»Profeten leder os til Jesus Kristus«, Liahona, sep. 2024.
Profeten leder os til Jesus Kristus
Profeten kender vejen, fordi han kender Jesus Kristus, som er »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6).
Leder efter den ene [Seeking the One], af Liz Lemon Swindle, må ikke kopieres
Jeg sad en dag og spiste frokost i kantinen i Kirkens administrationsbygning med tre af mine kolleger i De Halvfjerds. Mens vi spiste, kom præsident Russell M. Nelson hen til vores bord med en skål suppe og sagde: »Må jeg sidde sammen med jer?«
»Selvfølgelig, præsident!« svarede vi. Hvem vil ikke gerne spise frokost med profeten?
Mens vi spiste, fortalte præsident Nelson om nogle oplevelser, han har haft i de mange lande, han har besøgt og talte om personer, der har inspireret ham. Han var så venlig, vis og gavmild.
Da vi var færdige med at spise frokost, vendte jeg mig mod præsident Nelson og sagde: »Præsident, jeg ved ikke, om jeg kommer til at sidde ved samme bord som dig igen foreløbig. Men i aften ser jeg min hustru og mine børn og vil fortælle dem, at jeg spiste frokost med profeten. Jeg ved, at de vil spørge mig: ›Hvad sagde han, at du skulle sige til os?‹ Præsident, hvad vil du have mig til at fortælle min hustru og mine børn?«
Præsident Nelson så på mig et øjeblik. Jeg var så ivrig efter at høre, hvad han ville sige! »Jeg har kun to ord til dig,« sagde han. »Fortæl din familie, at jeg sagde: ›Hold buddene.‹«
Vi har alle hørt dette råd fra præsident Nelson før, men i det øjeblik følte jeg et personligt, stærkt vidnesbyrd om, at præsident Nelson virkelig er Guds profet. Jeg takkede ham, og senere den dag fortalte jeg min familie, hvad der var sket. Vores børn lavede senere klistermærker, hvor der stod »Hold buddene« og satte dem på vores køleskab og spejle for at minde os om det, præsident Nelson havde sagt.
Siden da har jeg tænkt over præsident Nelsons råd. Når vi holder buddene, viser vi vores kærlighed til vor himmelske Fader og til Frelseren. Vi kommer dem nærmere og dvæler i deres kærlighed (se Joh 14:21; 15:10).
Denne oplevelse med profeten har bekræftet en dyb og åndeligt betydningsfuld sandhed for mig. I Primary synger vi: »Følg Guds profeter, de viser vej.« Han kender vejen! Profeten kender vejen, fordi han kender Frelseren, som er »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6). Når vi følger Guds profet, bliver vi ført til Jesus Kristus.
Profeters hellige rolle
Herren har givet profeter en betydningsfuld og hellig rolle både i fordums tid og i vore dage. Vi læser i skrifterne, at »Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne« (Amos 3:7).
I Ezekiels Bog lærer vi mere om, hvad der kræves af profeter. Herren sagde til Ezekiel: »[Jeg] stiller [dig] som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig« (Ez 33:7).
Profeter har, ligesom vægtere på et tårn, det særlige hverv at være Herrens talerør og fortælle om det, han har åbenbaret for dem. Herren kræver, at hans profeter er mænd, der har tro, mænd, der er retskafne, og mænd, der er frygtløse.
Illustration af lamanitten Samuel: Dan Burr
Lamanitten Samuel viste for eksempel sin fuldstændige hengivenhed over for Jesus Kristus, da han stillede sig op på en mur og kundgjorde for nefitterne, hvad Herren havde lagt ham i hjertet (se Hel 13:4).
»Og se, en engel fra Herren har kundgjort det for mig, og han bragte min sjæl glædelige tidender. Og se, jeg blev sendt til jer for også at kundgøre det for jer, så I kan få glædelige tidender, men se, I ville ikke modtage mig« (Hel 13:7).
Det er bemærkelsesværdigt for mig, at Samuel frimodigt vidnede om sandheden – selv da nefitterne »kastede sten efter ham … og … skød pile efter ham, mens han stod på muren« (Hel 16:2). Vi ser denne frimodighed hos profeter, seere og åbenbarere i dag.
Gør verden til et bedre sted
For ikke så længe siden mødte jeg et ægtepar ved en stavskonference i Nashville i Tennessee i USA. Hustruen havde været medlem af Kirken hele sit liv. Manden var ikke medlem.
