Kapitel 10

Vores søgen efter sandhed

»Det er krævet af os, som medlemmer af denne kirke at blive bekendt med det, som Herren har åbenbaret, så vi ikke bliver ledt på afveje … Hvordan skal vi kunne vandre i overensstemmelse med sandheden, hvis vi ikke kender den?«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Da Joseph Fielding Smith var otte år gammel, gav hans far ham en Mormons Bog og bad ham om at læse den. »Jeg modtog taknemligt denne nefitiske optegnelse,« husker han senere, »og gik i gang med den opgave, som jeg havde fået.« Hans kærlighed til bogen motiverede ham til hurtigt at klare sine pligter og endda nogle gange forlade en baseballkamp tidligt, så han kunne finde et stille sted at læse. Mindre end to år efter han havde modtaget gaven fra sin far, havde han læst bogen to gange. Han sagde senere om sit tidlige studium: »Der er visse passager, der er indprentet i mit sind, og jeg har aldrig glemt dem.«¹ Han læste også andre bøger. »Jeg plejede at læse de bøger, der var forberedt til børnene i Primary og børnene i Søndagsskolen i denne første tid,« sagde han, »og jeg havde sædvanligvis en bog i hænderne, når jeg var derhjemme … Senere læste jeg History of the Church (Kirkens historie), da den blev udgivet i Millennial Star. Jeg læste også Bibelen, Mormons Bog, Den Kostelige Perle og Lære og Pagter og andet litteratur, som jeg fik fat på.«²

Præsident Smith bibeholdt denne tørst efter evangelisk viden gennem hele sit liv. Når han lærte evangeliets sandheder, fortalte han andre om dem, og når det var nødvendigt, så forsvarede han dem. Tre år efter, at han var blevet ordineret til apostel, modtog han en præstedømmevelsignelse, der indeholdt følgende råd: »Du er blevet velsignet med evnen til at forstå, analysere og forsvare sandhedens principper i højere grad end mange af dine medmennesker, og den tid vil komme, hvor det akkumulerede bevis, som du har samlet, vil stå som en forsvarsmur mod dem, som prøver og vil prøve at ødelægge beviset på guddommeligheden af profeten Josephs mission, og i det forsvar vil du aldrig blive beskæmmet, og Åndens lys vil skinne i dit hjerte så blidt som dug, der falder fra himlen, og det vil åbenbare mange sandheder angående dette værk for dig.«³ Han levede op til disse profetiske ord. Som evangelisk lærd, lærer og skribent arbejdede han flittigt på at forklare og forsvare frelsens lærdomme. Præsident Heber J. Grant kaldte ham engang »den mest skriftkloge« af alle generalautoriteterne.⁴

Hen imod slutningen af sit liv tænkte præsident Smith ofte på de velsignelser, han havde modtaget gennem sit studium af evangeliet:

»Hele mit liv har jeg studeret og tænkt over evangeliets principper og forsøgt at efterleve Herrens love. Som følge deraf har jeg fået en stor kærlighed til ham og til hans værk og til alle dem, der søger at fremme hans formål med jorden.«⁵

»Jeg har alle mine dage studeret skrifterne og søgt vejledning fra Herrens Ånd for at få en forståelse af deres sande betydning. Herren har været god mod mig, og jeg glæder mig over den kundskab, som han har givet mig, og det privilegium, jeg har fået og stadig har for at undervise i hans frelsende principper.«⁶

Ældste Joseph Fielding Smith fra De Tolv Apostles Kvorum og præsident Joseph F. Smith i 1914

Joseph Fielding Smiths lærdomme

Vi bør søge sandhed på mange områder, men den vigtigste kundskab er kundskab om evangeliet.

Vi tror på uddannelse. Som et folk har vi altid søgt lærdom på ethvert område, og som kirke har vi brugt store summer og ydet betydelige ofre for at gøre uddannelsesmuligheder tilgængelige for Kirkens medlemmer. Og især i denne tid med videnskabelig forskning og udvikling. Vi mener, at vore unge mennesker bør få så megen uddannelse og teknisk træning, som er vist og nødvendigt.

