Kun digitalt: Unge Voksne
Jeg fandt følelsesmæssig robusthed i Kristus under mine kroniske helbredsproblemer
Forfatteren bor i Chile.
Da jeg blev diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom, vendte jeg mig til Kristus for at finde fred.
Jeg blev døbt, da jeg var teenager, og jeg elskede Jesu Kristi evangelium. Men med tiden følte jeg mig mindre motiveret til at efterleve evangeliet, fordi ingen i min familie var medlemmer, og det var svært at holde trit med mine åndelige vaner på egen hånd.
Jeg har altid vidst, at Kirken er sand, men jeg havde ikke lyst til at give til den af hele mit hjerte, for det var sådan en forpligtelse. Min kirkedeltagelse blev ustabil. Så begyndte jeg at prioritere mit sociale liv frem for at efterleve evangeliet, og med tiden holdt jeg op med at efterleve buddene. Jeg retfærdiggjorde mine handlinger ved at sige, at det var i orden at gøre, hvad jeg ville, så længe jeg forsøgte at være et godt menneske.
Men den beslutning kostede mig dyrt.
Da jeg havde levet uden for Kirken i lang tid, blev jeg testet positiv for human immundefektvirus (HIV). Denne tilstand er kronisk, progressiv, og der er ingen kur mod den. Jeg var knust.
Jeg stillede de samme spørgsmål, som jeg er sikker på, at mange af os stiller, når vi står over for lammende diagnoser eller andre kroniske udfordringer: Hvordan skulle jeg nogensinde kunne nyde livet igen? Hvordan skulle jeg kunne håbe på noget som helst?
Svaret?
Jesus Kristus.
Jeg lagde hele mit hjerte i evangeliet
I det mørke øjeblik, da jeg modtog min diagnose og tryglede om lindring, følte jeg, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus var helt klar over, hvordan jeg havde det. Ånden gav mig klarhed, der hjalp mig til at reflektere over mine beslutninger.
Jeg indså, at jeg var nødt til at invitere Frelseren ind i mit liv igen, hvis jeg skulle finde varig fred. Så jeg lavede en aftale med min biskop og stavspræsident for at begynde omvendelsesprocessen.
Da jeg arbejdede sammen med disse vidunderlige ledere, følte jeg deres kærlighed og støtte, og Jesu Kristi opbyggende kraft kom ind i mit liv igen. Mine ledere hjalp mig til at sætte mål. Jeg begyndte at gå fremad på pagtsstien. Jeg lagde hele mit hjerte i evangeliet for første gang i mit liv, og jeg kunne se forskellen i mig selv, da jeg satte mit forhold til vor himmelske Fader og Frelseren først.
Søster Amy A. Wright, førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, har for nylig talt om, hvordan Frelseren kan hjælpe os til at finde håb og glæde på trods af vores vanskelige omstændigheder:
»Jesus Kristus er jeres ›håb‹. Intet vi har eller ikke har gjort, er uden for hans uendelige og evige offers rækkevidde. Han er årsagen til, at det aldrig er enden på vores historie …
Evigt liv er evig glæde. Glæde i dette liv, netop nu – ikke på trods af nutidens udfordringer, men på grund af Herrens hjælp til at lære af og overvinde dem – og umådelig glæde i det næste liv.«
Denne glædens sandhed er blevet åbenbaret i mit liv, når jeg fortsat har fokuseret på ham og endnu engang holdt fast i jernstangen – Guds ord – hver dag (se 1 Ne 15:23-24).
Find følelsesmæssig robusthed i svære tider
Da jeg fortsatte med at finde trøst og håndtere min sygdom, henviste min biskop mig til Kirkens kursus i selvhjulpenhed: »Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed«.
Jeg tror, at dette kursus er givet og inspireret af Gud. Det er mirakuløst. Jeg lærte at omdanne denne sygdom, der fik livet til at se dystert ud, til en lærerig oplevelse. Dette kursus lærte mig, hvordan jeg udvikler dyb tro på Frelseren, lærer sunde tankemønstre, håndterer stress og angst og i sidste ende bevæger mig fremad i mit liv med håb.
Selv med materialer som disse er nogle dage hårde og trættende. Den angst og tristhed, der nogle gange ledsager disse øjeblikke, er lammende. Men at følge profetens råd har hjulpet mig til at finde min vej i disse svære tider.
Præsident Russell M. Nelson forklarede vigtigheden af at »tænke celestialt«, når man står over for svære udfordringer, idet han sagde: »Overvej Herrens svar til Joseph Smith, da han bønfaldt om lindring i fængslet i Liberty. Herren lærte profeten, at den umenneskelige behandling af ham ville give ham erfaring og blive til gavn for ham [se L&P 122:7]. Herren lovede: ›Så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje‹ [L&P 121:8]. Herren lærte Joseph at tænke celestialt og at forestille sig en evig belønning i stedet for at fokusere på dagens ulidelige vanskeligheder.«
Idet jeg følger præsident Nelsons råd er det sådan, jeg gør for at fremme mit mentale helbred – jeg fokuserer på det gode. Jeg gør mit bedste for at tage vare på mit mentale helbred gennem både åndelige og timelige ressourcer. Jeg ser på det store billede – det evige perspektiv. Jeg husker og holder mine pagter.
Mest af alt ser jeg hen til min Frelser, Jesus Kristus, for håb og styrke.
Hvis I kæmper med en kronisk udfordring, hvad enten den kommer fra tidligere beslutninger, andres beslutninger eller blot det faktum, at vi lever i en ufuldkommen verden, så husk løfterne om fred, hvile og glæde, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus tilbyder os, når vi vender os til dem.
Jeg takker hver dag vor himmelske Fader for at hjælpe mig til at blive mere modstandsdygtig i mine kroniske helbredskampe. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville takke for en udfordring som denne, men jeg er taknemlig for, at denne kamp hjalp mig til at indse, hvor meget jeg har brug for min Frelser i mit liv. Jeg føler, at mit hjerte bliver mere afstemt med hans for hver dag der går.