Kun digitalt: Unge Voksne

Sådan hjælper vi vores kære til at håndtere spørgsmål og tvivl om tro

Denya Palmer

Velfærd og selvhjulpenhed

Det kan være udfordrende at håndtere det at tvivle på sin tro. Her er nogle tip til, hvordan I kan hjælpe jeres kære igennem det.

En ven ringede til mig en aften, mens jeg kørte hjem fra arbejde, og da han spurgte, hvordan jeg havde det, vældede alle mulige følelser frem i mig. Jeg havde været bekymret over nogle spørgsmål, som jeg havde tumlet med. Visse aspekter af Kirken syntes ikke at hænge sammen for mig. Jeg følte mig frustreret over, at der ikke var kommet klare svar på mine spørgsmål. Og selvom jeg ikke typisk er en vred person, følte jeg mig harm og ked af det. Jeg havde kæmpet med mine spørgsmål i et stykke tid, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Da jeg trak ind i min indkørsel, brast det hele ud af mig. Jeg fortalte ham om de spørgsmål, der havde gået mig på, og hvordan jeg havde haft det. Efter vores samtale følte jeg mig meget bedre tilpas. Og det var ikke fordi, han havde alle svarene – det havde han ikke. Men han ville gerne lytte til mig. Han bekræftede mig i det, jeg følte, og fortalte mig, at jeg ikke var den eneste, der sloges med spørgsmål. Mine spørgsmål var ikke et tegn på manglende tro fra min side, og det var okay at være usikker.

At have spørgsmål om evangeliet kan være en udfordrende oplevelse, som kan forandre ens liv. Og når man ønsker at hjælpe en af sine kære med at navigere i denne proces, kan det også være smertefuldt og forvirrende. De føler måske, at de ikke hører hjemme, eller at de er de eneste, der nogensinde har kæmpet med spørgsmål.

Men I kan hjælpe dem og lade dem forstå, at de hører hjemme, og at de ikke er alene i perioder med uvished.

Hvordan kan vi hjælpe en ven, der har spørgsmål?

Når vores venner eller kære har spørgsmål, tvivl eller kæmper med deres tro, ønsker vi at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe. Men det kan være svært at vide, hvad der rent faktisk er nyttigt. Her er nogle forslag til, hvordan I kan hjælpe jeres kære:

Lad Ånden vejlede jer. Bed om at få at vide, hvordan I kan hjælpe, og hvad I kan sige, og stol derefter på Herren.
Hav empati. Stil spørgsmål om, hvad jeres ven oplever, og lyt for at kunne forstå. Bekræft, at disse oplevelser er udfordrende, og lad dem vide, at I vil gøre alt for at hjælpe.
Bare vær der for personen. Måske har de bare brug for, at I lytter og er en medfølende ven, som ikke er hurtig til at dømme.
Husk, at I ikke er ansvarlig for at ordne eller komme med løsninger på jeres vens udfordringer. I kan lytte og hjælpe – men det er deres rejse, ikke jeres. Det, de beslutter, er ikke en afspejling af jer eller jeres tro.
Hvis jeres kæres spørgsmål eller bekymringer foruroliger jer, så prøv at være rolig og at hjælpe dem med at føle fred, når de er sammen med jer. Når folk har spørgsmål, kan de føle sig foruroliget, forvirret eller kede af det. Så når I reagerer roligt i stedet for skarpt, er det til stor hjælp.
Husk, at I ikke behøver at kende alle svarene. I kan dele jeres tanker og perspektiv på tingene, men det er også okay at sige: »Jeg er ikke sikker på det« eller tage sig tid til at tænke over det eller studere det, før I kommer med et svar.
Undgå at komme med hurtige »lappeløsninger«. Folk har ofte bare brug for, at nogen først lytter til dem, inden de kommer med forslag.
Hvis jeres svar eller forslag ikke hjælper eller siger dem noget, så lad sagen ligge. Vi er hver især nødt til selv at finde svar og gøre det på vores egen måde, og vi modtager åbenbaring på forskellig vis.
I kan bede og faste for jeres kære. At bede for andre kan bringe himmelens kræfter ind i deres liv. Når alt kommer til alt blev Alma den Yngre ledt til omvendelse på grund af sin fars bønner (se Mosi 27:14). Undervurder aldrig, hvad jeres tro kan gøre for andre!
Uanset hvad der sker, så husk, at I elsker denne person. Når en person, vi elsker, beslutter at tro noget andet, end vi gør, eller træffer beslutninger, som vi ikke forstår, kan vi stadig vælge at respektere deres handlefrihed og elske dem alligevel.

Alt i alt må I huske, at det er okay at have spørgsmål eller være usikker på ting – det er en vigtig del af vores vækstproces i vores tilværelse her på jorden. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det er naturligt at have spørgsmål – et frø i form af oprigtig søgen er ofte spiret og blevet til træer af forståelse. Der er kun få medlemmer af Kirken, som ikke fra tid til anden har kæmpet med alvorlige eller følsomme spørgsmål. Et af formålene med Kirken er at modne og fremelske troens frø – også dem i tvivlens og uvishedens sandede jord. Tro er et håb om det, som ikke ses, men som er sandt.«¹

Jeg har stadig ikke svar på alle mine spørgsmål. En af de største ting, som min ven hjalp mig med, var at indse, at jeg ikke behøver at få alle svarene med det samme. Efterhånden som tiden er gået, er svarene kommet lidt efter lidt. Jeg stoler på, at Gud har svarene, og at han våger over mig. Jeg håber, at svarene vil komme, den dag jeg har brug for dem. Og det er nok for mig lige nu.