Liahona
Favn omvendelsens og tilgivelsens helbredende kraft
April 2024


Kun digitalt

Favn omvendelsens og tilgivelsens helbredende kraft

Fra talen »Asking, Seeking, and Knocking: A Compassionate Pattern«, der blev holdt på Brigham Young University-Hawaii den 29. jan. 2023. Se hele talen på Speeches.byuh.edu.

Find svar på tre spørgsmål om omvendelse og tilgivelse.

Billede
en bedende mand ser håbefuld ud

For nogle få måneder siden opfordrede jeg studerende på BYU-Hawaii til at stille det spørgsmål til en apostel, der bekymrede dem mest som en discipel af Jesus Kristus. Jeg grupperede spørgsmålene i emner. Et af emnerne havde at gøre med at omvende sig og blive tilgivet for sine synder, føle os værdige til at tage del i nadveren og føle Guds kærlighed til os, selv når vi føler os uværdige. Jeg vil gerne tale om det emne her.

Kan Gud stadig elske mig, selvom jeg har syndet?

Det er interessant at bemærke, at princippet om omvendelse kommer efter tro på Jesus Kristus. Ja, jeg må fortælle jer, at Gud elsker os, selv hvis vi er langt ude i synd. Vi bliver tilgivet, når vi har ydmyget os over for Gud, rådført os med passende kirkeledere efter behov og omvendt os og forsaget vores synder. Det at tage disse trin fører jer tættere på Frelseren, der i sidste ende kan udfri jer af skyld, sorg og åndelig og fysisk trældom.

Hvorfor føler jeg mig stadig skyldig, efter jeg har omvendt mig?

Vi ved ikke, hvorfor vi nogle gange føler skyld, selv efter vi har omvendt os fra de synder, vi har begået. I stedet for at spekulere over det, kan I tale med vor himmelske Fader om det. Stil ham dette spørgsmål direkte. Jeg ved, at han med tiden vil åbenbare det for jer, som I har brug for. I mit tilfælde har jeg stadig nogle minder om nogle af mine tidligere fejltagelser. Når jeg har bedt om det, har Herren fortalt mig, at jeg er blevet tilgivet, og jeg bør ikke bekymre mig om de ting mere. Men jeg føler også, at disse minder tjener som en advarsel til mig om ikke at falde i igen.

Så det er ikke helt negativt at have disse minder. Jeg ser dem som en demonstration af Guds kærlighed til mig, da han konstant advarer mig mod at tage gå ned ad den vej igen. Når vi fortsat stræber efter at gøre vores bedste og gennem vores gerninger tilkendegiver ønsket om at rense karret indvendigt (se Alma 60:23), har skyldfølelse og modløshed en tendens til at forsvinde. Med tiden kan vores oplevelse sammenlignes med Almas, der vidnede om, at han efter at have omvendt sig »stadig kunne huske sine synder, men erindringen om hans synder plagede ham ikke længere, fordi han vidste, at han var blevet tilgivet.«1

Hvordan kan jeg tilgive andre, der har såret mig?

En interessant bekymring, der kommer til udtryk gennem de indsendte spørgsmål, er relateret til at tilgive dem, der krænket os og gjort os ondt.

Det er faktisk et interessant spørgsmål. Lad os fokusere på nogle principper og se, hvordan vi kan anvende dem. Når vi studerer Guds ord, lærer vi, at det at tilgive andre bringer store åndelige velsignelser, herunder fred og håb. Måske er den vigtigste af disse velsignelser, at når vi tilgiver andre, kan vi også blive tilgivet for vores egne synder. Herren lærer os, at tilgivelse er en universel befaling, og at det kræves af os, at vi »tilgiver alle mennesker« (L&P 64:10). Det kan dog stadig være svært.

Sommetider tillader vi stolthed, frygt, foragt eller bitterhed at afskrække os og blokere for vores evne til at føle håb. Men modet til at tilgive kommer til dem, der sætter deres lid til Herren. Med hans hjælp kan vi finde styrke til at tilgive andre, uanset om overtræderen har begået en alvorlig synd eller en utilsigtet krænkelse. At tilgive betyder at give slip på skyld og bebrejdelse for en tidligere skade. Det er også at lette en betydelig byrde. Det er at gå fremad i livet.

Med hensyn til at glemme er det vigtigt at huske, at »tilgivelse ikke betyder at glemme den krænkelse, der har fundet sted, eller at lade som om, den aldrig skete. Det betyder ikke, at I tillader den sårende adfærd at fortsætte. Det betyder ikke, at det er muligt for alle forhold at blive helbredt. Og det betyder ikke, at overtræderen ikke vil blive holdt ansvarlig for sine handlinger. Det betyder, at Frelseren kan hjælpe jer med at give slip.«2

Her er nogle få forslag til at hjælpe med denne proces: 

  • Bed om ydmyghed. Ydmyghed er det modsatte af stolthed, hvilket er den primære hindring i vores bestræbelse på at tilgive. Stolthed fører til, at vi fokuserer på fjendskab mod andre. Den får os også til at overse vores egne svagheder, fejltagelser og synder. Men Herren lover: »Hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27). I henhold til vores ydmyghed og tro vil Herren hjælpe os til at blive mere som ham og virkelig tilgive, som han gjorde. 

  • Udtryk taknemmelighed. At udtrykke taknemlighed byder Ånden mere ind i vores liv, hvilket kan blødgøre og ændre vores hjerte. Overvej at føre en dagbog over ting, I er taknemmelige for. Se efter tilkendegivelser af Guds kærlighed hver dag. Når I udvikler en taknemmelig indstilling, kan I opdage, at I tilmed kan finde årsager til at være taknemmelige for jeres prøvelser.

  • Vær tålmodige. Det kan tage tid at tilgive, når I er i stor smerte. En kvinde, der var ved at komme sig over en smertefuld skilsmisse, modtog dette vise råd fra sin biskop: »Bevar en plads i dit hjerte til tilgivelse, og byd den velkommen, når den kommer.« I kan gøre plads til tilgivelse gennem oprigtig bøn, studium og overvejelse. At tage for jer af Kristi ord dagligt vil også hjælpe jer til at komme ham nærmere og vil bringe stor helbredende kraft ind i jeres liv (se 2 Ne 31:20; Jak 2:8).

  • Læg fortiden bag jer. Fortid er fortid og kan ikke ændres. Men I kan fokusere jeres energi på i dag; for i dag har I kraften til at vælge at tilgive. Kast jeres byrde på Herren. Kristus rækker ud og siger: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile« (Matt 11:28). Husk, at Kristus udover at påtage sig verdens synder påtog sig vore smerter og skrøbeligheder (se 2 Ne 9:21; Alma 7:11-12; L&P 18:11). Hvis I tillader ham at gøre det, kan han gøre jeres byrde let.

Det kan være en udfordring at finde styrke til at tilgive, men Frelseren og hans forsoning gør det muligt. Når vi åbner vores hjerte for at tilgive andre, vil vi i sandhed blive velsignet med fred. Jeg opfordrer jer til at favne tilgivelsens helbredende kraft.

Noter

  1. Dieter F. Uchtdorf, »Det sikre vendepunkt«, Liahona, maj 2007, s. 101.

  2. »Er det muligt at tilgive?« Hjælp til ofre, Evangelisk Bibliotek.

Udskriv