Unge voksne

I bedring efter åndelig følelsesløshed

Tadeo Murillo

Vi er i åndelig fare, når vi holder op med at føle Ånden, men med Kristi hjælp kan vi overvinde den åndelige følelsesløshed.

Spedalskhed er en infektionssygdom, vi kan læse om i Bibelen. Den er forårsaget af en bakterie, der skaber svære læsioner og sår på huden. Men et hovedsymptom på denne sygdom er, at den kan forårsage alvorlig skade på centralnervesystemet, hvilket resulterer i mindre følsomhed over for berøring, varme, smerter eller andre sanseindtryk. Mennesker, der er smittet, bliver bogstaveligt talt følelsesløse.

Selvom spedalskhed ikke er så alvorlig eller almindelig en sygdom som tidligere, mister mennesker i dag også deres evne til at føle – men snarere end en fysisk svækkelse risikerer vi at blive åndeligt følelsesløse.

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at denne tilstand af følelsesløshed kan opstå, når man ignorerer Helligåndens tilskyndelser og ikke overholder Guds bud. Han sagde:

»Vores evne til at føle kontrollerer på mange måder vores adfærd, og ved passivitet, når vi tilskyndes til at gøre godt, døver vi den evne til at føle. Det var Jesu bemærkelsesværdige følsomhed for de behov, som menneskene omkring ham havde, der gjorde det muligt for ham at reagere og handle.

I den modsatte ende af det åndelige spektrum er der personer som Nefis vildfarne brødre; Nefi bemærkede deres stadigt mindre evne til at føle noget åndeligt: ›[Gud] har talt til jer med en stille, sagte røst, men I havde ikke længere evnen til at føle, så I kan ikke føle hans ord‹ (1 Ne 17:45).«¹

Der er stor fare, når vi holder op med at føle Ånden, eller når vi tilmed føler os usikre på, hvordan Ånden taler til os. Verden kan let distrahere eller afspore os hver eneste dag, så vi bliver følelsesløse over for den stille, sagte, men samtidigt kraftfulde stemme, der altid er parat til at vejlede os (se 1 Kong 19:11-12).

Men selvom vi føler, at vi til tider kan opleve et tilfælde af »åndelig spedalskhed«, er helbredelse mulig.

Vi må huske, at Jesus Kristus var den, der helbredte folk for spedalskhed, da han gik omring og tjente på jorden. Og han er den, der kan helbrede vores åndelige følelsesløshed i dag og hjælpe os med at føle Ånden igen. Her er nogle vigtige nøgler, der kan være en hjælp.

Genkendelse af Ånden

En nøgle til at føle igen kommer fra vores evne til at høre og genkende Helligåndens hvisken. Som Moroni sagde: »Ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moroni 10:5). Vi kan slippe af med følelsesløsheden, søge personlig åbenbaring og selv føle sandheden af alt.

På jeres rejse tilbage mod at føle Ånden, kan I stille jer selv disse spørgsmål for at afklare jeres forhold til åbenbaring:

Hvornår modtog jeg sidst personlig åbenbaring?
Hvornår bad jeg sidst om en personlig åbenbaring?
Hvornår bad jeg sidst vor himmelske Fader om at hjælpe mig med at genkende personlige åbenbaringer i mit liv?

Søger I generelt virkelig åbenbaring fra Gud? Det er vanskeligt at føle Åndens frugt, når himlen synes lukket (se Gal 5:22-23). Men hvis I proaktivt søger åbenbaring i jeres daglige liv, er det nøglen til at åbne himlen og invitere Ånden tilbage ind i jeres liv.

Misforståelse af åbenbaring

Men det er her, at spirituelle oplevelser og personlig åbenbaring kan blive forvirrende.

Når vi taler om personlig åbenbaring, tænker vi ofte på syner, englebesøg eller gennemborende stemmer. Og når vi ikke oplever sådanne ting, kan det virke håbløst at modtage vejledning fra Ånden. Vi kan måske føle, at der er noget galt med os, hvilket kan føre til, at vi helt opgiver at søge Ånden.

