Kapitel 16

Opdrag børn i lys og sandhed

»Den første pligt angående belæring af Kirkens børn hører til i hjemmet.«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Præsident Joseph Fielding Smith beskrev sin far præsident Joseph F. Smith som »en, som jeg havde større tiltro til end nogen anden, jeg har kendt i denne verden.«¹ Han huskede, at hans far ofte samlede familien og »belærte sine børn om evangeliets principper. De glædede sig alle sammen, når de var sammen med ham, og var taknemlige for de råd og instruktioner, som han videregav … De har aldrig glemt, hvad de lærte, og indtrykkene er forblevet hos dem, og det vil de højst sandsynligt gøre for evigt.«² Han sagde også: »Min far var den mest omsorgsfulde mand, jeg nogensinde har kendt … Blandt mine kæreste minder er de timer, som jeg har tilbragt sammen med ham, hvor vi talte om evangeliets principper, og hvor jeg modtog undervisning, som kun han kunne give den. På denne måde blev grundlaget for min egen viden lagt i sandhed, så jeg også kan sige, at jeg ved, at min Forløser lever, og at Joseph Smith er, var og altid vil være den levende Guds profet.«³

Joseph Fielding Smith talte også kærligt om sin mor, Julina L. Smith, og hendes belæringer. Han sagde: »Ved min mors knæ lærte jeg at elske profeten Joseph Smith og at elske min Forløser … Jeg er taknemlig for den belæring, som jeg modtog, og jeg prøvede at følge det råd, som jeg fik af min far. Men jeg må ikke give ham hele æren. Jeg tror, at en stor del af det, en meget stor del af det, skyldes min mor, hvis knæ jeg plejede at sidde ved som lille barn og lytte til hendes historier om pionererne … Hun plejede at undervise mig, og da jeg var gammel nok til at læse, gav hun mig bøger, som jeg kunne forstå. Hun lærte mig at bede [og] være oprigtig og trofast mod mine pagter og forpligtelser, at passe mine pligter som diakon og som lærer … og senere som præst … Jeg havde en mor, som sørgede for, at jeg læste, og jeg elskede at læse.«⁴

Da Joseph Fielding Smith selv blev far, fulgte han sine forældres eksempel. Hans datter, Amelia, sagde:

»Far var den perfekte studerende og lærer, en, som ikke blot lærte os fra sit store lager af kundskab, men som opfordrede os til selv at lære …

Med hensyn til sine børn fulgte han rådet, der står i L&P 93:40: ›Men jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og sandhed.‹

Han underviste os ved morgenbordet, når han fortalte os historier fra skriften og havde evnen til at få dem alle til at lyde nye og spændende, selvom vi havde hørt dem mange gange før. Den spænding, jeg følte, når jeg spekulerede over, om faraos soldater ville finde sølvbægeret i Benjamins sæk med korn, er lige så levende i dag. Vi lærte om Joseph Smith, der fandt guldpladerne, og besøget af Faderen og Sønnen. Hvis far havde tid til at følge os i skole, så fortsatte historierne. Vi gik forbi templet [i Salt Lake] på vej til skole, og han fortalte om englen Moroni. Vi lærte, at templet var et meget specielt sted, at man skulle være god for at komme der, og når man blev gift der, så var det for evigt. Han lærte os de ting, han bad for i vore familiebønner, når vi knælede ned ved vores stol før morgenmaden og igen ved aftensmaden …

I dag løfter og opretholder hans lærdomme ikke bare hans efterkommere, men også utallige andre trofaste medlemmer af Kirken. Det er et stort privilegium og en velsignelse at være hans datter.«⁵

Præsident Joseph Fielding Smith med oldebarnet Shanna McConkie

Joseph Fielding Smiths lærdomme

For at kunne modstå modstanderens indflydelse skal forældre opdrage deres børn i lys og sandhed.

