Kapitel 9
Vidner om Mormons Bog
»Det synes mig, som om intet medlem af denne kirke bliver helt tilfreds, før vedkommende har læst Mormons Bog om og om igen og omhyggeligt overvejet den, så vedkommende kan bære vidnesbyrd om, at den virkelig er en optegnelse, der er inspireret af den Almægtige.«
Fra Joseph Fielding Smiths liv
Præsident Joseph Fielding Smith tjente som Kirkens historiker og skriver fra marts 1921 til februar 1971. I den stilling var han medvirkende til at sikre originale dokumenter, der havde historisk betydning for Kirken. Et af disse dokumenter var et håndskrevet vidnesbyrd underskrevet af David Whitmer, et af de særlige vidner til Mormons Bog. Præsident Smith var også så privilegeret at håndtere et håndskrevet vidnesbyrd fra Oliver Cowdery, et andet af de tre vidner til Mormons Bog. Efter præsident Smith havde kopieret disse to dokumenter i hånden, så læste han dem op ved mindst to offentlige taler – engang i marts 1939 og igen ved Kirkens generalkonference i oktober 1956.
Selvom præsident Smith følte, at disse nedskrevne vidnesbyrd var betydningsfulde nok til at fortælle om, så talte han oftere om et andet vidnesbyrd om Mormons Bog – sit eget, som han modtog, længe før han begyndte at arbejde på Kirkens historikers kontor. Han sagde: »Jeg begyndte at læse Mormons Bog, før jeg var gammel nok til at blive diakon, og jeg har læst den lige siden, og jeg ved, at den er sand.«1 »Jeg har læst den mange, mange gange,« fortalte han de sidste dages hellige. »Jeg har ikke læst den nok. Den indeholder stadig sandheder, som jeg stadig forsøger at finde, for jeg har ikke lært det hele endnu, men jeg ved, at det er sandt.«2
Præsident Smiths formål med at fortælle om disse vidnesbyrd om Mormons Bog var at opfordre andre til at modtage deres eget vidnesbyrd. Han sagde: »Jeg bærer vidnesbyrd for jer om, at Herren har gjort det meget klart for mig ved åbenbaring, som jeg har modtaget, og mange af jer, der er til stede her, kan bære det samme vidnesbyrd, at dette er sandt, og det samme privilegium har ethvert oprigtigt menneske, der vil stræbe efter at læse med en bønsom ånd og et ønske om at vide, om bogen er sand eller ej, og de vil modtage det vidnesbyrd i overensstemmelse med løftet givet af Moroni, der beseglede den optegnelse, der skulle komme frem i tidernes fyldes uddeling.«3
Joseph Fielding Smiths lærdomme
1
Mormons Bog er en hellig optegnelse, der indeholder det evige evangelium og bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Mormons Bog er den hellige historie om de fordums indbyggere på det amerikanske kontinent og indeholder deres profeters forudsigelser, Herrens befalinger til dem og dette fordums folks historie og skæbne. Det er hellig skrift fra Amerika, og den er lige så hellig og inspireret som Bibelen, der indeholder de hellige optegnelser om det hebraiske folkeslag på den østlige halvkugle.4
De nefitiske profeter bad oprigtigt om, at deres optegnelser ville blive bevaret for at komme frem og tale fra de døde, bære vidnesbyrd til Lehis efterkommere og også til jøderne og ikke-jøderne om, at Gud havde åbenbaret dem evangeliets fylde. De ønskede, at mennesker i disse sidste dage ville blive bragt til omvendelse og til tro på Gud gennem de vidnesbyrd, der var givet så mange århundreder tidligere til disse nefitiske profeter. Faktisk lærer vi fra Mormons Bog, at det er hovedformålet med Mormons Bog, som det står i mange af dens passager …
Herren gjorde det meget klart for de nefitiske profeter, at deres historie og profetier ville blive bevaret for at komme frem i de sidste dage som et vidne om Jesus Kristus og for at tilvejebringe evangeliet for folk. Nefi profeterede for ikke-jøderne og for jøderne i vore dage og efterlod dem sit vidnesbyrd på meget stærk og eftertrykkelig vis (2 Ne 33). Moroni gjorde det samme (Moro 10:24-34).5
Nefi, en af de tidligste profeter i den israelitiske koloni, forudsagde næsten seks hundrede år før den kristne tidsalder, at når optegnelserne, der indeholdt hans folks historie, ville blive åbenbaret fra støvet, ville det være i en tid, hvor folket »forkaster Guds, Israels Helliges, kraft,« og de vil sige: »Lyt til os, og hør vor forskrift; for se, der er ingen Gud i dag, for Herren og Forløseren har udført sin gerning, og han har givet sin magt til mennesker« (2 Ne 28:5). Igen ville mange blandt dem sige, når de blev præsenteret for nye skrifter, der indeholdt historien om et folk på den vestlige halvkugle: »En bibel! En bibel! Vi har en bibel, og der kan ikke være nogen anden bibel« (2 Ne 29:3).
