Kapitel 21
Forkynd evangeliet til verden
»Vi har smagt evangeliets frugt og ved, at den er god, og vi ønsker, at alle mennesker skal modtage de samme velsignelser og den samme ånd, der så rigeligt er blevet udøst over os.«
Fra Joseph Fielding Smiths liv
Joseph Fielding Smith og hans hustru Louie blev ikke overrasket, da de modtog et brev underskrevet af præsident Lorenzo Snow, der kaldte Joseph til at tage på en fuldtidsmission. I Kirkens første tid tjente gifte mænd ofte væk fra deres hjem. Så da brevet ankom den 17. marts 1899, godt en måned før deres etårs bryllupsdag, tog Joseph og Louie med mod og tro imod muligheden, dog iblandet bedrøvelse over at skulle være adskilt i to år.
Ældste Smith tjente i England omkring 7.600 kilometer hjemmefra. Han og Louie skrev ofte breve til hinanden – breve, hvor de udtrykte deres kærlighed og deres vidnesbyrd. I et af ældste Smiths første breve til Louie skrev han: »Jeg ved, at det værk, jeg er blevet kaldet til at udføre, er Herrens værk, ellers ville jeg ikke blive her et minut længere, nej, jeg ville aldrig have taget hjemmefra. Men jeg ved, at vores lykke afhænger af min trofasthed, mens jeg er her. Jeg bør være villig til at gøre dette af kærlighed til menneskeheden, når vor Frelser kunne lide, som han gjorde for os … Jeg er i vor himmelske Faders hænder, og han vil våge over mig og beskytte mig, hvis jeg gør hans vilje. Og han vil være med dig, mens jeg er væk og våge over dig og beskytte dig i alt.«1
Ældste Smith og hans missionærkammerater var Herrens dedikerede tjenere. I et brev til Louie skrev han, at hver måned uddelte han og de andre missionærer omkring 10.000 pjecer eller brochurer og besøgte omkring 4.000 hjem. Men denne udtalelse fulgte han op med en meget nøgtern konstatering: »Jeg tror ikke en, eller mere end en pjece ud af hundrede bliver læst.«2 I den tid, hvor ældste Smith var i England, var der kun ganske få folk der, som accepterede det gengivne evangeliums budskab. I de to år han tjente, »omvendte han ikke en eneste, fik ikke mulighed for at døbe nogen, selvom han bekræftede en omvendt.«3 Da han ikke så mange resultater af sine anstrengelser, fandt han trøst i at vide, at han udførte Herrens vilje, og at han hjalp med at forberede folk, der måske ville modtage evangeliet senere i deres liv.
I løbet af ældste Smiths mission var han indlagt omkring to uger på hospitalet sammen med fire andre missionærer. De fem ældster var blevet eksponeret for kopper, så de var i karantæne for at forhindre, at sygdommen skulle sprede sig. Selvom ældste Smith omtalte deres ophold som »indespærring«, så fik han og hans kammerater det bedste ud af det. De fortalte endda hospitalspersonalet om evangeliet. Ved slutningen af deres ophold skrev ældste Smith følgende i sin dagbog: »Vi er blevet venner med sygeplejerskerne og andre, der har besøgt os under vores indespærring. Mange gange har vi talt med dem om evangeliet og også givet dem bøger, som de kunne læse. Da vi forlod hospitalet, sang vi en salme eller to, som blandt andet gjorde indtryk på dem, der lyttede, for de havde tårer i øjnene, da vi tog af sted. Jeg tror, at vi har gjort et varigt indtryk på hospitalet, især på sygeplejerskerne, som sagde, at vi ikke var, som de troede, vi var og at de nu altid ville forsvare os.«4
Ældste Smith afsluttede sin mission i juni 1901. Halvfjerds år senere vendte han tilbage til England som Kirkens præsident for at præsidere over en områdekonference. På det tidspunkt var de frø, som han og andre havde plantet, spiret og blomstret. Han glædede sig over at se så mange britiske hellige komme til møderne.5 Han sagde: »Adskillige af Zions stave, et tempel indviet til Herren, mange menigheds- og stavsbygninger og meget succesfuld missionering – det vidner alt sammen om, at Kirken går fremad i Storbritannien.« Og han sagde, at den fremgang i Storbritannien var et eksempel på, hvad der ville ske over hele verden. Han sagde, at evangeliet er for alle folk, og at »Kirken skal blive oprettet alle steder, i alle lande, ja, selv til jordens ender, før Menneskesønnens andet komme.«6
Ældste Joseph Fielding Smith i 1910, kort tid efter blev han ordineret til apostel.