Men vi mener, at denne stræben efter verdslig lære bør være kombineret med en lignende stræben efter åndelig forståelse. Det er vigtigere, tusind gange vigtigere, at have kundskab om Gud og hans love, så vi kan gøre det, der bringer frelse, end det er at få al den verdslige kundskab, som man kan opnå.⁷

»I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie« (Joh 8:32).

Alle burde lære noget nyt hver dag. I har alle videbegærlige sind og søger sandheden på mange områder. Jeg håber oprigtigt, at jeres søgen fortrinsvist er efter de åndelige ting, fordi det er der, hvor vi er i stand til at opnå frelse og gøre det fremskridt, der fører til evigt liv i vor Faders rige.

Den vigtigste kundskab i verden er kundskab om evangeliet. Det er kundskab om Gud og hans love, om det, som mennesket skal gøre for at udarbejde deres frelse med frygt og bæven for Herren (se Fil 2:12; Morm 9:27).⁸

Ikke al sandhed har den samme værdi eller er lige vigtig. Nogle sandheder er større end andre. Den største sandhed, eller de største sandheder, finder vi i de grundlæggende bestanddele i Jesu Kristi evangelium. For det første, at Jesus Kristus er Guds Søn, verdens Forløser, der kom til denne verden for at dø, så mennesket kan leve. Denne sandhed bør vi kende. Det er langt vigtigere at vide, at Jesus Kristus er vor Forløser, at han har givet os det evige livs principper, end det er at vide alt det, der kan opnås i timelig uddannelse.⁹

Så vidt angår verdens filosofi og visdom, så betyder den ikke noget, medmindre den er i overensstemmelse med Guds åbenbarede ord. Enhver læresætning, hvad enten den er i religionens, videnskabens, filosofiens eller i et andet navn, vil fejle, hvis den er i modstrid med Herrens åbenbarede ord. Den kan synes rimelig. Den kan blive fremført på en måde, som virker tiltrækkende, og som man måske ikke er i stand til at svare på. Den kan synes at være dannet af bevis, som man ikke kan bestride, men alt, man skal gøre, er at afvente tålmodigt. Tiden vil udligne alt. I vil opdage, at enhver læresætning, ethvert princip, vil, uanset hvor mange der tror på det, gå til grunde, hvis det ikke er i overensstemmelse med Herrens guddommelige ord til sine tjenere. Ej heller er det nødvendigt for os at forsøge at strække Herrens ord i et forgæves forsøg på at få det til at være i overensstemmelse med disse teorier og lærdomme. Herrens ord skal ikke forgå uden at blive opfyldt, men disse falske lærdomme og teorier vil alle fejle. Sandheden, og kun sandheden, vil forblive, når alt andet er gået til grunde.¹⁰

Herren har befalet os at granske skrifterne.

Herren har befalet, at Kirkens medlemmer i vore dage søger ham i bøn, i tro og studium. Vi har fået befaling om at studere befalingerne, som han har givet os i Lære og Pagter, i Mormons Bog og i alle skrifterne, med dette løfte: »Uanset hvilket intelligensniveau vi opnår i dette liv, så opstår det sammen med os i opstandelsen. Og hvis en person ved sin flid og lydighed opnår større kundskab og intelligens i dette liv end en anden, så har han en tilsvarende fordel i den kommende verden« (L&P 130:18-19) … Frelseren sagde til jøderne: »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig« (Joh 5:39). Hvor mange medlemmer af Kirken mener det samme, men får ikke forberedt sig selv ved studium og ved tro?¹¹