… Disse nye skrifter skulle være et vidne, ikke kun om Kristus og skulle indeholde det evige evangelium, men det skulle også være et vidne om de jødiske skrifter – Bibelen; og disse to optegnelser skulle – ifølge profetierne fra Nefi, hans far og også Josef, Israels søn – vokse sammen og bære vidnesbyrd om det evige evangelium (se 2 Ne 3:11-13; 29:10-14). Disse optegnelser står som et sådan vidne i dag og vidner om sandheden til fordømmelse af alle, der forkaster deres lærdomme.6
Jeg ved, at Joseph Smith oversatte Mormons Bog ved Guds gave og kraft, og at den er kommet frem »for at overbevise jøde og ikke-jøde om, at JESUS er KRISTUS, den evige GUD, som giver sig til kende for alle folkeslag« (Mormons Bogs titelblad).7
2
I overensstemmelse med loven om vidner, så kaldte Herren særlige vidner til at vidne om Mormons Bog.
Der er en lov uigenkaldelig fastsat i skrifterne; den vedrører vidners udvælgelse og vidnesbyrd. Denne lov har Herren altid fulgt, når han har givet folket en ny åbenbaring.8
Gennem alle tider har denne lov [loven om vidner] stået fast og urokkelig. Hvis vi havde fuldkomne optegnelser om alle tidsaldre, ville vi kunne se, at når som helst Herren har påbegyndt en uddeling, har der været flere end ét vidne til at vidne om ham. Paulus skrev til korintherne: »På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres« (2 Kor 13:1).9
Herren sagde vedrørende Mormons Bogs fremkomst, at han ville udvælge vidner. Der skulle være tre særlige vidner, som skulle vidne for verden, og han sagde:
»Og der er ingen andre, som skal se den, bortset fra nogle få efter Guds vilje for at aflægge vidnesbyrd om hans ord for menneskenes børn; for Gud Herren har sagt, at de trofastes ord skal tale, som var det fra de døde.
Derfor vil Gud Herren skride til at bringe bogens ord frem; og ved så mange vidners mund, som han finder for godt, vil han stadfæste sit ord, og ve den, der forkaster Guds ord!« (2 Ne 27:13-14).10
En engel viste guldpladerne til Oliver Cowdery og David Whitmer, to af de tre vidner, mens Joseph Smith var til stede. Englen viste senere pladerne til Martin Harris, det tredje vidne.
De tre mænd, der blev kaldet til at tjene som særlige vidner om Mormons Bogs fremkomst ved Guds kraft, var Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris … De arbejdede sammen med Joseph Smith om at grundlægge dette storslåede værk i denne uddeling …
Deres vidnesbyrd er, at de fik besøg af en engel fra Herrens nærhed, der viste dem den gyldne optegnelse, hvorfra Mormons Bog blev oversat, og gav dem belæringer. De så indgraveringerne på pladerne, efterhånden som siderne en for en blev vendt for dem, og de hørte Guds røst, der fra himlen erklærede, at oversættelsen var ved Guds gave og kraft, og han befalede dem at vidne om dette for hele verden. Disse tre vidner forblev altid, trods modgang, forfølgelse og alle livets omskiftelser, tro mod deres vidnesbyrd om, at de havde set pladerne i en engels nærvær og havde hørt Guds røst tale til dem fra himlene.
Der var otte andre vidner, der også så pladerne, rørte ved dem og forsigtigt undersøgte indgraveringerne, da Joseph Smith viste dem til dem. Deres vidnesbyrd er også givet til verden og findes i enhver Mormons Bog. Alle disse otte mænd forblev til deres dødsdag tro mod dette vidnesbyrd.
Disse tolv vidner [inklusive Joseph Smith], hvoraf fire så engle og havde himmelske syner, og otte så optegnelsen, der blev fremvist af Joseph Smith, virker til at være det, som Herren har syntes, var nødvendigt for at fastslå sandheden om Mormons Bog, som han ved Nefi lovede, at han ville gøre. »Ve den, der forkaster Guds ord!« Loven bliver mere end tilfredsstillet ved disse mænds vidnesbyrd.11
Joseph Smith viste guldpladerne til de otte vidner.
