Kvinder og pagtens kraft

Præsident Jean B. Bingham

Hjælpeforeningens hovedpræsident

Vi kan glæde os over de privilegier og den kraft, vi har gennem præstedømmet.

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »himlene er lige så åbne for kvinder, der er blevet begavet med Guds kraft, som tilflyder fra deres præstedømmepagter, som de er for mænd, der bærer præstedømmet.

Jeg beder om, at I hver især vil forstå den sandhed i hjertet, fordi jeg tror, at det vil ændre jeres liv,« sagde han. »Jeg vil gerne efterlade en velsignelse over jer om, at I vil forstå den præstedømmekraft, som I er blevet begavet med, og at I vil forstærke den kraft ved at udøve jeres tro på Herren og på hans kraft.«

Præsident Nelson opfordrede kvinderne i Kirken til »bønsomt at studere« præstedømmets kraft og »opdage, hvad Helligånden kan lære os«. Jeg elsker, at vores levende profet har opfordret os alle til at lære og modtage åbenbaring og til bedre »at opnå, forstå og bruge den kraft, som [vi] er blevet udstyret med.¹«

Mange gange gennem mit liv har jeg oplevet de lovede velsignelser, der følger af at følge profeternes råd. Denne opfordring var ikke anderledes. Da jeg tænkte på præsident Nelsons opfordring, vendte mine tanker sig straks til templet – det sted, hvor jeg blev begavet med præstedømmekraft – og den gave, som den kraft har været hele mit liv. Det har taget mig år at erkende, hvordan denne kraft giver sig til kende i mit liv.

Præstedømmets kraft kommer, ligesom Helligåndsgaven, fra vor kærlige Fader i himlen og fra vores personlige retskaffenhed. Når vi overholder vores pagter med Herren, har vi mulighed for at modtage åbenbaring om vores liv, om vores familie, job, skole – alt, hvad vi søger vejledning til. Der er ikke noget, der er vigtigt for os, der er uvigtigt for Herren. Og når vi inviterer Ånden til at være med os, kan vi komme til en større forståelse af præstedømmets kraft gennem Helligåndens vejledning.

Jo mere jeg har lært om præstedømmets kraft gennem personlige studier og erfaring, desto mere forstår jeg, hvor relevant det er for alle livets facetter. Præstedømmets kraft hjælper os med at modtage åbenbaring til vores daglige udfordringer.

I mine kaldelser har der været adskillige gange, hvor jeg er blevet givet tanker eller ord, som lige netop var det, en ung kvinde eller søster i Hjælpeforeningen eller et primarybarn havde brug for at høre – fordi jeg tjener med præstedømmemyndighed, der er givet mig af en, der har nøgler. Jeg ved, at de ord kom på grund af den myndighed, jeg fik gennem præstedømmet, da jeg blev indsat til denne kaldelse.

I ægteskabet går folk, som i ethvert andet forhold, igennem forskellige stadier og faser af læring og udvikling. Jeg har lært, at når jeg husker, hvem min ægtemand er, hvem jeg er, og hvad vi skal gøre sammen som Guds børn, så har det ændret noget i mit hjerte. At være beseglet til hinanden med præstedømmemyndighed har givet os begge kraft og motiveret os til at blive mere forenede. Da Frelseren sagde: »Hvis I ikke er ét, er I ikke mine« (L&P 38:27), mente han ikke bare i forhold til Kirken. Han mener også, at dette skal gælde i vores familieforhold.

Og som mor husker jeg, at jeg bekymrede mig for en teenager, der gjorde ting, som jeg vidste, ikke ville gøre dette barn lykkeligt. Vi var blevet enige om at diskutere den bekymring og havde afsat tid til at tale sammen. Før det aftalte tidspunkt for vores telefonopkald havde jeg mit foredrag klar. Jeg vidste nøjagtigt, hvad jeg ville sige. Jeg bad om at have Ånden med mig. Det, der kom ud af min mund fra begyndelsen af vores samtale og under hele opkaldet, var dog helt anderledes end det, jeg havde planlagt at sige. Men det var præcis, hvad barnet havde brug for. Helligåndsgaven gjorde det muligt at blødgøre hjerter og finde en bedre løsning. Det er en demonstration af, hvordan præstedømmets kraft fungerer i vores liv.

Alt for ofte sammenligner kvinder sig med andre. Men ingen af os får det godt af at sammenligne os med andre. Den enkelte kvinde har sin unikke blanding af evner og talenter, og alle gaver er givet af Gud. Bare fordi vi ikke er ens – eller nogen kvinder ikke er ens – gør det os ikke til mere eller mindre gode mennesker. Vi er nødt til at finde vores egne gaver og udvikle dem, huske på, hvem der har givet os dem, og derefter bruge dem efter hans hensigt. Når vi deler vores gaver for at velsigne andre, oplever vi præstedømmets kraft i vores liv.

Jeg har haft det privilegium at møde så mange fremragende kvinder, der udviser tro og kraft gennem deres handlinger. Kvinder deler deres talenter og evner på utrolige og forskellige måder. De gør en enorm forskel i livet for alle omkring dem – i deres familie, på arbejdspladsen, i kirken, i skolen eller hvor som helst de ellers bruger deres tid.

En af de ting, jeg har lært om præstedømmet, er, at vi får de bedste resultater, når vi arbejder sammen og for hinanden. Det er sådan, Herren har udformet det; det er et guddommeligt mønster. Vi behøver ikke at konkurrere, for hver eneste af disse forskellige gaver og talenter og evner er nødvendige – både mænds og kvinders. Herren leder os forsigtigt ad denne sti, så vi alle kan få en bedre forståelse af, hvordan vi samarbejder, og hvordan vi værdsætter hinandens bidrag. Det er i sandhed den bedste måde at udføre hans arbejde på.

Kvinder behøver ikke vente på, at nogle fortæller dem, hvad de skal gøre med deres gaver, talenter og kraft. Vi har evnen til selv at modtage åbenbaring. Vi skal ikke vente på at være genstand for handling, vi må have modet til at handle på den åbenbaring, vi modtager. At søge inspiration og følge den åndelige vejledning er tegn på, at vi trækker på den præstedømmekraft, som vi er blevet lovet, når vi holder vores pagter med Gud.

Som præsident Nelson sagde: »Hvad kan overhovedet være mere spændende end at arbejde med Ånden for at forstå præstedømmets kraft – Guds kraft?« Han lovede: »Når jeres forståelse vokser, og når I udøver tro på Herren og hans præstedømmekraft, vil jeres evne til at trække på denne åndelig skat, som Herren har gjort tilgængelig for jer, blive øget.²« Jeg ved, at vi kan stole på disse løfter fra vores levende profet.