Vigtigheden af familien – kærlighed og hensynsfuldhed over for hinanden i familien – kan ikke understreges nok. Åndeligt sammenhold i familieforhold er den sikre grundvold, hvorpå Kirken og selve samfundet vil blomstre. Dette faktum er godt kendt og forstået af modstanderen, og som aldrig før bruger han enhver smart metode, påvirkning og kraft inden for sin kontrol til at underminere og ødelægge denne evige institution. Kun anvendelsen af Jesu Kristi evangelium i familieforhold vil forpurre denne djævelske ødelæggelse.⁶

Der er mange store og reelle farer, der skal tages i betragtning, og dem, der bekymrer os mere end alle de andre tilsammen, har med vore børn at gøre. Den eneste rigtige beskyttelse eller tilstrækkelige forsvar bliver givet af hjemmet og dets indflydelse.⁷

Vore børn skal undervises i at skelne mellem godt og ondt, ellers vil de i mange henseender ikke være i stand til at forstå, hvorfor de ikke må få lov til at gøre ting, som er så almindelige hos deres naboer. Medmindre de er blevet undervist i Kirkens lærdomme, så vil de måske ikke forstå, hvorfor det ikke er godt at tage til koncert om søndagen, tage i teateret om søndagen, i biografen, til en sportskamp eller noget lignende, når deres kammerater uden at holde sig tilbage og med opmuntring foretager sig disse ting, som Herren har forbudt på sin hellige dag. Forældrene er ansvarlige for, at deres børn får den rette undervisning, [og] Herren vil fordømme forældrene, hvis deres børn vokser op uden indflydelsen af vor Herre Jesu Kristi evangeliums principper.⁸

Herren har befalet os alle sammen, hver især, at opdrage vore børn i lys og sandhed. Hvor den ånd er til stede, vil disharmoni, ulydighed og tilsidesættelse af hellige pligter ikke og kan ikke sejre.⁹

Forældre har primært ansvaret for at undervise deres børn.

Faderen har aldrig frafaldet sit krav på de børn, der bliver født ind i denne verden. De er stadig hans børn. Han har overgivet dem i jordiske forældres varetægt med formaningen om, at de skal opdrages i lys og sandhed. Det primære og grundlæggende ansvar for at undervise deres børn i lys og sandhed ligger hos forældrene.¹⁰

Den første pligt angående belæring af Kirkens børn hører til i hjemmet. Det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn i lys og sandhed, og Herren har erklæret, at de i det omfang, de fejler, vil skulle forklare sig for dommersædet.¹¹

Herren sagde i en åbenbaring givet til Kirken i 1831:

»Og videre, for så vidt som forældre, der har børn i Zion eller i nogen af hendes stave, som er organiseret, ikke lærer dem at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og Helligåndsgaven ved håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvile på forældrenes hoved.

For dette skal være en lov for indbyggerne i Zion eller i enhver af hendes stave, som er organiseret« (L&P 68:25-26).

… Herren kræver dette af os.¹²

Forældre vil blive holdt ansvarlige for deres børns handlinger, hvis de har undladt at undervise deres børn ved eksempel og forskrift.

Hvis forældre har gjort alt, hvad de kan, for at undervise deres børn rigtigt ved eksempel og forskrift, og børnene derefter går på afveje, så vil forældrene ikke blive holdt ansvarlige, og synden vil hvile på børnene.¹³

Kirken hjælper forældre i deres bestræbelser på at undervise deres børn.

Hovedansvaret for at gøre det, der fører til frelse, hviler på hver enkelt. Vi er alle blevet sat på jorden for at gennemgå dødelighedens prøvelser. Vi er her for at se, om vi vil holde befalingerne og overkomme verden, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for os selv.

Dernæst hviler ansvaret for vores frelse hos vores familie. Forældre er sat til at være lys og vejledere for deres børn og har fået befaling om at opdrage dem i lys og sandhed, undervise dem i evangeliet og være passende eksempler. Børn forventes at adlyde deres forældre og ære og respektere dem.

