Nyheder
Nyt grenspræsidentskab i Amager Gren
Afløsning og afsked
Efter en årrække trofast tjeneste blev grenspræsident Henrik Olsen søndag den 3. november 2019 afløst sammen med sine rådgivere, bror Palle Foss og bror Jørn Bjerrum. Præsident Olsen, der er bosiddende i Ballerup og således geografisk tilhører Gladsaxe 1. Menighed, har sammen med sin hustru Hanne tjent med glæde og til stor glæde for medlemmerne, der nu tager afsked med bror og søster Olsen, der vender tilbage til Gladsaxe 1., der uden tvivl vil modtage dem med glæde og nye opgaver.
Opretholdelse med mere
Som ny grenspræsident blev opretholdt bror Søren Eriksen, der er bosiddende i Holte, rent geografisk Gladsaxe 2. Menighed. Som rådgivere blev opretholdt bror Palle Foss (1. rådgiver), der er »lokal«, samt bror Kim Hentzen, ligeledes Gladsaxe 2. Menighed.
Ved samme lejlighed blev følgende familier kaldet til at tilhøre og tjene i grenen på Amager: Søren og Line Eriksen, Kim og Charlotte Hentzen, Jesper og Mette Paulsen samt Peter og Karen Andersen med børnene Katja og Lasse fra Frederiksberg Menighed.
Liahona ønsker tillykke og håber senere at kunne bringe yderligere oplysninger om det nye præsidentskab.