Primaryhæfter og fællestid
April: Jesus Kristus lærer mig at vælge det rette


april

Jesus Kristus lærer mig at vælge det rette

»Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer« (Joh 13:15).

Sang: En sang efter eget valg om Jesus Kristus fra Børnenes sangbog.

Supplér disse forslag med nogle af dine egne. Planlæg hver uge, hvordan I (1) tydeliggør læresætningen, (2) hjælper børnene til at forstå den, og (3) hjælper dem med at anvende den i deres tilværelse. Stil dig selv spørgsmålet: »Hvad skal børnene gøre for at lære det, og hvordan kan jeg hjælpe dem til at føle Ånden?«

1. uge: Jesus Kristus er det fuldkomne eksempel for mig.

Frem forståelsen (læs skriftsteder og tegn billeder): Skriv »Jesus Kristus er det fuldkomne eksempel for mig« på et stort stykke papir. Klip det ud i fire lette puslespilsbrikker. Skriv disse fire sætninger, en på bagsiden af hver sin brik:

children holding up pictures

Når der undervises i et evangelisk princip, kan du hjælpe børnene med at finde frem til, hvordan de selv kan anvende dem.

Syng »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (BS, s. 40-41). Lad børnene forklare, hvad sangen handler om. Vis et billede af Kristus og fortæl børnene, at han lærte os mange ting ved sit fuldkomne eksempel. Del børnene op i fire grupper, og giv hver gruppe en af brikkerne og nogle blanke stykker papir. Bed dem om at læse skriftstedet sammen og derpå tegne billeder af, hvordan de kan følge Kristi eksempel. Lad hver gruppe forklare deres skriftsted og billeder og anbringe deres brik på tavlen. Når puslespillet er blevet samlet, gentager I sammen: »Jesus Kristus er det fuldkomne eksempel for mig.«

2. og 3. uge: Jesus Kristus lærte mig den rette måde at leve på.

Identificér læresætningen (syng en sang): Syng »Vælg det rette« (BS, s.82-83), og bed den ene halvdel af børnene at lytte efter, hvordan vi kan være glade, og den anden at lytte efter, hvad der hjælper os og viser os vej. Tal om, hvad børnene lærte af sangen.

Frem forståelsen (leg en gætteleg og læs skriftsteder): Forbered ordstrimler, hvorpå der står følgende ord og skriftstedshenvisninger: hungre (Matt 5:6), skinne (Matt 5:16), elske (Matt 5:44) og bede (Matt 6:6). Vis et billede af bjergprædikenen. Forklar, at Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Det, han underviste i, bliver nu til dags kaldt bjergprædikenen. Vis en af ordstrimlerne til den ene halvdel af børnene, og bed dem derpå om at agere ordet, som den anden halvdel så skal gætte. Læs sammen det tilhørende skriftsted og hjælp børnene med at forstå, hvad Kristus underviste i, og hvordan vi kan følge hans eksempel. Gør det samme med de andre ord og skriftsteder.

boy with hands as if praying
april wordstrips

Ordstrimler findes på sharingtime.lds.org

Styrk anvendelsen (problemanalyse): Skriv følgende af Jesu lærdomme på fire stykker papir, en på hver: (1) Hungre og tørste efter retfærdigheden, (2) Lad jeres lys skinne, (3) Elsk jeres fjender, (4) Bed til vor himmelske Fader. (Overvej at bruge billeder, der illustrerer disse lærdomme for mindre børn). Anbring papirerne forskellige steder i lokalet. Forbered problemanalyser (se Indgående analyser af bestemte emner, UDSK, s. 171-172), som en hjælp til at børnene forstår, hvordan disse lærdomme anvendes. Fx: »Nogle i skolen driller dig og kalder dig grimme ting. Hvad gør du?« Gennemgå skriftstederne fra den oven for nævnte gætteleg og påpeg, at papirerne rundt omkring i lokalet svarer til billederne. Læs en problemanalyse for børnene, og bed dem om at rejse sig og stille sig over for papiret med den lærdom, der hjælper dem med at vælge det rette. Bed nogle få børn om at fortælle, hvilket valg de ville træffe.

4. uge: Jeg mærker min Frelsers kærlighed, når jeg prøver at være ligesom Jesus Kristus.

Frem forståelsen (syng en sang og træf valg): Syng »Min Frelser elsker mig« (BS, s. 42-43). Skriv adskillige problemanalyser, der illustrerer, hvordan et barn kan følge en af Kristi lærdomme. Medtag også en skriftstedshenvisning til, hvor man kan finde den lærdom. Her er nogle eksempler:

Sara havde bedt sin lillesøster om ikke at bruge hendes farveblyanter, men søsteren brugte dem alligevel. For at være ligesom Jesus kunne Sara:

  1. Blive vred på sin søster.

  2. Gemme hendes farveblyanter.

  3. Tilgive sin søster.

    Matt 18:21-22.

John spiller fodbold med sine venner, og han lægger mærke til en anden dreng, der står for sig selv og ser på. For at være ligesom Jesus kunne John:

  1. Gøre nar af drengen, fordi han er alene.

  2. Ignorere drengen og spille videre med sine venner.

  3. Invitere drengen til at spille fodbold sammen med dem.

    Joh 13:34.

Bed et barn om at læse en af problemanalyserne. Bed derpå ham eller hende om at læse svarene et ad gangen. Lad de andre børn rejse sig, når de hører det svar, som svarer til at følge Jesu eksempel. Få nogle få børn til at læse skriftstedet højt, og tal om, hvad Jesus lærte os. Tal om, hvordan det kan hjælpe os med at mærke Frelserens kærlighed at følge Jesu eksempel i disse situationer. Gentag for hver problemanalyse.

girls reading scriptures

Lad børnene læse højt fra skrifterne. Vær opmærksom på hvert enkelt barns formåen, og hjælp hver eneste til en succesrig oplevelse.

Styrk anvendelsen: Opmuntr børnene til at gøre det, Jesus ønsker, de skal gøre i denne uge. Forklar dem, at i næste uge vil du bede nogle af dem fortælle, hvad de gjorde, og hvordan de mærkede Frelserens kærlighed.

Hjælp til musiklederen

teacher holding up three fingers

Som en hjælp til at lære børnene en ny sang kan man overveje følgende:

  • Bed børnene om at give tegn, når de synger et bestemt ord, eller at tælle på fingrene, hvor mange gange de synger et ord. Syng fx »Han sendte sin Søn« (BS, s. 20-21), og bed dem om at tælle på fingrene, hvor mange gange de synger ordene »Sønnen« eller »hans Søn«.

  • Vælg et billede og et ord, der repræsenterer hver sætning i en sang, og kom dem på et stykke papir. Når du fx synger »Han sendte sin Søn« (BS, s. 20-21), kan du illustrere sætningen »Hvordan fortalte Faderen om kærlighed og omsorg?« med et billede af et hjerte og ordet omsorg. Til sætningen »Han sendte Sønnen ned på jord med fred og hellighed« kan du vise et billede af Kristi fødsel og ordet fred. Man kan inddrage børnene ved at lade dem holde billederne, mens de synger.