Et åndeligt indtryk af skabelsen

Stephan Seable er fra Oregon i USA

Jesu Kristi forsoning fik en dybere betydning for mig, da jeg formede historien om Abraham og Isak.

Billede

mand i en kørestol ser på en skulptur

Foto: Christina Smith

At male og forme er en måde, hvorpå jeg udtrykker min påskønnelse af jordens skønhed. For mig begynder kunst med et åndeligt indtryk af skabelsen.

»Pagtsbarnet«

Da en ven gik på pension og forberedte sig på at flytte væk, lavede jeg et kunstværk til ham, der hed Pagtsbarnet [The Covenant Child]. Det var en skulptur af Abraham, der holdt Isak som baby. Siden da har jeg lavet en række andre skulpturer af Abraham og Isak. De er mine favoritter og nogle af mine vigtigste værker.

Stephan Seables skulpturer af Abraham og Isak er hans favoritter. De minder ham om Faderens kærlighed til sin enbårne Søn. Længst til højre er hans skulptur, der kaldes Pagtsbarnet.

Den stærkeste for mig er, hvor Abraham underviser sin søn ud fra skriftruller. Abraham griber sig om låret og ser op med et pinefuldt udtryk i ansigtet efter en tilskyndelse fra Herren om, at han må ofre sin eneste søn. Isak omfavner Abraham, men forstår ikke, hvorfor hans far ikke reagerer.

I denne skulptur, der hedder Tag din søn, din eneste søn [Take Thy Son, Thine Only Son], som bror Seable har formet, modtager Abraham en tilskyndelse fra Herren om, at han skal ofre sin søn Isak.

Et andet kunstværk, han arbejder på, forestiller de to, der bygger et alter. Isak spørger, hvor offeret er, og Abraham svarer, at Herren vil udvælge det. I et tidligere værk finder Abraham en vædder i det tætte krat og får at vide, at han ikke behøver at ofre sin søn. Abraham omfavner Isak og holder ham tæt ind til sig (se 1 Mos 22:1-13).

Abraham omfavner Isak i denne skulptur af bror Seable, der bliver kaldt Efter prøven [After the test].

Det, der er så dyrebart ved denne historie, er, at den er et sindbillede eller symbol på Guds Søns offer. Vor Fader i himlen, som elsker sin enbårne Søn, valgte også at ofre ham, men skånede ham ikke i sidste øjeblik. Med disse ord fra ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum: »Der var ingen vædder i det tætte krat på Golgata til at redde ham, der var Abrahams og Isaks ven« (»O, guddommelig forløser«, Den danske Stjerne, apr. 1982, s. 13).

Derimod tillod Faderen sin udvalgte Søn (se Moses 4:2) at udføre forsoningen for os, så vi alle kan vende hjem og bo sammen med dem igen, hvis vi ønsker det og lever værdigt til den velsignelse (se Joh 3:16-17).

Min erfaring fortæller mig, at Gud er involveret i vores liv. Vi er til for at »kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25), men vi får erfaring af de lidelser, vi oplever. Selvom der sker gode ting, er der ikke desto mindre »en modsætning i alt« (2 Ne 2:11). Men Gud er der for os, og vi kan overvinde alt det, vi må, uanset hvad vi står overfor. Vi vil opdage, at vi kan klare vores prøvelser, når vi fortsætter med at elske, tjene og blive mere næstekærlige – ligesom vor Frelser.

Jeg er taknemmelig for evangeliet, min familie og alle de vidunderlige mennesker i Kirken. Uanset hvor min hustru, Kathleen, og jeg har været på missioner rundt om i hele verden, har vi fundet hellige, der elsker hinanden og tjener, velsigner og ofrer for hinanden. Vor himmelske Fader elsker os, og vi er hans børn. Der er intet vigtigere end at være trofast mod ham og hans Søn, der er så trofaste mod os.