Kirken og dens organisation udgør i virkeligheden en hjælpeorganisation til at hjælpe familien og den enkelte.¹⁴

Jeg appellerer til jer, mine kære brødre og søstre, ægtemænd og hustruer, fædre og mødre, at I drager fordel af enhver mulighed, som Kirken tilbyder til at oplære jeres børn i de forskellige organisationer, der er tilvejebragt for dem ved åbenbaring fra Herren: Primary, Søndagsskolen, de Gensidige Uddannelsesforeninger [Unge Mænd og Unge Piger] og det mindre præstedømmes kvorummer under ledelse af vore biskopråd …

Vi har over hele Kirken, hvor det er muligt for os at tilbyde disse muligheder, seminar og institut … Brødre og søstre, send jeres børn til seminar. De, der skal på college, vil være gamle nok, hvis de får den nødvendige belæring i deres ungdom, til at deltage i Kirkens institutklasser.¹⁵

Forældre bør gøre alt i deres magt til at hjælpe deres børn til at forstå og efterleve Jesus Kristi evangelium.

Individuelle, personlige vidnesbyrd er og vil altid være styrken i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Et vidnesbyrd bliver bedst plejet i familiens rammer … At få og beholde vidnesbyrd bør være et familieprojekt. Tilsidesæt ikke noget, der vil hjælpe til at styrke jeres familiemedlemmers vidnesbyrd.¹⁶

Vi skal skærme [børn] fra verdens synder og onder i så stor udstrækning, som vi kan, så de ikke vil blive ledt væk fra sandhedens og retfærdighedens stier.¹⁷

Hjælp jeres børn på enhver måde, I kan, til at vokse op med en kundskab om Jesu Kristi evangelium. Lær dem at bede. Lær dem at overholde visdomsordet, at vandre trofast og ydmygt for Herren, så de, når de vokser op til at blive mænd og kvinder, kan takke jer for det, som I har gjort for dem og se tilbage på deres liv med taknemlighed og med kærlighed til deres forældre, fordi de tog sig af dem og lærte dem Jesu Kristi evangelium.¹⁸

Vær et retfærdigt eksempel

Vi beder forældrene om at være et eksempel på retfærdighed i deres eget liv og samle deres børn omkring sig og undervise dem i evangeliet ved deres familieaftener og på andre tidspunkter.¹⁹

Forældre skal prøve at være, eller i det mindste gøre deres bedste for at være, det, som de ønsker, børnene skal være. Det er umuligt for jer at være et eksempel på det, som I ikke er.²⁰

I skal undervise ved eksemplet såvel som gennem forskrift. I skal knæle sammen med jeres børn i bøn. I skal i al ydmyghed lære dem vor Frelser Jesu Kristi mission. I skal vise dem vejen, og en far, der viser sin søn vejen, vil ikke sige til ham: »Søn, du skal deltage i Søndagsskolen eller GUF eller gå til præstedømmemødet,« men han vil sige: »Kom og deltag sammen med mig.« Han vil undervise ved eksempel.²¹

Begynd med at undervise børn, når de er små

Intet menneske kan starte for tidligt med at tjene Herren … Unge mennesker følger deres forældres belæring. Det barn, der fra fødslen bliver undervist i retfærdighed, vil højst sandsynligt altid følge retfærdigheden. Gode vaner bliver nemt dannet og er nemme at følge.²²

Der bør være bøn og tro og kærlighed og lydighed mod Gud i hjemmet. Det er forældrenes pligt at lære deres børn disse frelsende principper fra Jesu Kristi evangelium, så de ved, hvorfor de skal døbes, og så der dybt i deres hjerte er et ønske om at fortsætte med at holde Guds befalinger, efter at de er blevet døbt, så de kan komme tilbage til hans nærhed. Ønsker I, mine gode brødre og søstre, jeres familie, jeres børn, ønsker I at blive beseglet til jeres fædre og til jeres mødre før jer, ønsker I, at denne familieenhed bliver fuldkommen, når I, hvis I får lov, træder ind i Guds celestiale rige? Hvis det er tilfældet, må I begynde med at undervise fra vuggestadiet.²³