Joseph Fielding Smiths lærdomme
1
Vi alene har fylden af det gengivne evangelium, og vi ønsker, at alle folk modtager den samme velsignelse.
I sin uendelige visdom og for at opfylde de pagter og løfter, der blev givet til profeter i fordums tid, har Herren i disse sidste dage gengivet fylden af sit evige evangelium. Dette evangelium er frelsesplanen. Det blev ordineret og grundlagt i evighedernes råd før denne verdens grundlæggelse, og det er atter blevet åbenbaret i vore dage for at frelse og velsigne alle vor Faders børn over hele jorden …
Næsten sekshundrede år før Kristus – det vil sige hans komme – sagde den store profet Nefi til sit folk: »… for der er én Gud og én Hyrde over hele jorden.
Og den tid kommer, da han vil give sig til kende for alle folkeslag« (1 Ne 13:41-42).
Den lovede dag er nu ved at bryde frem. Dette er den fastsatte tid til at prædike evangeliet for hele verden og opbygge Herrens rige i alle lande. Der er gode og retskafne folk i alle lande, som vil reagere på sandheden, som vil tilslutte sig Kirken, og som vil blive lys til at lede deres eget folk …
Evangeliet er for alle mennesker, og Herren forventer, at de, der modtager det, efterlever dets sandheder og tilbyder dem til andre, der er i deres hjemland og taler deres modersmål.
Så derfor inviterer vi nu i kærlighedens og broderskabets ånd alle mennesker overalt til at give agt på det evige livs ord, der er åbenbaret i denne tid ved profeten Joseph Smith og hans efterfølgere.
Vi indbyder vor Faders andre børn til at komme »til Kristus og bliv[e] fuldkommengjort i ham« og fornægte »al gudløshed« (Moro 10:32).
Vi indbyder dem til at tro på Kristus og hans evangelium, til at tilslutte sig hans kirke og være et med hans hellige.
Vi har smagt evangeliets frugt og ved, at den er god, og vi ønsker, at alle mennesker skal modtage de samme velsignelser og den samme ånd, der så rigeligt er blevet udøst over os.7
Jeg er klar over, at der er gode og oprigtige folk i alle sekter, trossamfund og trosretninger, og de vil blive velsignet og belønnet for alt det gode, de gør. Men faktum er, at vi alene har fylden af de love og ordinancer, der forbereder mennesket til den fulde belønning i vores himmelske hjem. Og derfor siger vi til de gode og ædle, til de retskafne og oprigtige folk over hele verden: Bliv ved med alt det gode, I gør, hold fast ved ethvert sandt princip, der nu er jeres, men kom og tag del i det yderligere lys og den kundskab, som Gud, der er den samme i går, i dag og for evigt, atter udøser over sit folk.8
Jeg beder til, at Herrens hensigter på jorden både i og uden for Kirken snarligt må blive opfyldt, at han vil velsigne sine trofaste hellige, og at de store skarer af mennesker, som søger sandheden og som er retfærdige for Herren, sammen med os må blive arvinger til fylden af det gengivne evangeliums velsignelser.9
2
Alle Kirkens medlemmer har et ansvar for at bruge deres styrke, energi, midler og indflydelse til at forkynde evangeliet.
