»Det hellige præstedømmes klædning«, Liahona, sep. 2024.
Det hellige præstedømmes klædning
Som en del af tempelbegavelsen er vi blevet givet en hellig fysisk påmindelse om vores pagter – et symbol på Frelseren selv.
Udsnit fra Adam og Eva, af Douglas M. Fryer
Uanset hvilken forberedelse de utvivlsomt fik, og hvilke løfter de forsøgte at huske, må det have været et overvældende chok for Adam og Eva at forlade deres paradisiske Edens have og træde ind i en falden verden.
Med højtidelig bevidsthed indså de, hvad det betød at bytte deres rolige, sorgløse liv ud med en verden fuld af modstand og sved, torne og sorg – der i sidste ende blev efterfulgt af noget, der blev kaldt døden. I begyndelsen kan de ikke have vidst, hvad alt dette betød, men de lærte snart, at hver dag kunne bringe ny smerte. Faktisk var det mest smertelige af alt erkendelsen af, at de måtte møde alt dette adskilt fra deres Fader i himlen – »udelukket fra hans nærhed«, som Moses senere skrev.
I betragtning af denne adskillelse og ensomhed i en kold og dyster verden, må det have været en trøst for Adam og Eva at huske en ting: Der var blevet givet løfter – noget helligt og evigt, der kaldes pagter. De havde lovet, at de ville adlyde Faderen alle deres livs dage, og han havde lovet at sørge for en Frelser, der ville lindre deres smerte og sorg, sone for deres fejltagelser og bringe dem sikkert tilbage til hans nærhed.
Men hvordan skulle disse dødelige mennesker kunne huske, hvad de havde lovet? Hvordan kunne de være opmærksomme på deres farlige situation – være opmærksomme hele tiden, dag og nat?!
En påmindelse om deres pagter
Herren mindede dem om dette ved at give dem »skindkjortler«. Sikke en gave det var, og hvor rettidig. Da Adam og Eva havde spist af den forbudne frugt, blev de næsten øjeblikkeligt klar over, at de var nøgne. Først forsøgte de at dække deres nøgenhed med figenblade. Da de frygtede, at det ville være utilstrækkeligt, forsøgte de at skjule sig for Herren. (Sådan et tåbeligt forehavende var tegn på, at livet på jorden var ved at tage form!) Fra det øjeblik og til nu har en kærlig Fader inviteret sine børn til at komme frem fra deres skjul og til ham. Og som med skindkjortler dengang og forskellige beklædningsgenstande siden, har han i sin barmhjertighed ikke efterladt os nøgne, men han har iklædt de lydige en »retfærdigheds kappe«, en påmindelse om vores løfter og pagter. Disse »frelsens klæder« symboliserer den største af alle gaver, Jesu Kristi forsoning.
Tempelklædningen er et symbol på Frelseren
Så ja, alle disse tanker om Adam og Eva og pagter og påklædning er selvfølgelig mere end en mental øvelse. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan Adam og Eva havde det, for vi møder også problemer i denne faldne verden. Vi er også blevet adskilt fra Guds nærhed, og vi distancerer os yderligere, hver gang vi overtræder. Ligesom Adam og Eva har vi fået den samme Frelser, Jesus Kristus fra Nazaret, Alfa og Omega, den levende Guds Søn. Ligesom Adam og Eva har vi indgået pagter med Gud. Og som en del af tempelbegavelsen har vi fået en hellig fysisk påmindelse om de pagter – et symbol på Frelseren selv. I vores uddeling kaldes det symbol det hellige præstedømmes klædning.
Vi har denne tempelklædning på under vores tøj. Uanset hvilke ansvar, jeg har, uanset hvilken rolle, jeg spiller i livet, uanset hvad hverdagens pligter kræver, så ligger mine pagter under dem alle – altid og for evigt. Under det hele ligger disse hellige løfter, som jeg desperat klynger mig til. Tempelklædningen bliver ikke blottet eller vist frem for verden, og det gør mine pagter heller ikke. Men jeg holder begge tæt til mig – så tæt som jeg overhovedet kan. De er yderst personlige og ekstremt hellige.
For at huske de pagter, disse tovejsløfter, bærer vi tempelklædningen hele livet. Denne praksis afspejler vores ønske om, at Frelseren kan være en konstant indflydelse i vores liv. Andre elskede symboler er periodiske. Vi bliver døbt én gang i vores liv. Vi deltager i nadveren en gang om ugen. Vi kommer i templet, som omstændighederne tillader det. Men det hellige præstedømmes klædning er anderledes: Dette symbol ærer vi hver dag og nat.
