»Hjælper vi vores familie til at leve i lys og sandhed?«, Liahona, apr. 2024.
Sådan hjælper vi vores familie med at leve i lys og sandhed
Hjælper vi vores familie med at vende sig mod vor himmelske Fader og Frelseren og bestandigt vandre hen mod dem?
Illustration: Casey Nelson
Min hustru, Nuria, og jeg modtog et vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium efter at have lyttet til missionærerne i tre måneder. Vi blev døbt i 1982. Vi havde ingen børn på det tidspunkt, men vi lærte vigtigheden af at få børn og undervise dem i evangeliet.
Herren sagde til Adam, at han skulle lære sine børn, »at alle mennesker overalt må omvende sig, ellers kan de på ingen måde arve Guds rige …
Derfor giver jeg dig en befaling om frit at lære dine børn dette og sige:
[I må] fødes på ny ind i Himmeriget ved vand og ved Ånden og blive renset ved blod, nemlig ved min Enbårnes blod, så I kan blive helliggjort fra al synd og nyde det evige livs ord i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden …
Og se nu, jeg siger dig: Dette er frelsesplanen for alle mennesker« (Moses 6:57-59, 62).
Nuria og jeg har opdraget fem børn og er blevet velsignet med 14 børnebørn. Vi har erfaret, at denne lærdom fra nutidige profeter, seere og åbenbarere er sand: »Lykke i familielivet opnås med størst sandsynlighed, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme.«1
Skab et kristuscentreret hjem og familie
På mange måder var Nuria og jeg pionerer i Kirken, hvor vi boede i Puerto Rico. Alt var nyt for os. Vi opdagede tidligt, at familieaften ville være vigtigt i opdragelsen af vores tre døtre og to sønner.
Til tider spekulerede vi på, om det gjorde den store forskel. Jeg husker, at en af vores sønner lå med hovedet på sofaen, med fødderne strittende mod loftet. Vi så på ham og tænkte: »Lærer han noget?«
Selv når det virker som om, at vores børn ikke er opmærksomme, ved man aldrig, hvornår de rent faktisk lytter og lærer. Det er derfor, at det er så vigtigt konstant at dele evangeliet med andre.
For mange år siden deltog vores familie ved en markedsdag. Vi nød forlystelserne, indtil det blev mørkt. På vej hen til bilen lagde jeg min hånd i lommen og indså, at nøglerne til både bilen, huset og mit kontor var væk!
Der var mennesker overalt på pladsen, men vi fandt et roligt sted (så roligt, man nu kan finde på sådan en markedsdag) og stillede os sammen for at bede om, at nøglerne ville blive fundet. Så gik vi gennem markedet og ledte efter de forsvundne nøgler.
Mens vi gik og ledte, så vi en politibetjent. Vi tænkte, at nogle måske havde fundet vores nøgler og afleveret dem til ham. Vi gik hen til politibetjenten og sagde: »Vi har mistet vores nøgler. Har du dem tilfældigvis?«
Han spurgte, om vi var medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Lidt forvirret over det spørgsmål svarede jeg: »Ja.«
Så bad politibetjenten mig om at beskrive nøglerne. Det gjorde jeg, og han fortalte mig, at han havde dem.
»Hvorfor spurgte du, om vi var medlemmer af Kirken?« spurgte jeg, da han rakte mig nøglerne.
»Fordi du har en lille oliebeholder siddende i din nøglering,« sagde han. »Min far har en helt magen til. Han er medlem af jeres kirke.«
Oplevelser som disse har velsignet vores familie til at stole på vor himmelske Fader og vide, at Frelseren er med os og vil hjælpe os.
At skabe et hjem og en familie, der er centreret om Kristus kræver forældre, der er seriøse omkring deres pligt for det, som præsident Russell M. Nelson har kaldt »retskaffen, bevidst opdragelse.«2 Vores børn kan lære, hvor meningsfuldt Jesu Kristi evangelium er for os, når vi gør vores bedste for at efterleve det »til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9).
Det er enhver indsats værd
Da vores ældste datter begyndte til seminar, afleverede Nuria hende tidligt om morgenen. Det betød, at jeg tog mig af de andre børn. Jeg hjalp dem med at blive klar, vi spiste morgenmad, og så fulgte jeg dem i skole.