Vi har hørt, at vi alle er missionærer … Vi er alle indsat, ikke ved håndspålæggelse, vi har ikke en særlig kaldelse, vi er ikke blevet særligt udpeget til at missionere, men vi bliver missionærer, da vi som medlemmer af Kirken har forpligtet os til at fremme Jesu Kristi evangelium. Det er en del af det ansvar, som ethvert medlem af Kirken har.10
Med et hjerte fyldt af kærlighed til alle mennesker, så beder jeg Kirkens medlemmer om at lære og efterleve evangeliet, samt bruge deres styrke, energi og midler til at forkynde det til verden. Vi har fået et hverv af Herren. Han har givet en guddommelig befaling. Han har befalet os at gå frem med utrættelig flid og tilbyde hans andre børn disse frelsende sandheder, der blev åbenbaret til profeten Joseph Smith.11
Vores mission er for så vidt det står i vores magt at forny og at bringe omvendelse til lige så mange af vor himmelske Faders børn, som vi kan … Det er en opgave, som Herren har pålagt Kirken og især Kirkens præstedømmekvorummer, men alligevel har hver eneste sjæl dette ansvar.12
Der er blandt os mange ærlige sjæle, der aldrig har accepteret muligheden, eller som aldrig har gjort sig den ulejlighed at søge, så de kunne finde disse storslåede sandheder, der er blevet åbenbaret af Herren. De tænker ikke på disse ting, de bor blandt os, vi omgås dem, og vi ser dem dagligt. De synes, at vi er nogle meget flinke mennesker, der dog har nogle underlige religiøse synspunkter, så derfor hæfter de sig ikke ved vores tro, og derfor samler den store missionering, der nu finder sted i Zions stave, ærlige, trofaste sjæle fra alle dem, der aldrig har benyttet sig af muligheden, som de har haft, til at høre om evangeliet.13
»Enhver, som modtager evangeliets lys, bliver et lys og en vejviser for alle, som han eller hun er i stand til at undervise.«
Vi, der har modtaget det evige evangeliums sandhed, bør ikke være tilfredse med andet end det bedste, og det bedste er fylden af Faderens rige, så derfor håber og beder jeg til, at vi lever og er eksempler på retfærdighed for alle mennesker, så ingen snubler, ingen vakler, ingen vender sig fra retfærdighedens sti på grund af noget, vi gør eller siger.14
Der er en indflydelse, der ikke blot stråler fra den enkelte, men fra Kirken. Jeg tror, at vores succes i verden i høj grad afhænger af de helliges holdning. Hvis vi er fuldstændig forenet i tanke, gerning og handling, hvis vi elsker sandhedens ord, hvis vi efterlever det, som Herren ønsker, at vi gør, så vil der fra dette samfund, fra [forsamlinger] af sidste dages hellige i alle disse samfund, stråle en indflydelse ud til hele verden, som vil være uimodståelig. Flere ærlige mænd og kvinder vil blive omvendt, for Herrens ånd vil gå foran os og berede vejen … Hvis de, disse folk, ville holde Herrens befalinger, ville det blive en kraft og en magt og indflydelse, som vil nedbryde modstand og som vil forberede folk til at modtage det evige evangeliums lys, og hvis vi ikke gør det, så påtager vi os selv et ansvar, der har så frygtelige konsekvenser.
Hvordan vil jeg eller I have det, hvis nogen på dommens dag peger på mig eller jer og siger: »Hvis det ikke havde været for den mands eller den gruppes handlinger, så ville jeg have modtaget sandheden, men jeg var forblændet, for de, der hævdede at have lyset, efterlevede det ikke.«15
Herren siger, at om vi arbejder alle vore dage og kun frelser én sjæl, hvor stor skal da ikke vores glæde være sammen med den sjæl (se L&P 18:15), og omvendt hvor stor vil ikke vores sorg og vores fordømmelse blive, hvis vi gennem vore handlinger har ledt en sjæl bort fra denne sandhed.16
De sidste dages hellige er og bør, hvor de end er, være et lys for verden. Evangeliet er et lys, der bryder frem i mørket, og enhver, som modtager evangeliets lys, bliver et lys og en vejviser for alle dem, som han eller hun er i stand til at undervise.
Jeres ansvar … er at være levende vidner om sandheden og guddommeligheden af dette værk. Vi håber, at I vil efterleve evangeliet og udarbejde jeres egen frelse, så andre ser jeres gode gerninger og priser jeres Fader, som er i himlene (se Matt 5:16).17
3
Kirken har brug for flere missionærer, der går frem i Herrens ærinde.
Vi har brug for missionærer … Marken er udstrakt, høsten er stor, men arbejderne få (se Luk 10:2). Ligeså er marken hvid og klar til høst (se L&P 4:4) …
Vore missionærer går frem. Ingen magt har været i stand til at standse deres hænder. Det har været forsøgt. Der blev gjort store anstrengelser i begyndelsen, hvor der kun var en håndfuld missionærer, men dette værks fremgang kunne ikke stoppes. Det kan ikke stoppes nu. Det skal og vil gå frem, så jordens indbyggere vil få mulighed for at omvende sig fra deres synder og få forladelse for dem og komme til Kirken og Guds rige, før de endelige ødelæggelser kommer over de ugudelige, som det er blevet lovet …
Og disse missionærer, for det meste unge mænd, der er uerfarne, hvad angår verdens måder, går frem med dette frelsens budskab og forbløffer de store og de mægtige, fordi de har sandheden. De forkynder dette evangelium, de ærlige og oprigtige hører det og omvender sig fra deres synder og kommer til Kirken.18
Vi håber, at den dag kommer, hvor enhver værdig og kvalificeret ung sidste dages hellige mand vil få det privilegium at gå frem i Herrens ærinde for at stå som et vidne om sandheden i alle jordens lande.