Joseph Smith … var alene, da han modtog det første syn, alene, da Moroni bragte ham budskabet, alene, da han modtog pladerne; men derefter var han ikke alene. Herren kaldte andre vidner. Bedstemor Smith [Joseph Smiths mor, Lucy Mack Smith] fortæller i sin historie, at profeten kom hjem grædende af glæde, da vidnerne under anvisning af en Guds engel havde set pladerne, for som han sagde: »Byrden er blevet løftet, og jeg er ikke længere alene.«12
3
De tre vidner forblev tro mod deres vidnesbyrd om Mormons Bog
Alle tre [af de særlige] vidner tog på et tidspunkt afstand fra Kirken og forlod den. Oliver Cowdery og Martin Harris vendte ydmygt tilbage og blev medlemmer af Kirken igen og døde begge i fuldt medlemskab. David Whitmer kom ikke tilbage til Kirken, men alle tre mænd forblev dog tro mod det vidnesbyrd, de gav til verden, og som findes i enhver Mormons Bog.13
Dette er David Whitmers vidnesbyrd, der blev givet i Richmond i Missouri den 19. marts 1881 – kopieret fra det originale dokument, der blev udgivet i Richmond Conservator den dato.
»Til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk, som denne fremstilling vil blive forelagt –
Det er blevet hævdet af en John Murphy fra Polo [Caldwell County] i Missouri, at jeg, i en samtale med ham sidste sommer, har fornægtet mit vidnesbyrd som et af de tre vidner til Mormons Bog –
Af denne grund, så han nu kan forstå mig, hvis han ikke gjorde det dengang, og så verden kan vide sandheden, så ønsker jeg nu i mit livs efterår og med frygt for Gud en gang for alle at komme med denne offentlige udtalelse:
Jeg har aldrig på noget tidspunkt som et af de tre vidner fornægtet det vidnesbyrd eller dele deraf, som for så længe siden er blevet offentliggjort med den bog.
De, der kender mig bedst, ved, at jeg altid har holdt fast ved det vidnesbyrd – og for at intet menneske må blive vildledt eller tvivle på min nuværende holdning til det, så bekræfter jeg igen sandheden af alle de udtalelser, som jeg dengang kom med, og som er blevet udgivet.«14
Lad mig nu sige lidt om Martin Harris … Skønt han fortsatte med at være tro mod sit vidnesbyrd om Mormons Bog, var han i mange år misfornøjet med Kirken. Men nogen tid efter at de hellige kom til Utah, rejste nogle af vore gode brødre ud for at finde ham. De fandt ham, gjorde ham interesseret igen og bragte ham tilbage. Han kom hertil [til Utah], blev atter døbt og boede her nogle år, mens han bar sit vidnesbyrd til de bosiddende. Han døde her og blev begravet [i Clarkston i Utah].
Nu kommer vi til Oliver Cowdery. Hvad med Oliver Cowdery, den mest betydningsfulde af de tre, som så mange gange var sammen med Joseph Smith, når engle viste sig, og nøgler blev overdraget? Hvad med ham? Han forlod Kirken og blev overordentlig bitter, men fornægtede aldrig vidnesbyrdet. Nogle folk har sagt, at han gjorde, men det gjorde han ikke. Han var altid tro mod det vidnesbyrd …
Efter at de hellige var blevet drevet ud af Nauvoo og var ude på sletterne, og det hele så mørkest ud (Sidney Rigdon sagde, at de gik deres undergang i møde, og at der ikke var noget håb for dem, og aviserne sagde, at de ikke kunne overleve), under disse forhold bad Oliver Cowdery … om at komme tilbage til Kirken … Han kom tilbage og var ved at forberede sig på at tage på mission til Storbritannien, da han blev syg og døde. Han døde i David Whitmers hjem, idet han bar vidnesbyrd om sandheden.15
4
Hvert medlem af Kirken kan være et vidne om Mormons Bog.
