Til forældre
Profeter og åbenbaring
Kære forældre!
Lære og Pagter er en samling af åbenbaringer fra Herren. Ved at studere dem får vi en unik mulighed for at lære Frelserens stemme at kende, hvordan han taler, ikke kun til sine profeter, men igennem dem til Kirkens medlemmer alment.
Denne måned giver tidsskrifterne jer en række muligheder for at tale med jeres børn, herunder om åbenbaring, hvordan den fungerer, og om at Gud er villig til at tale med dem.
Drøftelser om evangeliet
Find fred i hans løfter (L&P 6)
Vis plakaten på side 2, og læs Frelserens ord fra afsnit 6. Dette løfte blev givet Joseph Smith og Oliver Cowdery i april 1829. På det tidspunkt var Joseph kun 23 år, men havde allerede været udsat for afvisninger og forfølgelse. Hvordan kan disse ord have hjulpet Joseph og Oliver? Hvordan kan disse ord gælde udfordringer i jeres liv? Hvad kan vi gøre for at modtage de lovede velsignelser?
Profeter og personlig åbenbaring (L&P 1)
Herren taler til os individuelt og igennem profeter (se afsnit 1). Brug »Evangeliets grundprincipper« på side 10 til at lære jeres børn mere om åbenbaring. Overvej at læse meddelelsen fra præsident Russell M. Nelson på side 6 sammen. Hvad føler I, at Gud fortæller jer gennem sin profet? At følge hans råd kan føre til at sætte mål i programmet Børn og unge. (Hvis I vil have flere oplysninger om dette emne, kan I også se eller læse præsidents Nelsons tale, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 93-96.)
Kom og følg mig-støtte
Gå ikke glip af forslagene på side 26, der understøtter jeres ugentlige studie af Kom og følg mig.
Sjove studier for hele familien
Find Kristus
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde: »Praktisk talt belærer hver eneste side i … Lære og Pagter… om Mesteren.«1
-
Indstil en timer til to minutter.
-
Familiens medlemmer skal hurtigt gennemse begyndelsen af Lære og Pagter for at tælle antallet af referencer, de kan finde til Kristus. Start med introduktionen, og slut af med afsnit 9.
-
Når tiden er gået, kan I give ekstra tid til, at hver person kan vælge et af de vers, der er særligt meningsfuldt for dem. Tag ture på skift.
Samtaleemne: Hvordan kan vi centrere vores studie af Lære og Pagter i år om Kristus? Hvad kan vi gøre for at »lytte« til Herrens stemme?
1, 2, 3, han taler til mig
Lære og Pagter lærer os tillige med Bibelen og Mormons Bog om Kristus og hans åbenbaringer til os. Indledningen til Lære og Pagter forklarer, at vi kan høre »Herren Jesu Kristi blide, men bestemte røst« i åbenbaringerne i denne bog.
-
Tildel hvert familiemedlem et nummer, som de andre ikke får at vide: (1) Bibelen, (2) Mormons Bog eller (3) Lære og Pagter.
-
Hver person skal finde et meningsfuldt vers i den bog, der rummer Herrens »blide, men bestemte røst«, og hvori han lærer eller forklarer os principper.
-
Uden at afsløre referencerne til skrifterne skiftes I til at sige vers højt. De andre skal række 1, 2 eller 3 fingre i vejret for at gætte, hvilken af skrifterne hvert vers kommer fra.
Samtaleemne: Hvordan arbejder skrifterne fra gamle tider sammen med de nutidige åbenbaringer i Lære og Pagter og lærer os mere om Kristus og hans røst? Hvordan kan vi forbedre vores evne til at høre Herrens stemme, når vi studerer Lære og Pagter i år?