Liahona
Mormons Bog bragte mig fred
September 2024


»Mormons Bog bragte mig fred«, Liahona, sep. 2024.

Sidste dages helliges røster

Mormons Bog bragte mig fred

Jeg forstod, at Mormons Bog var ønskværdig for at ændre mit liv og bringe mig tættere på Jesus Kristus.

Billede
illustration af Mormons Bog på spansk med et blåt omslag

Illustration: Allen Garns

I slutningen af 2013 begyndte to unge mænd i hvide skjorter og slips at besøge min søster to gange om ugen. Jeg vidste med det samme, at de kom fra en kirke. For mig var det at være en del af en kirke ikke noget, jeg havde planer om, så jeg besluttede mig for ikke at tale med dem.

Hver gang de kom på besøg, sørgede jeg for ikke at være hjemme, når de kom. Der var dog noget særligt, der fangede min opmærksomhed. De bar altid på en blå bog. Jeg havde aldrig set den før, og jeg syntes, det var underligt.

En dag i stuen begyndte min søster at fortælle mig om bogen. Pludselig kom de to unge mænd. Desværre kunne jeg ikke gemme mig for dem. De så os med den blå bog – Mormons Bog – og begyndte at spørge, hvad jeg vidste om Jesus Kristus.

Da jeg lyttede til missionærerne den dag, blev jeg imponeret over, hvordan de forbandt deres lærdomme med Mormons Bog. Derfor blev den blå bog mindre underlig for mig.

Jeg var stadig meget i tvivl om den, men jeg begyndte at læse den. Jeg kom til at forstå, at Mormons Bog ikke var en erstatning for Bibelen, men den var ønskværdig for at ændre mit liv og bringe mig tættere på Jesus Kristus. Jeg lærte, at Mormons Bog er centreret om Frelseren. Dens lærdomme hjalp mig til at forstå, hvem han er, og hvem vor himmelske Fader er.

Mormons Bog hjalp mig hurtigt til at blive et bedre menneske, en sand Jesu Kristi discipel. Den hjalp mig også til at forbedre min holdning, når jeg mødte daglige udfordringer. Ud fra min erfaring med at studere den, ved jeg, at den hjælper mennesker med at komme til Kristus og efterleve evangeliet (se Moro 10:32). Den opfordrer os til at følge Kristi lærdomme og anvende dem i vores daglige liv. Den giver os kundskab om, at vi er Guds sønner og døtre. Den bringer fred.

Efter at have mødtes med missionærerne og læst i Mormons Bog i flere uger blev jeg døbt. Jeg bærer mit vidnesbyrd af hele mit hjerte om, at Mormons Bog er sand, og at læsning af den bringer håb og lys i de mørkeste stunder og hjælper os til at føle Herrens kærlighed og beskyttelse. Jeg er taknemmelig over at have Mormons Bog i mit liv.

Udskriv