De er ikke de eneste vidner, der kan tale om Josephs Smiths guddommelige mission eller sandheden af Mormons Bog. Det løfte, der bliver givet i Mormons Bog, om, at alle, der ønsker at vide, om den er sand og indeholder Guds ord, kan vide, at den er sand, hvis de vil spørge af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet de har tro på Kristus, så vil han tilkendegive det for dem ved Helligåndens kraft (se Moro 10:3-5). Der er hundrede tusinder, der har afprøvet dette løfte og som oprigtigt kan sige, at de har modtaget den kundskab.16
Jeg er lige så fuldstændigt overbevist om, at denne Mormons Bog, som jeg har læst op fra, er Guds ord, der blev åbenbaret på den måde, som Joseph Smith erklærede, at den blev åbenbaret, som jeg er om, at jeg står her og kigger på jer. Hver sjæl på jorden, der er intelligent nok til at forstå, kan lære den sandhed. Hvordan kan man vide det? Alt, man skal gøre, er at følge den formel, som Herren selv har givet, da han erklærede for jøderne, at de, der ville gøre hans Faders vilje ville vide, om lærdommen var fra Gud, eller om han talte af sig selv (se Joh 7:17). Mit vidnesbyrd til hele verden er, at denne bog er sand …
Jeg ved, at disse [tre] vidners vidnesbyrd, som findes i enhver Mormons Bog, er sandt, at de stod i en Guds engels nærhed, der erklærede over for dem, at den optegnelse, der var oversat, var korrekt, at deres vidnesbyrd om, at Gud talte til dem fra himlene og kaldte dem til at bære vidnesbyrd om det faktum, er sandt, og der er ikke nogen sjæl, der ikke kan modtage det vidnesbyrd, hvis de ønsker at modtage det, ved i bøn og tro at læse denne bog med et ønske om at kende sandheden, som Moroni har forkyndt ved åbenbaring. De skal kende sandheden om gengivelsen af denne skrift, der blevet givet til de fordums indbyggere på dette kontinent.17
Det synes mig, som om intet medlem af denne kirke bliver helt tilfreds, før vedkommende har læst Mormons Bog om og om igen og omhyggeligt overvejet den, så vedkommende kan bære vidnesbyrd om, at den virkelig er en optegnelse, der er inspireret af den Almægtige, og at dens historie er sand …
Intet medlem af denne kirke kan værdigt stå i Guds nærhed, hvis det ikke alvorligt og omhyggeligt har læst Mormons Bog.18
Når I læser Mormons Bog, ved I, at I læser sandheden. Hvorfor? Fordi Gud ledte mænd til at skrive begivenheder, efterhånden som de fandt sted, og han gav dem visdom og inspiration til at gøre det. Derfor blev optegnelserne skrevet af mænd, der troede på Gud. Disse optegnelser faldt aldrig i hænderne på frafaldne, men historikerne talte og skrev, når de blev inspireret dertil af Helligånden, og vi ved, at det, de skrev, er sandt, for Herren har godkendt det (se L&P 17:6).19
5
Når vi fortsat læser Mormons Bog oprigtigt og bønsomt, så kommer den til at stå vores hjerte nærmere.
Alle, der oprigtigt har læst Mormons Bog, er blevet påvirket af dens inspirerede indhold … Man bliver fyldt med inspiration og en følelse af fredfyldt lykke og tilfredshed, når man oprigtigt og bønsomt læser denne bog.20
»Man bliver fyldt med inspiration og en følelse af fredfyldt lykke og tilfredshed, når man oprigtigt og bønsomt læser denne bog.«
Når jeg læser [Mormons Bog], gør den større og større indtryk på mig med sin hellighed, med sit budskab, der forsvarer Herren Jesu Kristi mission, og det evangelium, der er blevet gengivet i tidernes fyldes uddeling for at frelse sjæle. Denne optegnelse bliver mig mere og mere kær for hver dag, når jeg ser opfyldelsen af profetierne, der blev udtalt af de profeter, der nu taler fra de døde og fra støvet til alle jordens folk, mens de råber omvendelse og tro på Kristus.21
Forslag til studium og undervisning
Spørgsmål
-
Præsident Smith sagde, at han ikke havde læst Mormons Bog nok (se afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«). Hvad kan vi lære af denne bemærkning?
-
Afsnit 1 i dette kapitel indeholder nogle af præsident Smiths belæringer angående formålene med Mormons Bog. Hvordan er disse formål blevet opfyldt i jeres liv?
-
Selv om Oliver Cowdery, Martin Harris og David Whitmer forlod Kirken, så var der ingen af dem, der nogen sinde fornægtede deres vidnesbyrd om Mormons Bog (se afsnit 2 og 3). Hvorfor har dette faktum betydning, når vi overvejer deres vidnesbyrd?
-
Præsident Smith sagde, at alle folk kan være vidner om Mormons Bog (se afsnit 4). Hvordan har I fået et vidnesbyrd om bogen? Hvad kan I gøre for at fortælle andre om det vidnesbyrd?
-
Præsident Smith sagde om Mormons Bog: »Denne optegnelse bliver mig mere og mere kær for hver dag« (afsnit 5). Hvordan har dette vist sig at være sandt for jer? Hvad kan en person gøre for at styrke sit vidnesbyrd om Mormons Bog?
Tilknyttede skriftsteder
Til underviseren
»Bær vidnesbyrd, når Ånden tilskynder dig dertil, ikke kun ved lektionens afslutning. Giv dem, som du underviser, mulighed for at bære vidnesbyrd« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 45).