Det er sådan, pagter er – de bliver ikke tilsidesat af bekvemmelighed eller ligegyldighed og ikke tilpasset, så de passer til samfundets stil og mode. For en Jesu Kristi discipel må verdens måder afbøjes for at stemme overens med vores pagter, ikke omvendt.
Når vi tager tempelklædningen på, ifører vi os, som Det Første Præsidentskab har belært om, et helligt symbol på Jesus Kristus. Når det nu er tilfældet, hvorfor skulle vi så nogensinde lede efter en undskyldning for at fjerne dette symbol? Hvorfor frarøve os selv det løfte om kraft, beskyttelse og barmhjertighed, som tempelklædningen repræsenterer? Tværtimod, når vi midlertidigt skal tage tempelklædningen af, bør vi være ivrige efter at tage den på igen, så hurtigt som muligt, fordi vi husker både løfterne og farerne, der giver vores pagter mening. Frem for alt husker vi Kristi kors og tomme grav.
Nogle siger måske: »Jeg har andre måder at huske Jesus på.« Og til det vil jeg svare: Det er vidunderligt. Jo flere jo bedre. Lad os alle tænke på så mange måder, vi kan, for at holde vores forpligtelse til »altid at erindre ham«. Men når man gør det, ville det være uærligt bevidst at negligere den påmindelse, som Herren selv har givet dem, der har modtaget begavelsen, nemlig det hellige præstedømmes klædning.
Jesus Kristus og hans evangelium betyder alt for mig. Alle mine evige håb og forhåbninger, alt, hvad jeg har kært, hviler på ham. Han er »min frelses klippe«, min adgangsvej til min himmelske Fader, min eneste vej tilbage til det, jeg engang havde og nu ønsker at få igen, tillige med så meget mere. Hans gave til os er den mest gavmilde, jeg nogensinde har modtaget, den mest gavmilde, der nogensinde er givet – købt som den blev med uendelig lidelse, tilbudt til et uendeligt antal og skænket med uendelig kærlighed. Denne faldne verdens tjørne og tidsler, smerter og kvaler, sorger og synder bliver alle »opslugt i Kristus«.
Jeg har nu båret det hellige præstedømmes tempelklædning – hver dag og nat, hvor det er passende, siden jeg fik min begavelse for 64 år siden, som 19-årig – fordi jeg elsker ham, og fordi jeg har brug for de løfter, den repræsenterer.
Spørgsmål om at bære tempelklædningen?
Nogle af jer læser måske denne artikel i håb om, at jeg vil besvare et bestemt spørgsmål om tempelklædningen. I håber måske på en: »Så siger Herren« – eller endda en: »Således siger hans tjenere« – om en sag, der står jeres hjerte nær. Jeres spørgsmål kan stamme fra en personlig omstændighed, der er relateret til beskæftigelse, motion, hygiejne, klima, sømmelighed, sanitære faciliteter eller endda en helbredsmæssig tilstand.
Nogle svar på den slags spørgsmål kan findes på temples.ChurchofJesusChrist.org og i afsnit 38.5 i Kirkens Håndbog. Betroede familiemedlemmer og ledere kan konsulteres om en personlig sag. Der er imidlertid givet meget klar vejledning i de forberedende ordinancer, og der er for evigt og altid jeres Fader i himlen, som kender jer og elsker jer og forstår alt angående jeres omstændigheder. Det ville glæde ham, hvis I stillede ham disse spørgsmål personligt.
Fotografi af spiret på templet i St. George i Utah
Misforstå mig venligst ikke. Når I rækker ud efter guddommelig vejledning, vil Ånden ikke inspirere jer til at gøre mindre end at følge de instruktioner, der modtages i templet, og de profetiske råd, som Det Første Præsidentskab delte i deres nylige udtalelse. En kærlig Fader vil ikke hjælpe jer med at gøre mindre, end I kan, for at rette ind efter hans standarder for hengivenhed og sømmelighed, der vil velsigne jer nu og for evigt. Men forstår han jeres spørgsmål, og vil han hjælpe jer til at modtage velsignelserne ved at respektere klædningen og holde jeres pagter? Ja! Bør I også rådføre jer med kompetente læger og sundhedspersonale, når det er nødvendigt? Selvfølgelig! Skal I se bort fra sund fornuft eller se forbi målet? Jeg beder til, at I ikke vil gøre det.
Jeg kan ikke besvare alle spørgsmål, I har. Jeg kan ikke engang besvare alle spørgsmål, jeg har. Men jeg kan som Herren Jesu Kristi apostel love jer hjælp fra en kærlig Gud, der søger enhver succes og velsignelse for jer på måder, som I ikke kan fatte eller forudse nu, når I holder de pagter, I har indgået med ham.