Det synes mig, at et medlem af denne kirke ikke ville være i stand til at hvile fredeligt og komfortabelt og have en ren samvittighed uden at have fået kundskab ved studium af og ved tro på Kirkens standardværker. Disse optegnelser er uvurderlige. Verden gør nar af dem, men gennem deres lærdomme har vi fået lov til at komme nærmere Gud, få en bedre forståelse af vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus, blive bedre bekendt med dem og lære mere angående den vidunderlige frelsesplan, som de har givet os og denne verden.¹²

Fordums profeter, der så vores tid, har talt, ikke specielt til gavn for folket på deres tid, men til gavn for folket, der lever i de dage, som disse profetier omhandler.¹³

Jeg siger til jer, mine brødre og søstre, I kan ikke holde Herrens befalinger og vandre i retskaffenhed, medmindre I kender dem. Herren har befalet os, at vi skal granske skrifterne, for det, som de indeholder, er sandt og skal blive opfyldt (se L&P 1:37) … Gransk skrifterne; gør jer bekendt med det, som Herren har åbenbaret til jeres frelse, til jeres husstands frelse og til verdens.¹⁴

Vi har et stort ansvar for at give agt på sandhedens budskab, som Herren nu åbenbarer til sine tjenere.

Hvis vi vil give agt på Herrens ord og selv søge at opnå kundskab fra Mormons Bog, fra Bibelen, fra Lære og Pagter, fra Den Kostelige Perle og fra instruktioner, som vi fra tid til anden modtager fra Kirkens autoriteter, og søge at gøre Herrens vilje, huske vore bønner og de pagter, vi har indgået med ham, vil vi ikke komme på afveje.¹⁵

I den niende trosartikel erklærer vi: »Vi tror på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.« Da dette er sandt, er det nødvendigt for os at forstå alt, som han har åbenbaret, og det, som han nu åbenbarer, for ellers har vi ikke føling med hans værk og kan ikke kende hans vilje vedrørende os, for vi forstår den ikke.¹⁶

De sidste dages hellige bør stole på deres ledere og følge Kirkens autoriteters lærdomme, for de taler til dem med profetisk og inspireret stemme. Herren har i det allerførste afsnit af Lære og Pagter erklæret, at hvad enten han taler ved sin egen røst eller ved sine tjeneres røst, er det det samme (se L&P 1:38). Derfor har vi et lige så stort ansvar og en lige så stor forpligtelse til at give agt på røsten fra den, der står i spidsen for at belære folket, eller til at lytte til røsten fra Israels ældster, når de udbreder sandhedens budskab blandt folket, som vi har, [hvis] Herren fra sin nærhed sendte en engel, eller hvis han selv kom for at kundgøre disse ting for os.¹⁷

Vi kan lære evangeliske sandheder at kende gennem studium, tro og lydighed og gennem Helligåndens vejledning.

Det ville være godt, hvis vi ville følge det råd, som Herren har givet os, som er: »Den, som omhyggeligt bevarer mit ord, skal ikke blive ført vild« (JS-M 1:37). At bevare hans ord er langt mere end bare at læse dem. For at bevare dem må man ikke blot læse og studere, men i ydmyghed og lydighed søge at følge de givne befalinger og få den inspiration, som Helligånden vil tildele én.¹⁸

Vi hører somme tider beklagelsen: »Jeg har ikke tid.« Men vi har alle tid til at læse og studere, hvilket er vores højtidelige pligt. Kan vi ikke sørge for at finde mindst et kvarter hver dag til at hengive os til systematisk læsning og overvejelse? Det er ikke særlig meget tid, men det vil stadig være 1 time og 45 minutter på en uge, 7½ time på en måned med 30 dage og 91 timer og 15 minutter på et år …

Meget få af os læser for meget; de fleste af os læser for lidt. Herren har sagt: »Og da ikke alle har tro, så søg flittigt og lær hinanden visdomsord; ja, søg visdom i de bedste bøger; søg efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118; 109:7).¹⁹