Lær børn at bede

Hvad er et hjem uden bønnens ånd? Det er ikke et sidste dages hellige hjem. Vi bør bede; vi bør ikke lade en morgen passere uden samlet at takke Herren på vores knæ i en familiecirkel, hvor vi takker ham for hans velsignelser og beder om hans vejledning. Vi bør ikke lade natten passere, bør ikke gå til ro, førend vi igen har samlet familiens medlemmer og takket Herren for hans beskyttelse og bedt om hans vejledning hver dag i vores liv.²⁴

Jeg håber, at I lærer jeres børn at bede i jeres hjem. Jeg håber, at I har familiebønner, morgen og aften, så jeres børn ved eksempel og forskrift lærer at overholde de befalinger, der er så kostelige og så hellige og betyder så meget for vores frelse i Guds rige.²⁵

Præsentér børn for skrifterne

Der er ikke et hjem i nogen del af verden, hvor Bibelen ikke bør findes. Der er ikke et hjem, hvor Mormons Bog ikke bør findes. Jeg taler om sidste dages hellige hjem. Der er ikke et hjem, hvor Lære og Pagter samt den Kostelige Perle ikke bør findes. Lad dem ikke stå på hylden eller i skabet, men åbne, hvor man let kan komme til dem, så familiens medlemmer får adgang til dem og kan sætte sig og selv læse og studere evangeliets principper.²⁶

Hold familieaftener

Børn, der vokser op i hjem, hvor de har deltaget i familieaftener, hvor der i overflod er kærlighed og enighed, lægger solide grundlag til at blive sunde samfundsborgere og aktive kirkemedlemmer. Forældre kan ikke efterlade deres børn nogen større arv end mindet om og velsignelserne ved et lykkeligt, enigt og kærligt hjem.

Godt planlagte familieaftener kan være en kilde til vedvarende lykke og indflydelse. Disse aftener er til gruppeaktivitet, til organisering, til at give udtryk for kærlighed, til at bære vidnesbyrd, til at lære evangeliets principper, til familiesjov og afslapning og frem for alt til familieenighed og fællesskab.

Fædre og mødre, der trofast holder familieaftener og som opbygger enighed i familien på enhver mulig måde, opfylder ærefuldt det største af alle ansvar – nemlig forældrerollen.²⁷

Fædre kan ikke udøve noget større lederskab i Guds rige end at lede deres familie i afholdelse af familieaftener. Når sådanne oplevelser er en del af hjemmelivet, så bliver der opbygget en enighed og respekt i familien, som påvirker hver enkelt person til en øget retfærdighed og lykke.²⁸

Forældre, der ignorerer den store hjælp, som dette program [familieaften] er, leger med deres børns fremtid.²⁹

Undervis i dyd, kyskhed og moral

I bør undervise jeres børn i dyd og kyskhed, og de bør blive undervist fra deres tidlige barndom. Og de bør blive gjort opmærksomme på de faldgruber og farer, der er så fremherskende overalt i verden.³⁰

Vi er meget opmærksomme på de unges åndelige og moralske velfærd overalt. Moral, kyskhed, dyd, frihed fra synd – det er og skal forblive grundlaget for vores levevis, hvis vi skal forstå dets fulde formål.

Vi beder indtrængende fædre og mødre om at undervise i personlig renhed ved forskrift og eksempel og at råde deres børn i alle sådanne ting …

Vi har tiltro til den unge og opvoksende slægt i Kirken og beder dem indtrængende om ikke at følge verdens luner og skikke, ikke at tage del i en oprørsk ånd, ikke at forsage sandhedens og dydens stier. Vi tror på deres grundlæggende godhed og forventer, at de bliver retfærdige, stærke eksempler og udfører Kirkens værk med øget tro og effektivitet.³¹