Efter et stykke tid tænkte jeg: »Seminar fungerer altså ikke! Familien bliver delt op. Vi spiser ikke morgenmad sammen.«
Det var lige indtil jeg en aften så min datter studere skrifterne for sig selv. Jeg blev så glad og taknemmelig for det, at jeg begyndte at tro på seminar! Et stykke tid senere blev Nuria kaldet til at undervise til morgenseminar. Da hun begyndte på jurastudiet, overtog jeg undervisningen i seks år. Til tider var det et offer, men jeg fik den velsignelse at undervise alle vores børn i seminar.
Livet kan til tider være kaotisk, men det er indsatsen værd at hjælpe vores familie med at leve i lys og sandhed – den bedste indsats, vi kan yde. Lad os i alt, hvad vi gør, vise vores familie, at evangeliet er mere end blot ord. Det er det, vi efterlever hver dag. I ved aldrig, hvordan jeres indsats vil velsigne jeres familie i årene fremover.
Vi behøver ikke være fuldkomne
Nuria og jeg har gjort vores bedste for at undervise vores familie, som Lehi underviste sine børn, i at »vågn[e] op« og »ifør[e] [sig] retfærdighedens rustning« (2 Ne 1:23), men vi har bestemt ikke altid været fuldkomne på det område. Vi har begået fejl undervejs.
Jeg værdsætter disse ord fra ældste James R. Rasband fra De Halvfjerds Kvorum: »Som enhver forælder kan bevidne, så er den smerte, der er forbundet med vores fejl ikke bare frygt for vores egen straf, men frygt for, at vi måske har begrænset vores børns glæde, eller på en eller anden måde har forhindret dem i at se eller forstå sandheden. Frelserens sonoffers herlige løfte er, at hvad vores fejl som forældre angår, bevarer han vores børn skyldfri og lover dem helbredelse. Og selv når de synder mod lyset – som vi alle gør – er hans arm udstrakt, og han vil forløse dem, hvis de bare vil se hen til ham og leve.«3
Peg dem i retning af Kristus
Unge og unge voksne – enlige eller gifte – vil støde på mange spørgsmål. De ser måske på Kirkens historie eller læresætninger og har spørgsmål eller tvivl. Kirken har mange pålidelige ressourcer til at hjælpe dem med at finde svar, deriblandt Kom og følg mig, Kirkens tidsskrifter, Saints-bøgerne og Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg. I sidste ende har de skrifterne og nutidige profeters og apostles ord, der vil øge deres tro på Jesus Kristus.
Hvis I tænker på evangeliet som et træ, kan bladene og grenene repræsentere Kirkens historie eller retningslinjer. Selvom det er vigtigt, giver de ikke træet liv. Rødderne forankrer dog træet i jorden, holder det lige og stabilt og absorberer vand, mineraler og næringsstoffer for at styrke og nære hele træet. Vor himmelske Fader og Jesus Kristus er roden til evangeliets træ. Uden dem er der intet, der står eller trives.
Som forældre, bedsteforældre eller slægtninge bør vi altid hjælpe andre til at se hen til kilden til al sandhed. Underviser vi vores familie, så de kan møde vor himmelske Fader og Frelseren og bestandigt vandre mod dem?
Ingen større glæde
Apostlen Johannes erklærede: »Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden« (3 Joh 1:4). Men trods vores bedste indsats kan nogle familiemedlemmer vælge at forlade evangeliet for en tid. Det har vi oplevet i vores egen familie. Vi har fundet trøst i dette budskab fra ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Forældre, der ærer evangeliske pagter, adlyder Herrens befalinger og tjener trofast, kan påvirke frelsen af deres sønner og døtre, som farer vild …
De kan gøre krav på løfter om guddommelig vejledning og kraft, gennem Helligåndens inspiration og præstedømmets privilegier, i deres indsats for at hjælpe familiemedlemmer med at modtage frelsens og ophøjelsens velsignelser.«4
Nuria og jeg har fundet stor glæde i vores børn og børnebørn. Vi håber, at de vil huske »de ord, som [de] ofte havde hørt [deres forældre og bedsteforældre] tale angående evigt liv og de helliges glæde« (En 1:3).
Det er ikke altid let at hjælpe vores familie til at leve i lys og sandhed, men jeg vidner om, at der ikke er nogen større glæde end at se dem vandre i Jesu Kristi evangeliums lys og sandhed.