Vi har nu mange og kan bruge mange flere stabile og modne par i dette store missionærværk, og vi håber, at de, der er værdige og kvalificeret, vil ordne deres personlige anliggender og følge kaldet om at forkynde evangeliet og udføre deres forpligtelser på en acceptabel måde.
Vi har også mange og kan bruge mange unge søstre i dette værk, selvom det ansvar, der hviler på brødrene, ikke hviler på dem, og vores større bekymring angående disse unge søstre er, at de indgår et passende ægteskab i Herrens tempel.
Vi indbyder alle medlemmer af Kirken til at hjælpe til økonomisk med at støtte missioneringen og rundhåndet bidrage af deres midler til udbredelsen af evangeliet.
Vi priser dem, der så tappert tjener som missionærer. Joseph Smith har sagt: »Efter alt, hvad der er blevet sagt, er den største og mest betydningsfulde pligt at forkynde evangeliet.«19
»Vi priser dem, der så tappert tjener som missionærer.«
4
Vi skal prædike frelsens lærdomme, som de står i skrifterne – tydeligt og ligefremt, som Ånden vejleder os til.
I denne uddelings første dage sagde Herren til dem, der var kaldet til hans tjenestegerning, »at enhver må kunne tale i Gud Herrens, ja, verdens frelsers navn … at mit evangeliums fylde må blive forkyndt af de svage og ringe til verdens ender og over for konger og herskere« (L&P 1:20, 23).
Til dem, der var kaldet til »at drage ud for at prædike« hans evangelium og til alle »ældsterne, præsterne og lærerne« i sin kirke sagde han: De »skal undervise i mit evangeliums principper, der findes i Bibelen og Mormons Bog,« og de andre skrifter, »sådan som de skal blive ledt af Ånden« (se L&P 42:11-13).
Som Herrens repræsentanter er vi ikke kaldede eller bemyndigede til at undervise i verdens filosofier eller vor videnskabelige tids spekulative teorier. Vores mission er at forkynde frelsens lærdomme tydeligt og ligefremt, som de bliver åbenbaret og beskrevet i skrifterne.
Efter at Herren havde vejledt os til at undervise i evangeliets principper, som de findes i standardværkerne, efter Åndens vejledning, kom han med denne store erklæring, der styrer al undervisning af hans evangelium i Kirken: »Og Ånden skal gives jer ved troens bøn; og hvis I ikke modtager Ånden, skal I ikke undervise« (L&P 42:14).20
5
Evangeliet er verdens eneste håb, det eneste, der vil bringe fred til jorden.
Ved I, hvad der er den største kraft, den mest virkningsfulde faktor i hele verden, dét, der permanent kan oprette fred på jorden? Nu da jeg har stillet spørgsmålet, vil jeg besvare det. I det mindste vil jeg give udtryk for egen min mening – uden at sige noget om andre begivenheder. Den største faktor i hele verden er kraften i det hellige præstedømme, og den besidder de sidste dages hellige. Lige fra begyndelsen har Herren sendt ældster ud i verden og befalet dem at råbe til folket og sige: »Omvend jer, kom til Zion. Tro på mit evangelium, og I skal få fred.«
Fred vil komme, selvfølgelig, ved retskaffenhed, ved retfærdighed, ved Guds barmhjertighed, ved den magt, han vil skænke os, hvorved vores hjerte vil blive rørt, og vi vil elske hinanden. Nu er det vores pligt at erklære dette blandt alle folk, opfordre dem til at komme til Zion, hvor standarden er sat – standarden for fred – og til at modtage velsignelserne fra Herrens hus og hans Helligånds indflydelse, som her bliver tilkendegivet. Og jeg vil gerne fortælle jer, at vi, hvis vi vil tjene Herren, har vidunderlig kraft med hensyn til at oprette fred i verden.
