Hvad kunne jeg ellers gøre for mine døtre?

Georgina Montemayor Wong fra Nuevo León i Mexico

Jeg ønskede at styrke mine døtre åndeligt, så jeg vendte mig til vor himmelske Fader i bøn.

Jeg underviser på den skole, som mine døtre går på. Hver dag må vi skynde os af sted kl. 6.00. Når vi ankommer, går jeg ind i mit klasseværelse, og de går ind i deres.

Efter skole skynder vi os hjem, spiser og skynder os til andre aktiviteter, såsom Unge Kvinder og musiklektioner. Min mand er ældsternes kvorumspræsident, så han har også meget travlt.

Jeg begyndte at føle, at vores familie havde for travlt. Vi havde ikke tid til personlige, dybe samtaler om evangeliet, undtagen om søndagen.

Jeg ønsker, at mine døtre udvikler stærke vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus og hans evangelium – allerede nu, mens de er unge. Som deres forældre ved min mand og jeg, at det ansvar er vores (se L&P 68:25). Jeg besluttede at bede til Gud om det.

»Udover at holde familieaften og tage vores døtre med i kirke,« spurgte jeg vor himmelske Fader, »hvad kan vi så ellers gøre?«

Svaret, jeg modtog, var at læse skrifterne om morgenen og bruge musik. Så på vej til skole hver morgen i vores bil begyndte jeg at spille salmer og anden passende musik. Vi begyndte at læse skrifterne sammen, tale om evangeliet og bede i nogle få minutter, når vi ankom til skolen, inden vi skulle til klassen. Selv min femårige ønskede at deltage.

Det er smukt at se mine børn læse og vidne om Jesus Kristus og se mine ældre døtre på 9 og 12 villigt hjælpe den yngste på 5 med at læse skrifterne.

Da vi havde føjet vores korte andagt til vores skøre morgenrutine, spurgte jeg mine døtre: »Hvad synes I om det?« Deres svar var meget rørende.

»Jeg havde en prøve i dag, og jeg følte mig meget nervøs,« sagde en af dem. »Men jeg huskede fra i morges, at vi kunne bede Gud om hjælp. Jeg bad en bøn i mit hjerte og bad ham om at hjælpe mig til at være rolig, og det gjorde han.«

En anden sagde: »Mamá, jeg kender en pige, som ingen taler med. Jeg huskede fra vores andagt, at Gud elsker alle, så jeg besluttede mig for at tale med hende og være hendes veninde.«

Jeg er meget taknemlig for, at vor himmelske Fader har hjulpet mig med at opfylde min rolle som mor bedre. Jeg ved, at han besvarer bønner og har givet os evangeliet for at gøre os lykkelige.