Hjælp til at være forældre
Hvad gulvvask lærte mig om at være forælder
Forfatteren bor i Utah i USA.
Mine børns huslige pligter hjalp med at besvare min bøn.
Illustration: David Green
Jeg vågnede en morgen og følte mig helt overvældet. Mit forælderansvar vejede tungt, og jeg var meget opmærksom på mine svagheder. Der var en stor kløft mellem, hvad jeg forestillede mig, at jeg skulle være som forælder, og hvordan jeg virkelig var.
Jeg knælede ned for at bede og fortalte vor himmelske Fader, hvor meget jeg elsker ham. Jeg fortalte ham, hvor meget jeg elsker de børn, han har velsignet vores familie med. Og jeg begyndte at fortælle ham, hvordan jeg prøvede at være en god forælder, men jeg følte ikke, at jeg gjorde det godt nok. Mens jeg bad, tænkte jeg på, hvor meget bedre mine børn ville have det, hvis bare Gud selv opdragede dem.
Så dukkede der et billede frem i mine tanker. Jeg så for mig, at mine børn vaskede køkkengulvet. Det er en af mange pligter, de har for at hjælpe til i vores familie. Undertiden krymper det i mig, når jeg ser, hvordan de gør det, fordi de stadig er i gang med at lære og overser en masse pletter og snavs. Men jeg lader dem gøre både det og andre daglige pligter, fordi jeg har en større vision for dem. Jeg ved, at de med al denne ufuldendte øvelse vil lære og udvikle sig. I sidste ende vil de blive i stand til at gøre det lige så hurtigt og effektivt, som jeg kan. Denne vision om, at de bliver ansvarlige og uafhængige, er meget mere givende, end hvis jeg selv gjorde alt. Jeg opdrager ikke mine børn til kortsigtet succes – jeg prøver at hjælpe dem med at få succes på lang sigt.
Og jeg spekulerede på, om dette måske også er tilfældet for vores himmelske forældre. Vor himmelske Fader ved, at vi ikke kan være fuldkomne forældre. Nogle gange får vi sikkert ham til at krympe sig, men han tillader det, fordi han ved, at vi lærer og udvikler os. Han har det ultimative langsigtede perspektiv. Han ser os for sig og ved, at vi en dag bliver en forælder som ham, i stand til at elske helt og fuldstændigt, undervise effektivt og forme vores børn fuldkomment. Mens vi famler os frem, ved han, at vi udvikler egenskaber som tålmodighed og barmhjertighed. Og således lader han i sin visdom os arbejde og fejle og prøve igen.
Hvor jeg ville ønske, at jeg allerede var en fuldkommen forælder! Som Joseph Smith skrev, tager jeg ofte mig selv i at begå »mange fjollede fejl« (JS-H 1:28). Men jeg finder trøst i at vide, at Gud forstår, hvad der er i mit hjerte, hvilket betyder, at han ved, at jeg prøver at lære fra mig. Jeg føler glæde, når mine børn spørger: »Hvordan kan jeg gøre tingene bedre?« og tilsyneladende gerne vil forbedre sig. I det mindste kan jeg være sådan i forhold til vor himmelske Fader.
Da alle disse tanker løb igennem mit hoved, følte jeg endnu et øjeblik af modløshed. »Men hvad nu, hvis min måde at opdrage mine børn på, har skadet dem?« spurgte jeg. »Jeg vil ikke holde dem tilbage, selvom jeg kan udvikle mig til noget vidunderligt i processen.«
Igen dukkede billedet af mine børns rengøring op i tankerne. Når min datter har gjort sit bedste for at vaske gulvet og derefter skynder sig af sted for at lege eller afslutte en anden af sine pligter, vasker jeg normalt selv de svære pletter, der er vanskelige for hende at få rene. Og jeg tænkte på Jesu Kristi uendelige barmhjertighed og kraft, og hvis forsoning klarer enhver af livets svære pletter. Hans barmhjertighed kompenserer for mine mangler som forælder, ligesom hans barmhjertighed kompenserer for den smerte, mine børn måtte opleve på grund af mine mangler. På en måde, som ingen af os kan forstå, kan hans forsoning hele alt.
Jeg finder stor trøst i den personlige åbenbaring, jeg modtog den dag. Jeg følte, at Ånden lærte mig, at når jeg bare gør mit bedste, i partnerskab med Herren, så er det nok. Jeg ved, at vor himmelske Fader vil fortsætte med at arbejde med i mine børns liv og trin for trin gøre alt det perfekt, som jeg gør så uperfekt. Med hans hjælp kan mine børn en dag skinne med deres eget lys og lige så rent og smukt, som hvis det var vor himmelske Fader, der havde opdraget dem. Bortset fra at hans plan også omfatter at få mig til at ændret i processen – så jeg bliver helligere og formet til at blive mere som ham. Hvor stor er ikke vor Guds visdom!