Nu ønsker vi, at andre tiltag i den retning finder sted. Vi går ind for alt, der vil bringe fred til verden, men lad os ikke miste det faktum af syne, at vi, de sidste dages hellige, hvis vi vil forene os og stå sammen som ét i Herrens tjeneste og sende budskabet om det evige liv ud blandt alle folkeslag, så vil vi ifølge min mening have større kraft til at oprette fred i verden end nogen anden kraft. Jeg er fuldt ud enig med den idé, der er blevet udtrykt om, at Herren bruger mange grupper, hans værk er ikke begrænset til de sidste dages hellige, for han har kaldet mange uden for Kirken til sin tjeneste og har begavet dem med kraft, har inspireret dem til at udføre hans værk … Men, mine brødre og søstre, lad os ikke miste det faktum af syne, at vi er en kraft på jorden for det gode og for at sprede sandheden og oprette fred blandt alle nationer, slægter, tungemål og folkeslag … Vores mission har været og er: »Omvend jer, for Himmeriget er for hånden« (se L&P 33:10).
Vi skal fortsætte, indtil alle de retfærdige er samlet, indtil alle mennesker er advaret, indtil de, der vil høre, skal høre, og de, der ikke vil høre, skal også høre, for Herren har erklæret, at der ikke er en sjæl, der ikke skal høre, ikke et hjerte, som ikke skal blive gennemtrængt (se L&P 1:2), for hans ord vil gå frem, hvad enten det er ved hans ældster eller på andre måder, det er lige meget, men på hans tid skal han fremskynde sit værk i retfærdighed, han skal grundlægge sin sandhed, og han skal komme og regere på jorden.21
Vi respekterer vor Faders andre børn fra alle sekter, partier og religionssamfund og har intet andet ønske end at se dem modtage det yderligere lys og kundskab, der kommer til os ved åbenbaring, og sammen med os blive arvinger til de store velsignelser, der kommer gennem gengivelsen af evangeliet.
Men vi har frelsesplanen, vi forvalter evangeliet, og evangeliet er verdens eneste håb, den eneste vej, der vil bringe fred til jorden og rette op på den uret, der findes i alle lande.22
Vi ved, at hvis mennesket vil have tro på Kristus, omvende sig fra sine synder, indgå pagt i dåbens vande om at holde hans befalinger og derpå modtage Helligånden ved håndspålæggelse af dem, der er kaldet og ordineret til at have denne kraft – og hvis de så vil holde befalingerne – så skal de have fred i dette og evigt liv i den tilkommende verden (se L&P 59:23).23
Der er intet andet middel mod verdens onder end Jesu Kristi evangelium. Vores håb om fred, om timelig og åndelig fremgang og om en endelig arv i Guds rige findes kun i og ved det gengivne evangelium. Vi kan ikke engagere os i noget værk, der er vigtigere end at forkynde evangeliet og opbygge Kirken og Guds rige på jorden.24
Forslag til studium og undervisning
Spørgsmål
-
Tænk på, hvordan Joseph Fielding Smith reagerede på udfordringerne som fuldtidsmissionær (se afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«). På hvilken måde kan det påvirke jeres tjeneste i Kirken?
-
Overvej velsignelserne ved at smage »evangeliets frugt« (afsnit 1). Tænk på mennesker, I kan fortælle om denne »frugt«.
-
Hvordan kan præsident Smiths ord i afsnit 2 hjælpe os til at fortælle andre om evangeliet?
-
Præsident Smith sagde, at Kirken har brug for flere fuldtidsmissionærer inklusive »modne par« (afsnit 3). Hvad kan vi gøre for at hjælpe de unge til at forberede sig til at tjene? Hvad kan I gøre for at forberede jer selv til at tjene?
-
Hvordan kan vore ord og handlinger viderebringe evangeliets tydelighed og ligefremhed? (Se afsnit 4). Hvornår har I følt Helligånden vejlede jer i disse bestræbelser?
-
Hvilke belæringer i afsnit 5 er især inspirerende for jer? Hvad føler I, når I tænker på at fortælle om »verdens eneste håb, det eneste, der vil bringe fred til jorden«?
Tilknyttede skriftsteder
Matt 24:14; Mark 16:15; 1 Ne 13:37; 2 Ne 2:6-8; 3 Ne 12:13-16; L&P 1:17-24; 4; 50:13-14; 88:81; 133:57-58
Til underviseren
Når en deltager læser højt fra Præsident Smiths lærdomme, så bed de andre deltagere om at »lytte eller se efter bestemte principper eller begreber. Hvis et afsnit indeholder fremmede eller svære ord eller sætninger, så forklar dem, inden afsnittet læses. Hvis der er nogen i klassen, som har svært ved at læse, så bed nogle frivillige om det i stedet for at lade eleverne skiftes« (se Undervisning, den største kaldelse,, 2000, s. 56).