Hjemmebaseret kirke væk hjemmefra
Hvordan kunne jeg hjælpe mine børn med at opbygge et stærkt fundament på evangeliet, når jeg var væk hjemmefra?
Foto tilhører forfatteren; andre billeder fra Getty Images
Da præsident Russell M. Nelson beskrev en hjemmebaseret kirke under generalkonferencen i 2018, og da Børn og unge-programmet blev annonceret i 2019, blev vores familie begejstret.
Da 2020 nærmede sig, stødte vi imidlertid på en betydelig hindring. I begyndelsen af januar var jeg nødt til at forlade hjemmet pga. af en seks måneders lang udsendelse. Jeg vidste, at min kone og jeg havde et helligt ansvar for at undervise vores fem børn om evangeliet i vores hjem, men jeg spekulerede på, hvordan jeg kunne gøre min del, mens jeg var væk hjemmefra.
Vores børn begyndte at brainstorme om mål, der kunne hjælpe dem med at opnå »visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker« (Luk 2:52), ligesom Frelseren gjorde. Min otteårige datter fortalte mig, at et af hendes mål var at lære at lave mad sammen med sin far. Det stak i mit hjerte, men jeg måtte bede hende om at sætte sig et mål, hun kunne arbejde på i et stykke tid uden min hjælp. Mine sønner ønskede at blive bedre til basketball og løb – to ting, vi elsker at lave sammen. Jeg støttede deres mål, velvidende, at jeg ville gå glip af muligheden for at hjælpe dem. Som familie forberedte vi os så godt, som vi kunne.
Det er altid en vanskelig test for en familie at være adskilt, men kombinationen af teknologi og den retning, som en levende profet havde givet, gjorde det muligt for mig at tage del i vores families evangeliske læring.
Vi følte os forenet, selvom vi var 10 tidszoner fra hinanden, når vi sammen sad og studerede Kom og følg mig. Når tiden tillod det, havde jeg en videochat tidligt om morgenen med min familie under deres studie af skriften om aftenen, og så talte vi om de kapitler i Mormons Bog, vi havde studeret. Over telefonen talte jeg med mine børn om Mormons Bog-videoer, og min hustru og jeg drøftede idéer til hjemmeaften.
For at hjælpe mine børn med Børn og unge-programmet satte jeg selv mål og sendte børnene håndskrevne notater hver uge, hvor jeg fortalte om mine fremskridt og udspurgte dem om deres mål. Gennem regelmæssige telefonopkald kunne jeg endda sommetider deltage i familiebøn.
Da jeg var adskilt fra min familie, indså jeg hurtigt velsignelserne ved at følge profetens vejledning. Jeg fandt også ud af, at det var muligt at opretholde den evangeliske læring, selv om jeg var halvvejs rundt om jorden!