oktober
Præstedømmets velsignelser er tilgængelige for alle
»Og videre, alle de, der modtager dette præstedømme, modtager mig, siger Herren« (L&P 84:35).
Supplér disse forslag med nogle af dine egne. Planlæg hver uge, hvordan I (1) tydeliggør læresætningen, (2) hjælper børnene til at forstå den, og (3) hjælper dem med at anvende den i deres tilværelse. Stil dig selv spørgsmålet: »Hvad skal børnene gøre for at lære det, og hvordan kan jeg hjælpe dem til at føle Ånden?«
1. uge: Værdige unge mænd modtager præstedømmet, når de er 12 år.
Identificér læresætningen (se et billede): Vis børnene et billede af Jesus Kristus, der indstifter nadveren. Forklar, at Kristus gav nadveren til sine apostle og sine disciple i Mormons Bog, og han bad dem fortsat velsigne og omdele nadveren, når han var væk. Læs sammen 3 Ne 18:5-6. Stil børnene spørgsmål som fx: Hvem velsigner nadveren i vore dage? Hvem omdeler nadveren? Hvilken myndighed er en person nødt til at have for at velsigne og omdele nadveren?
Frem forståelsen (tal om læresætningen): Forklar, at præstedømmet er Guds myndighed til at tjene og velsigne mennesker på jorden. I de sidste dage har Kristus lært os, at enhver mand kan have præstedømmet, så længe han opfylder to krav. Det første er en vis alder. Bed børnene om at rejse sig, når de hører dig sige den alder, en dreng skal have for at kunne modtage præstedømmet. Tæl langsomt fra et til tolv. Fortæl børnene, at det andet krav er, at drengen skal være værdig. Forklar, hvad det vil sige at være værdig og forklar, at både drenge og piger kan bruge »Mine evangeliske standarder« som en hjælp til at vide, hvordan de kan leve værdigt.
Styrk anvendelsen (deltag i en fysisk aktivitet): Del børnene op i grupper. Tildel én standard fra »Mine evangeliske standarder« til hver gruppe. Bed hver gruppe om at tænke på en enkel handling, der repræsenterer deres standard. Sig et par ord for at vælge en standard, og lad den relevante gruppe rejse sig og vise deres bevægelse. Fortsæt indtil alle grupperne har prøvet. Forklar, at efterlevelse af disse standarder hjælper drenge til at forblive værdige til at have præstedømmet og modtage præstedømmeordinancer, og piger til at forblive værdige til at modtage præstedømmeordinancer som fx dåbs- og tempelordinancer.
2. uge: Vi modtager frelsens ordinancer gennem præstedømmet.
Identificér læresætningen (se en illustration): Bed et barn holde en opslået paraply. Lad nogle få børn stå under den. Sammenlign paraplyen med præstedømmet. Påpeg, at hvis det regnede, ville alle børnene under paraplyen få den velsignelse at holde sig tørre, ikke kun den, der holder den. På samme måde har Gud gennem sit præstedømme sørget for en måde, hvorpå alle hans børn kan blive velsignet. Gennem præstedømmet modtager vi frelsens ordinancer, der giver os mulighed for at komme tilbage og bo hos Gud igen.
Frem forståelsen (læg puslespil): Skriv hvert af følgende ord på hver sin seddel: dåb, bekræftelse, præstedømmeordination (for mænd), tempelbegavelse og tempelbesegling. Klip hver seddel ud til et puslespil. Forklar kort børnene, hvad en ordinance er (en hellig ceremoni eller handling, der har åndelig betydning), og fortæl børnene, at vi er nødt til at modtage visse præstedømmeordinancer for at kunne komme tilbage og bo hos vor himmelske Fader. Tegn fem trin på tavlen og anbring et billede af Jesus Kristus på det øverste trin. Del børnene op i fem grupper og giv hver gruppe et af de puslespil, du har lavet. Bed dem om at samle deres puslespil og derpå fortælle, hvad de ved om den ordinance til resten af Primary. Lad grupperne placere deres samlede puslespil i rigtig rækkefølge på trinene på tavlen.
3. uge: Jeg kan modtage styrke og kraft gennem præstedømmevelsignelser.
Identificér læresætningen (tal om læresætningen): Bed børnene om at holde deres hænder frem og se på dem. Spørg dem, hvordan deres hænder hjælper dem til at lege, arbejde og blive klar til at gå i kirke. Bed dem om at mime deres svar. Spørg dem dernæst, hvordan mennesker kan bruge deres hænder til at hjælpe andre. Forklar, at præstedømmebærere kan bruge deres hænder til at give velsignelser, der hjælper og styrker os.
Frem forståelsen og styrk anvendelsen (se billeder og fortæl om oplevelser): Anbring billeder af nadveren, dåb, bekræftelse, et spædbarn, der velsignes, og betjening af de syge rundt om i lokalet og forklar, hvad der sker på hvert billede. Foreslå børnene at tegne omridset af begge deres hænder på et stykke papir og klippe dem ud. Lad dem skrive deres navn foran på hvert håndaftryk. Bed dem sætte en af deres papirhænder på med tape nær et billede, der viser den velsignelse eller ordinance, de har modtaget af en præstedømmebærers hænder. Vælg nogle få hænder og bed disse børn om at fortælle, hvordan de har følt, at præstedømmet har velsignet og styrket dem. Fortæl historien om Jesus, der velsigner børnene fra 3 Ne 17:11-25. Anbring et billede af Jesus med børnene foran i lokalet, og bed hvert barn om at sætte deres anden papirhånd på med tape nær billedet. Forklar, at præstedømmebærere har myndighed til at handle i Jesu Kristi navn. De kan velsigne os, ligesom Jesus ville gøre, hvis han var her.
4. uge: Jeg kan tage til templet og modtage ordinancer på vegne af mine forfædre, når jeg bliver ældre.
Identificér læresætningen og frem forståelsen (farvelægning): Mind børnene om, at vi er nødt til at modtage visse præstedømmeordinancer, før vi kan vende tilbage og bo hos vor himmelske Fader. Bed dem nævne nogle af disse ordinancer. Forklar, at mange mennesker er døde uden mulighed for at modtage disse ordinancer, og de har brug for vores hjælp. Fortæl børnene om en af dine forfædre, som døde, før de modtog disse ordinancer. Giv hvert barn en enkel tegning af en person klippet ud i papir. Bed dem om at tegne sig selv på den ene side af papiret, og et billede af den forfader, du fortalte dem om, på den anden side. (Hvis børnene kender en af deres forfædre, som er død uden at have modtaget præstedømmeordinancerne, kan de tegne den person). Lad dem gentage temaet for denne uge, mens de holder deres person af papir op foran sig. Bed dem om at vise billedet af dem selv, når de siger ordet »jeg«, og billedet af forfaderen, når de siger ordet »forfædre«.