ikke noget, om de var klar over, at de var tabt. I hvert tilfælde er der et overvældende udbrud af glæde: »Glæd jer med mig, for jeg har fundet det … jeg havde mistet.«1 I sidste ende er intet virkelig tabt for ham.2
Lad mig denne eftermiddag fortælle jer om en af de mest dyrebare ting for mig – historien om, hvordan jeg selv blev fundet.
Lige før jeg fyldte 15, inviterede min onkel Manuel Bustos mig til at bruge noget tid sammen med sig og sin familie her i USA. Det ville være en god mulighed for mig til at lære noget engelsk. Min onkel var blevet omvendt til Kirken mange år forinden, og han havde en dejlig missionærånd. Det er sikkert derfor, min mor, uden at jeg vidste det, talte med ham og sagde, at hun ville gå med til det på en betingelse: At han ikke forsøgte at overbevise mig om at blive medlem af hans kirke. Vi var katolikker, og det havde vi været i generationer, og der var ingen grund til at ændre det. Min onkel var helt enig og holdt sit ord i en sådan grad, at han ikke engang ønskede at besvare selv enkle spørgsmål om Kirken.
Selvfølgelig kunne min onkel og hans søde hustru, Marjorie, ikke undgå at være, hvem de er.3
Jeg fik et værelse, der havde et stort bibliotek af bøger. Jeg kunne se, at der i dette bibliotek var omtrent 200 eksemplarer af Mormons Bog på forskellige sprog med 20 af dem på spansk.
En dag tog jeg af nysgerrighed et eksemplar af Mormons Bog frem på spansk.
Det var et af de eksemplarer med et himmelblåt omslag med en figur af englen Moroni på forsiden. Da jeg åbnede bogen, var der skrevet følgende løfte på første side: »Og når I modtager dette, vil jeg formane jer til, at I spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft.«
Og videre stod der: »Og ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt.«4
Det er svært at forklare den indvirkning, disse skriftsteder havde på mit sind og hjerte. For at være ærlig søgte jeg ikke efter »sandheden«. Jeg var bare en teenager, der var glad for sit liv, og som nød denne nye kultur.
Ikke desto mindre begyndte jeg med det løfte i tankerne at læse bogen i det skjulte. Da jeg læste mere, forstod jeg, at hvis jeg virkelig ønskede at få noget ud af det, burde jeg begynde at bede. Og vi ved alle godt, hvad der sker, når man beslutter sig for ikke alene at læse, men også at bede om Mormons Bog. Det er præcis, hvad der skete for mig. Det var noget helt særligt og enestående – ja, helt det samme som er sket for millioner af andre i hele verden. Ved Helligåndens kraft fandt jeg ud af, at Mormons Bog er sand.
Jeg gik så hen til min onkel for at forklare, hvad der var sket, og at jeg var klar til at blive døbt. Min onkel kunne ikke skjule sin forbløffelse. Han satte sig ind i sin bil, kørte til lufthavnen og vendte derefter tilbage med min flybillet hjem, med en besked til min mor, hvor der helt enkelt stod: »Jeg havde intet med det at gøre!«
På en måde havde han ret. Jeg var blevet fundet direkte af kraften i Mormons Bog.
Der kan være mange, der er blevet fundet gennem vores fantastiske missionærer over hele verden, i alle tilfælde på mirakuløs vis. Eller måske er de blevet fundet gennem venner, som Gud bevidst placerede på deres vej. Det kan endda være, at de er fundet af en person fra denne generation eller gennem en af deres forfædre.5 Hvad der end er tilfældet, må de alle for at udvikle sig mod en virkelig personlig omvendelse, hellere før end senere, opleve og blive fundet af kraften af de sandheder, der findes i Mormons Bog. De må på det tidspunkt beslutte sig for at indgå en alvorlig forpligtelse over for Gud om, at de vil stræbe efter at holde hans befalinger.
Da jeg kom tilbage til Buenos Aires, indså min mor, at jeg virkelig ønskede at blive døbt. Da jeg havde en lidt rebelsk attitude, tog hun mig meget fornuftigt til side i stedet for at modsætte sig det. Og uden at være klar over det foretog hun mit dåbsinterview. Jeg tror faktisk, at hendes interview gik meget mere i dybden, end dem vores missionærer foretager. Hun sagde til mig: »Hvis du vil døbes, støtter jeg dig. Men først stiller jeg dig nogle spørgsmål, og jeg vil gerne have, at du tænker godt over dem og svarer mig ærligt. Forpligter du dig til at komme i kirke hver eneste søndag?«
Jeg svarede: »Ja, selvfølgelig vil jeg gøre det.«
»Ved du, hvor lang tid kirke varer?«
»Ja, det gør jeg,« sagde jeg.
Hun svarede: »Hvis du bliver døbt, vil jeg sørge for, at du kommer i kirke.« Hun spurgte mig så, om jeg virkelig var villig til aldrig at drikke eller ryge.
Jeg svarede: »Ja, selvfølgelig, jeg vil også efterleve det.«
Hvortil hun tilføjede: »Hvis du bliver døbt, vil jeg sørge for, at det er tilfældet.« Og hun fortsatte på den måde med næsten alle befalingerne.
Min onkel havde ringet til min mor og sagt til hende, at hun ikke skulle være bekymret, at jeg snart ville miste interessen for det. Fire år senere, da jeg fik min missionskaldelse til at tjene i Montevideo-missionen i Uruguay, ringede min mor til min onkel for at spørge ham, hvornår præcist det var, at jeg ville miste interessen. Sandheden er, at fra det tidspunkt da jeg blev døbt, var min mor en gladere mor.
Jeg fandt ud af, at Mormons Bog var afgørende i omvendelsesprocessen, da jeg selv oplevede løftet om, at »et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i den«.6
Nefi forklarede Mormons Bogs centrale formål på denne måde:
»For vi arbejder flittigt med at skrive for at formå vore børn og også vore brødre til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud …
Og vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus[ og] vi profeterer om Kristus … for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.«7
Hele Mormons Bog er fyldt med dette samme hellige formål.
Derfor vil enhver læser, der forpligter sig til et oprigtigt studie af den i en ånd af bøn, ikke bare lære om Kristus, men de vil lære af Kristus – særligt hvis de træffer beslutningen om at »prøve virkeevnen af Guds ord«8 og ikke afviser det for tidligt på grund af forudindtaget vantro9 ud fra det, andre har sagt om ting, de aldrig har læst.
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Når jeg tænker på Mormons Bog, tænker jeg på ordet kraft. Sandhederne i Mormons Bog har kraft til at hele, opmuntre, genopbygge, hjælpe, styrke, trøste og glæde vores sjæl.«10
Min opfordring denne eftermiddag til os alle, uanset hvor længe vi har været medlem af Kirken, er at tillade kraften i Mormons Bogs sandheder at finde os og omfavne os på ny og dag efter dag, når vi flittigt søger personlig åbenbaring. Den vil gøre det, hvis vi tillader det.
Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at Mormons Bog indeholder Jesu Kristi evangeliums fylde, og at Helligånden vil bekræfte sandheden af det gang på gang for enhver, der med et oprigtigt hjerte søger kundskab til sin sjæls frelse.11 I Jesu Kristi navn. Amen.