Kom og følg mig: Lære og Pagter
Hvordan kan jeg selv vide det?
Joseph Smith – Historie 1:1-26
(4.-10. januar)
Den unge Joseph ville gerne selv vide, hvilken religion der var sand. Han adspurgte Gud i bøn og modtog et svar direkte fra Gud og Jesus Kristus. Han vendte hjem og sagde til sin mor: »Jeg har erfaret for mig selv« (JS–H 1:20).
Hvad kan vi lære af Josephs eksempel? Hvordan kan vi »erfare for [os] selv«, hvad der er sandt?
-
Joseph brugte meget tid på at læse Bibelen. Han læste i Jakobs Brev 1:5, at han kunne stille sit spørgsmål til Gud i bøn.
-
Joseph sad ikke bare hjemme og ventede på, at der skulle komme et svar. Han gik til forskellige kirker. Da Joseph talte med ledere og medlemmer af de forskellige kirkesamfund, følte han, at der manglede noget, hvilket førte til hans beslutning om at bede til Gud. At lære alt vi kan, kan velsigne os med inspiration fra vor himmelske Fader.1
-
I det første syn fortalte Frelseren Joseph, at ingen af de daværende kirker havde ret. Han sagde også, at hans kirke ville blive genoprettet en dag. Joseph måtte vente med at lære mere. Nogle gange bliver vi også nødt til at vente på svar.