Unge voksne
Venter på svar uden tvivl i sindet
Det at høste Herrens velsignelser kræver tålmodighed, og som vi alle ved, er det aldrig sjovt at vente.
Da jeg var barn, hadede jeg at vente på, at det skulle blive morgen. Jeg var så spændt på og utålmodig efter, hvad næste dag havde at byde på, at jeg tilbragte mange nætter med at vende og dreje mig i min seng, glide ind og ud af søvnen og gå hyppige ture over til vinduet og udstøde et skuffet suk, hver gang jeg indså, at det stadig var mørkt udenfor. For mig føltes det altid som en evighed. inden morgenen kom.
Nogle gange spurgte jeg midt om natten mine forældre, hvad klokken var. De forsikrede mig så om, at det nok skulle blive morgen. Jeg sov altid bedre efter det.
Undertiden kan det at vente på lovede velsignelser føles sådan. Vi beder oprigtigt, læser vores hellige skrifter og har en varm følelse af sikkerhed. Men hvis vores omstændigheder så ikke ændrer sig straks – hvis svarene eller velsignelserne ikke kommer med det samme – kan vi begynde at tvivle på, om de nogensinde vil.
Tvivler på, om svarene vil komme
Af erfaring har jeg lært, at tvivl ofte kommer af, at man fokuserer mere på omstændigheder end på Frelseren og hans kærlighed til os.
Jo mere vi fokuserer på vores omstændigheder og vores håbløshed over det, der ikke ser ud til at fungere for os endnu, desto mindre ser vi, at Frelseren elsker os og er med os hvert eneste skridt, vi tager fremad. Det ved Satan, hvorfor han planter en lille tvivl i vores sind for at få os til at stille spørgsmål ved Frelserens kærlighed til os, vores evige værdi, og hvor meget vi betyder for vor himmelske Fader.
Venter uden tvivl i sindet
Det er en del af livet at vente. Og vores venten på Herrens svar, velsignelser og løfter kan nogle gange føles ubærlig. Men der er et par ting, vi kan gøre for at kunne vente på velsignelser uden at give efter for tvivl:
For det første kan vi se tilbage på de øjeblikke, hvor vi modtog svar eller indtryk. Husk de følelser af varme eller glæde, der hviskede fred i jeres hjerte og sind. De følelser og svar var fra Gud. Tiden ændrer ikke disse sandheder og løfter. Vi kan følge det apostoliske råd om at »favne [vores] hellige minder. Tro på dem. Skriv dem ned … Stol på, at de kommer til jer fra jeres himmelske Fader og hans elskede Søn. Lad dem bringe tålmodighed til jeres tvivl og forståelse til jeres problemer.«1 Ved at fokusere på Ånden og de ting, som vi ved er sande, vil vores fokus ikke længere være på tvivlen. Og vi kan føle den tillid, vi har brug for til at komme håbefuldt videre.
For det andet har vi brug for at huske, at for at modtage personlig åbenbaring må vi være villige til at fortsætte fremad i tro, selvom vi ikke har fuld viden. Ligesom jeg altid var nødt til at vente til morgenen kom, må vi indse, at selv, når vi venter på lovede velsignelser, er der forberedelser, vi kan gøre, små skridt vi kan tage, og viden vi kan opnå i mellemtiden. Mens vi venter, kan vi fortsætte med at lære og stræbe efter at blive værdige til de velsignelser, som venter os.
Og endelig kan vi bevare et evigt perspektiv og huske på, at »nogle velsignelser kommer hurtigt, andre kommer senere, og nogle kommer først i himlen, men for dem, som modtager Jesu Kristi evangelium, vil de komme,« som ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt.2 »Gud forventer, at I har nok tro, beslutsomhed og tillid til ham til at fortsætte fremad, blive ved med at leve og fortsat fryde jer.«3 Herrens velsignelser kommer altid, ligesom solen altid står op hver morgen. Tænk på evigheden i stedet for i morgen.
Lær af at vente
I tvivlstilfælde, hvor vi har føler, at vi befinder os i et mørkt rum uden himlens lys, lad os da huske på, at Frelserens arme altid er udstrakt mod os, og at han ivrigt venter på, at vi rækker ud til ham. Han vil forvisse os om sin kærlighed til os, ligesom mine forældre gjorde, hver gang jeg var bange for, at morgenen aldrig ville komme.
Når vi gør Frelseren til vores primære fokus, bliver det mindre langsommeligt at vente på de lovede velsignelser og svar. Ventetiden bliver en tid med værdifuld læring og forberedelse. Vi kan lære at fokusere på vor himmelske Faders vilje og ikke vores egen. Vi kan lære at vide, at han elsker os og vil hjælpe os hver eneste gang. Og den vished vil besejre al tvivl og alt mørke. Morgenen vil altid komme, og det vil indfrielsen af hans løfter også.