Det forventes, at vi studerer og lærer alt, vi kan, ved at undersøge og analysere. Men der er grænser for, hvad vi kan lære ved blot at ræsonnere og studere. Det, der hører Gud til, kan kun forstås ved Guds Ånd. Vi må opnå kundskab ved tro.²⁰

Menneskene kan søge, de kan studere, de kan naturligvis lære en hel del, de kan samle sig en masse oplysninger, men de vil aldrig blive i stand til at nå sandhedens fylde … medmindre de bliver vejledt af sandhedens Ånd, Helligånden, og holder Guds befalinger.²¹

Sand tro ledsaget af ydmyghedens ånd vil føre menneskene til en kundskab om sandheden. Der er ikke nogen god grund til, at mennesker overalt ikke kender sandheden, som vil gøre dem fri. Der er ikke nogen god grund til, at alle mennesker ikke kan opdage sandhedens lys og vide, hvorvidt Herren har talt igen i disse sidste dage. Paulus sagde, at menneskene skulle »søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os« (ApG 17:27). Selv midt i det åndelige mørke og manglen på tro, som dækker jorden, er Herrens arm ikke blevet kortere. Han vil høre den indtrængende bøn fra en, der oprigtigt søger efter sandheden, og ingen behøver at vandre uden kundskaben om den guddommelige sandhed, og hvor de skal finde Jesu Kristi Kirke. Alt, en person har brug for, er ydmyg tro og en angergiven ånd med en beslutsomhed om at vandre i lyset, og Herren vil åbenbare det for ham.²²

Vi kan alle sammen lære sandheden at kende; vi er ikke hjælpeløse. Herren har gjort det muligt for hvert eneste menneske at vide dette gennem overholdelse af [hans] love og gennem vejledning fra hans hellige Ånd, som er sendt med det formål at undervise os, når vi efterkommer loven, så vi kan kende den sandhed, som gør os fri (se Joh 8:32).²³

Når vi bringer vores liv i harmoni med sandheden, så øger Herren vores lys og forståelse.

Det er krævet af os, som medlemmer af denne kirke at blive bekendt med det, som Herren har åbenbaret, så vi ikke bliver ledt på afveje … Hvordan skal vi kunne vandre i overensstemmelse med sandheden, hvis vi ikke kender den?²⁴

Vores eneste formål, hvad angår frelsens sandheder, bør være at finde ud af, hvad Herren har åbenbaret og dernæst tro på det og handle derefter.²⁵

Hvis vi vil følge lysets ånd, sandhedens ånd, den ånd, der er nævnt i Herrens befalinger, hvis vi gennem denne bønnens og ydmyghedens ånd vil søge Helligåndens vejledning, vil Herren øge vores lys og vores forståelse, så vi kan have dømmekraftens ånd, vi vil forstå sandheden, vi vil kende usandhed, når vi møder den, og vi vil ikke blive bedraget.

Hvem er det i denne kirke, som bliver bedraget? Ikke det menneske, som har været trofast i udførelsen af sin pligt, ikke det menneske, som har gjort sig bekendt med Herrens ord, ikke det menneske, som har efterlevet befalingerne, der er givet i disse åbenbaringer, men det menneske, som ikke er bekendt med sandheden, det menneske, som er i åndeligt mørke, det menneske, som ikke fatter og forstår evangeliets principper. Sådan et menneske vil blive bedraget, og når disse falske ånder kommer blandt os, så vil det menneske ikke forstå eller være i stand til at skelne mellem lys og mørke.