Men vi er nødt til at indse, at det at føle Ånden ikke handler om disse store, dramatiske øjeblikke, og at Herren heller ikke kun taler til os om livets store beslutninger. En anden fælde, vi kan falde i, er, at vi ofte kun vender os til Herren for at få hjælp til de store beslutninger såsom uddannelse, karriere, ægteskab og familie, mens vi overser at vende os til ham i alle vores tanker (se L&P 6:36). Men vor himmelske Fader taler ofte til os. Han taler til os på den måde, vi hver især bedst genkender. Han kan vejlede os dagligt, også i livets små detaljer.

Forberedelse til at modtage åbenbaring

For at høre himlen er vi først nødt til at åbne vores ører for himmelske ting. Her er nogle måder, som vi kan åbne vores ører på og berede os på at høre Herren:

Tro. I vores bestræbelser på at overvinde åndelig spedalskhed er vi måske nødt til at ændre vores tankegang og i sandhed tro på vor himmelske Fader og tro på, at han vil og kan give os åbenbaring. Faktisk bør vi forvente, at han gør det. Vi kan endda bede ham om at hjælpe os med at vide, hvordan han taler til os. Vi bør forvente at få åndelige oplevelser ofte, når vi stræber efter at følge Frelseren og holde hans bud.

Gør en daglig indsats. Vi kan også blive mere opmærksomme på Ånden ved at bede oprigtigt, studere skrifterne, deltage i nadveren, gå i templet, deltage i slægtsforskning, lytte til åndelig musik, vise omsorg, eller hvordan I nu ellers føler jer tæt på Gud. Jo tættere vi kommer på ham, desto mere åbner vi vores hjerte for, at han kan helbrede vores åndelige spedalskhed, og vi kan føle Helligånden igen.

Adlyd. Et andet vigtigt aspekt ved at invitere Ånden tilbage i jeres liv er jeres villighed til at følge det, Ånden fortæller. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt:

»Når I viser jeres villighed til at adlyde, vil Ånden sende jer flere tilskyndelser om, hvad Gud ønsker, at I gør for ham.

Når I adlyder, vil tilskyndelserne fra Ånden komme oftere og komme tættere og tættere på noget, der er konstant følgeskab. Jeres kraft til at vælge det rette vil øges.«²

At være villig til at følge Herrens vilje frem for sin egen kan undertiden være vanskeligt, men vi bliver altid velsignet med øget åndelig styrke, når vi gør det. Selv det at adlyde i det små – fra at vælge at betale vores tiende til at holde sabbatsdagen hellig eller endda følge en anmodning om at tjene en anden – kan hjælpe os med at gøre plads i vores liv til Ånden.

At føle Ånden er en gave

Vi må også huske det løfte, der er i vores dåbspagter med Herren. De af os, der har modtaget Helligåndsgaven, er blevet lovet, at vi vil have Ånden hos os hver eneste dag, når vi stræber efter at holde vores pagter (se L&P 20:77, 79).

Vor himmelske Fader har givet os Helligåndsgaven og ønsker, at vi skal nyde denne gave i sin fylde. Helligåndens stadige ledsagelse giver os mulighed for at tage tillidsfulde beslutninger, føle trøst under udfordringer, vokse åndeligt, føle fred og glæde og vide, hvordan vi kan tjene andre. Det er i sandhed en gave.

Om åndelig følelsesløshed kan helbredes afhænger af vores egen tro og vilje til at fortsætte med at række ud, selv når vi ikke føler noget. Når vi stræber efter at invitere Ånden ind i vores liv, vil vi modtage åndelige indtryk lidt efter lidt, når vi lytter og adlyder. Når vi lever i harmoni med Guds vilje hjælper det os til at udvikle en følsomhed over for Ånden, og det vil gradvist helbrede os fra enhver følelsesløshed, vi måtte have. Hvis vi rækker ud til Frelseren, selv når vi intet føler, vil han hjælpe os med at føle, at han er der (se L&P 88:63).