Forbered børn til at være vidner om sandheden og tjene på mission

Vore unge mennesker er blandt de mest velsignede og begunstigede af vor Faders børn. De er himlens adel, en udsøgt og udvalgt slægt, som har en guddommelig skæbne. Deres ånder er blevet holdt tilbage for at komme frem i denne tid, hvor evangeliet er på jorden, og hvor Herren har brug for tapre tjenere til at videreføre hans store sidste dages værk.³²

Vi skal forberede [børn] til at være levende vidner om sandheden og guddommeligheden af dette sidste dages værk, og især, hvad angår vore sønner, sørge for, at de er værdige og kvalificerede til at tage på mission og forkynde evangeliet for vor Faders andre børn.³³

Hjælp børn med at forberede sig til at få deres egen evige familie

Underviser I [jeres børn], så de, når de bliver gift, ønsker at tage til Herrens hus? Underviser I dem, så de ønsker at modtage den storslåede begavelse, som Herren har i vente for dem? Har I indprentet i dem, at de kan blive beseglet som mand og hustru og få udøst alle de gaver og velsignelser, der hører til det celestiale rige?³⁴

Vi skal … vejlede og lede [børn] på en sådan måde, at de vil vælge en passende ægtefælle og gifte sig i Herrens hus og dermed blive arvinger til alle de store velsignelser, som vi har talt om.³⁵

Lad os ydmygt prøve at holde vores familie intakt, holde den inden for Herrens Ånd indflydelse, oplært i evangeliets principper, så den kan vokse op i retfærdighed og sandhed … [Børn] er blevet givet til os, så vi kan lære dem om livet, det evige liv, så de igen kan komme tilbage til Gud, deres Faders nærhed.³⁶

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Læg i afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv« mærke til eksempler på forældre, der viser kærlighed til deres børn. Hvordan kan I følge disse eksempler uanset jeres familieansvar? Hvordan kan forældre organisere sig for at være i stand til at tilbringe mere tid med deres børn?
Præsident Smith nævnte åndelige farer, der fandtes i hans levetid (se afsnit 1). Hvilke farer eksisterer i dag? Hvordan kan forældre og bedsteforældre hjælpe børn til at modstå disse indflydelser?
Tænk over den tiltro, som vor himmelske Fader har vist forældre, idet han har ladet dem tage vare på sine børn (se afsnit 2). Hvilken vejledning og hjælp tilbyder han?
Hvordan er Kirken »en hjælpeorganisation til at hjælpe familien og den enkelte«? (Se afsnit 3). Hvordan har Kirkens organisationer styrket jer og jeres familie? Hvad kan vi gøre for at hjælpe børn og unge til fuldt ud at deltage?
I afsnit 4 nævnes der forskellige måder til at hjælpe børn og unge til at efterleve evangeliet på. Når I læser rådet, så tænk over følgende spørgsmål: Hvad gør I og jeres familie godt? På hvilke punkter kan I forbedre jer? Hvad kan I gøre for at hjælpe Kirkens unge med at styrke deres vidnesbyrd?

Tilknyttede skriftsteder

5 Mos 6:1-7; Sl 132:12; Mosi 1:4; 4:14-15; L&P 68:25-28; 93:36-40; se også »Familien: En proklamation til verden«

Til underviseren

»Vær forsigtig med ikke at afslutte gode samtaler for hurtigt for at forsøge at nå alt det, som du har forberedt. Selv om det er vigtigt at gennemgå alt materialet, er det vigtigere at hjælpe eleverne med at mærke Åndens påvirkning, afklare deres spørgsmål, øge deres forståelse af evangeliet og styrke deres beslutning om at holde befalingerne.« Men det er også »vigtigt at afslutte samtaler på det rette tidspunkt. Meget af ånden i en opløftende samtale går tabt, når den varer for længe … Hold øje med tiden. Vær klar over, hvornår lektionen bør slutte. Afsæt tilstrækkelig med tid til, at du kan sammenfatte det, der er blevet sagt, og til at bære dit vidnesbyrd« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 64, 65).