Men hvis vi vil vandre i lyset af Herrens åbenbaringer, hvis vi vil give agt på de råd, der er givet af dem, der sidder i Kirkens råd, der er bemyndiget til at give instruktioner, så vil vi ikke komme på afveje.²⁶

Lad os granske skrifterne, lad os vide, hvad Herren har åbenbaret, lad os bringe vores liv i harmoni med hans sandhed. Så vil vi ikke blive bedraget, men vi vil have kraft til at modstå det onde og fristelser. Vores sind vil blive oplyst, og vi vil være i stand til at forstå sandhed og adskille den fra vildfarelser.²⁷

Hvis der er nogen læresætning eller et princip med relation til Kirkens lærdomme, som vi ikke forstår, så lad os knæle ned. Lad os komme til Herren i bønnens og ydmyghedens ånd og bede om, at vores sind vil blive oplyst, så vi kan forstå.²⁸

»Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lys og forbliver i Gud« – det er nøglen til det – »modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24).

Så ud fra dette forstår vi, at det menneske, der søger Gud og bliver ledt af sandhedens Ånd, eller Talsmanden, og forbliver i Gud, vil vokse i kundskab, i lys, i sandhed, indtil det til sidst vil opleve den fuldkomne dag med lys og sandhed.

Men vi vil ikke opleve alt dette i dette liv. Det er umuligt for et menneske at nå det mål på de få år, vores jordiske tilværelse varer. Men det, som vi lærer her, det som er evigt, det som er inspireret af sandhedens Ånd, vil følge os udover graven, og så skal vi fortsætte, hvis vi stadig forbliver i Gud, og modtage lys og sandhed, indtil vi til sidst kommer til den fuldkomne dag.²⁹

Det løfte er givet til alle dem, der vil modtage sandhedens lys og ved undersøgelse og lydighed vil bestræbe sig på at gøre sig bekendt med evangeliet, at de skal modtage linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der, indtil de skal modtage sandhedens fylde, selv rigets skjulte hemmeligheder skal blive kendt for dem. »For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for« (Matt 7:8; 3 Ne 14:8; se også 2 Ne 28:30; L&P 76:1-10; 98:11-12). Alle disse er arvinger til frelse, og de skal blive kronet med herlighed, udødelighed og evigt liv som Guds sønner og døtre og blive ophøjet i hans celestiale rige.³⁰

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Når I læser om præsident Smiths bestræbelser på at lære evangeliet (se afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«), så tænk på jeres egne bestræbelser. Hvilke velsignelser har I modtaget, når I har studeret skrifterne og andre evangeliske lærdomme?
Hvad kan vi lære fra afsnit 1 omkring balancen mellem at lære om åndelige ting og verdslige ting? Hvordan kan vi hjælpe familiemedlemmer og andre med at prioritere åndelig kundskab, når de stræber mod uddannelsesmæssige mål?
Hvordan har skrifterne hjulpet jer til at »blive mere bekendt« med vor himmelske Fader og Jesus Kristus? (Se afsnit 2). Tænk over, hvad I kan gøre for at forbedre jeres studium af skrifterne.
Når I har læst afsnit 3, så tænk på de velsignelser, I har modtaget, når I har fulgt Kirkens lederes råd. Hvordan kan vi fortælle vores familie og andre om de levende profeters lærdomme?
Hvad betyder det for jer at bevare Herrens ord? (Se afsnit 4 for nogle ideer). Hvordan kan »mindst et kvarter hver dag til at hengive os til systematisk læsning og overvejelse« påvirke vores liv?
Overvej, hvordan rådet i afsnit 5 kan anvendes i jeres liv. Eftersom usand information bliver mere pågående og tilgængelig, hvordan kan vi så »skelne mellem lys og mørke«? Hvad kan vi gøre for at hjælpe børn og unge?

Tilknyttede skriftsteder

Sl 119:105; Joh 7:17; 2 Tim 3:15-17; 2 Ne 4:15; 32:3; Hel 3:29-30; L&P 19:23; 84:85; 88:77-80

Til underviseren

»Selv når du underviser mange mennesker samtidig, kan du nå ind til den enkelte. Du når for eksempel den enkelte, når du byder hver person varmt velkommen ved klassens begyndelse … Du kan også nå ind til folk, når du gør deltagelse i klassen indbydende og betryggende« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 35).