De kom hen til mig, og manden sagde: »Jeg er klar til at blive døbt.«
Det var jeg glad for at høre! Jeg spurgte ham: »Hvad har ændret sig?«
Han sagde: »Da jeg hørte præsident Nelsons budskab ved generalkonferencen, rørte det mig dybt. Jeg vidste, at han var profet. Jeg fik et vidnesbyrd, og nu er jeg klar til at blive døbt.«
Jeg kender også en kvinde i Cape Coast i Ghana, der på en eller anden måde fik tændt for generalkonferencen. Hun havde aldrig hørt om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men hun var som limet fast til det, hun så og hørte fra profeter, seere og åbenbarere. Bagefter ledte hun efter Kirken. Hun fandt en kirkebygning og mødte missionærerne. Efter nogen tid blev hun døbt. For nylig sendte hun mig billeder, hvor hun stod foran templet for at modtage sin begavelse.
Disse to tilfælde viser, hvor stærkt profetens budskab til verden er! Hvis alle ville give agt på hans budskab, ville verden være så fredelig. Vi ville alle fokusere på det, der betyder mest, herunder at udvikle et forhold til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og opbygge stærke, evige familier. Vi ville også være vores bedste jeg, fordi vi ville holde de to store bud om at elske Gud og elske vores næste (se Matt 22:37-39). Vi ville fremme Zion, et samfund, hvor der hersker kærlighed, retfærdighed og harmoni, som afspejler disciplens ånd (se L&P 82:14).
Når vi følger profeten, kan vi være sikre på, at vi gør det, Gud ønsker, at vi gør, fordi profeten følger – og hjælper os til at følge – Jesus Kristus. Takket være Jesus Kristus bliver alt i livet meningsfuldt. »Vi [kan] føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv.« Ved at følge profeten kan vi virkelig gøre verden til et bedre sted.
Find de lovede velsignelser
Da de hellige blev fordrevet fra Kirtland i Ohio, betroede Det Første Præsidentskab Oliver Granger at sælge de helliges ejendomme og afvikle Kirkens gæld. Oliver, en almindelig mand, der var næsten blind på grund af udsættelse for kulde, accepterede denne udfordrende opgave, fordi profeten Joseph Smith og andre ledere havde bedt ham om det. Oliver var udholdende igennem mange vanskeligheder, og Herren værdsatte hans offer og indsats.
»Jeg erindrer min tjener Oliver Granger,« udtalte Herren. »Se, sandelig siger jeg ham, at hans navn skal holdes i hellig erindring fra slægtled til slægtled for evigt og altid …
og når han falder, skal han rejse sig igen, for hans offer skal være mere helligt for mig end hans fremgang« (L&P 117:12-13).
Oliver og hans hustru, Lydia, opretholdt profeten, og Herren anerkendte, at Oliver havde gjort sit bedste, selv om han ikke altid havde succes. Herren fremhævede værdien af hans indsats frem for hans præstationer.
Som missionær og selv nu mindes jeg ikke at have hørt meget om Oliver Granger, men hans navn nævnes i skrifterne, fordi han adlød profetens vejledning og modtog lovede velsignelser – hans navn holdes i hellig erindring. Vi lærer af Oliver Granger, at selvom vejledning kommer fra en guddommelig kilde (gennem profeter), garanterer den ikke en nem og lige vej uden udfordringer, men løfterne er sikre (se Alma 37:17).
Hvordan ville vores liv være uden profeter? Den levende profet og Kirkens præsident repræsenterer en direkte kommunikationslinje fra Gud til sit folk og er den eneste person på jorden, der modtager åbenbaring til at vejlede hele Kirken. Han giver os også fortsat åbenbaring fra Gud for at hjælpe os med at navigere i vor tids udfordringer. Ved at give agt på profetens råd kan vi finde fred, glæde og vejledning i vores liv, når vi stræber efter at blive mere som Jesus Kristus (se L&P 21:4-6).
Lad os favne nutidige profeters lærdomme og eksempel, idet vi ved, at de er redskaber i Guds hænder og leder os mod evige velsignelser. Jeg elsker dem og beder for dem. Jeg er taknemmelig for at vide, at de er inspirerede og er med til at lede os og vores familie til vor Frelser, Jesus Kristus.