Kun digitalt
Find »grund til glæde«
Da jeg følte mig tung om hjertet, mindede en profets ord mig om at fryde mig.
Da COVID-19-pandemien ramte, tjente jeg som missionær i Den Dominikanske Republik. Mine første tre forflyttelsesperioder som missionær havde ikke været lette, men jeg var taknemlig for alt, jeg havde lært, og glædede mig til at fortsætte med at vokse som Jesu Kristi discipel.
Så da jeg blev sendt hjem i tre måneder, var jeg forvirret og sønderknust. Mit liv føltes usikkert og stillestående. Senere blev jeg forflyttet til Iowa City i Iowa i USA. Selvom jeg straks elskede Iowa og dem, der boede der, følte jeg, at jeg begyndte forfra. Tilpasningen var svær, og jeg kæmpede med følelser af utilstrækkelighed, angst og ensomhed.
Jeg bad hver dag om en eller anden form for lettelse. Mine følelser var tunge, og jeg kæmpede med at rumme dem.
Under mit personlige studium læste jeg et citat af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), der fik mit hjerte til at føles lettere. Han sagde:
»Herren [sagde]: ›Opløft derfor dit hjerte og fryd dig og hold fast ved de pagter, du har gjort.‹ (L&P 25:13).
Jeg mener, at han siger til os alle: Vær lykkelige. Evangeliet er en frydefuld ting. Det giver os grund til glæde.«
Jeg begyndte at se på ordet fryd i skrifterne i et nyt lys. Det var en opfordring fra Herren til at være lykkelig. Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender bedre end nogen anden til de udfordringer, smerter og trængsler, vi står over for – og alligevel indbyder de os til at være lykkelige.
Jeg besluttede mig for at tage imod den opfordring. Selvom mine omstændigheder ikke ændrede sig, og mine triste følelser ikke forsvandt på magisk vis, følte jeg en dybere, underliggende følelse af taknemlighed og glæde for velsignelserne og løfterne i Jesu Kristi evangelium.
Eksempler fra skrifterne viser os, hvordan fordums hellige har fundet glæde selv under de vanskeligste omstændigheder. I Helaman ser vi medlemmer af Kirken, der vendte sig til evangeliet for at finde glæde, selv mens de blev forfulgt af andre:
»Alligevel fastede og bad de ofte og voksede sig stærkere og stærkere i deres ydmyghed og fastere og fastere i troen på Kristus, indtil deres sjæl blev fyldt af glæde og fortrøstning, ja, indtil deres hjerte blev renset og helliggjort, hvilken helliggørelse finder sted som følge af, at de giver deres hjerte hen til Gud« (Hel 3:35).
Når vi ser hen til Frelseren i vore prøvelser, kan vores sjæl fyldes med glæde og trøst. Når vi gør det, lærer vi bedre at rette vores hjerte ind efter Herren.
Efterhånden som jeg fortsat øver mig i at glæde mig, har jeg fundet en større følelse af styrke, når jeg har haft vanskeligheder. For nylig oplevede jeg en skuffelse, der efterlod mig med en trist følelse i maven. Men da jeg reflekterede over, hvordan jeg havde det, kunne jeg se, hvor meget jeg var vokset siden min tid som missionær.
Min tristhed slog mig ikke ud af kurs, for jeg har indset, at sand lykke er at efterleve Jesu Kristi evangelium. Det betyder ikke, at vi aldrig kommer til at opleve modgang, eller at vi vil møde enhver udfordring med fuldkommen ynde.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har belært:
»Vi søger efter lykke. Vi længes efter fred. Vi håber på kærlighed. Og Herren udøser en overflod af velsignelser over os. Men iblandet denne glæde og lykke er en ting helt sikker: Der vil være øjeblikke, timer, dage og nogle gange år, hvor jeres sjæl vil blive såret.
Skrifterne siger, at vi skal smage det bitre og det søde, og at der vil være ›en modsætning i alt‹ [2 Ne 2:11].«
Tristhed og glæde kan eksistere side om side. Sorg og taknemlighed. Smerte og positivitet. Faktisk udvider mine oplevelser med det negative i livet min evne til at føle og giver mig mulighed for at udvikle en større evne til at nyde det gode. Evangeliets smukke sandheder lindrer mine smerter. De gør stadig ondt, men de er omgivet af en dyb kærlighed til Frelseren, en påskønnelse af de dejlige mirakler, der fylder mit liv, en tillid til, at alting virker sammen til gavn for mig, og en dyb følelse af glæde.