Kapitel 4

Styrk og bevar familien

»Det er Herrens vilje at styrke og bevare familien.«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Familien er den vigtigste organisation nu og i al evighed.«¹ Intet sted underviste han mere tydeligt i det end i sit eget hjem ved at være et eksempel som en kærlig ægtemand, far og bedstefar. På trods af sit travle skema som apostel, så tog han sig altid tid til sin familie og »kompenserede for sit fravær ved at overøse sin familie med hengivenhed, når han var hjemme.«²

Præsident Smiths anden kone, Ethel, blev engang spurgt: »Vil du fortælle noget om den mand, som du kender?« Da hun var klar over, at mange af Kirkens medlemmer så hendes mand som meget streng, svarede hun:

»I beder mig om at fortælle jer om den mand, som jeg kender. Jeg har ofte tænkt, at når han er borte, så vil folk sige: ›Han er en meget god mand, oprigtig, rettroende, osv.‹ De vil tale om ham, som offentligheden kender ham, men den mand, som de tænker på, er meget anderledes fra den mand, som jeg kender. Den mand, jeg kender, er en venlig, kærlig ægtemand og far, hvis største mål i livet er at gøre sin familie lykkelig, og i sine anstrengelser for at gøre dette glemmer han helt sig selv. Han er en mand, der luller et pirreligt barn i søvn, der fortæller godnathistorier til de små, og han er aldrig for træt eller har for travlt til at sidde oppe sent om aftenen eller stå tidligt op om morgenen for at hjælpe de ældre børn med at løse svære skoleopgaver. Når der er sygdom, så passer den mand, jeg kender, nænsomt på den ramte og opvarter vedkommende. Det er deres far, de kalder på; de føler hans nærvær som et universalmiddel mod deres sygdomme. Det er hans hånd, der forbinder sårene, hans arme, der indgyder mod til de lidende, hans røst, der blidt protesterer, når de gør noget forkert, indtil det bliver deres glæde at gøre det, der gør ham glad …

Den mand, jeg kender, er uselvisk, klager ikke, er hensynsfuld, betænksom, medfølende og gør alt, der står i hans magt for at gøre livet til den højeste lykke for sine kære. Det er den mand, jeg kender.«³

Præsident Smiths børn fortalte om eksempler på hans bestræbelser på at styrke og bevare sin familie og »gøre deres liv til den højeste lykke«. I en biografi om Joseph Fielding Smith har medforfatterne Joseph Fielding Smith jun. og John J. Stewart medtaget følgende beretning: »Det var en lykkelig dag for hans mindste, når de så deres far tage et forklæde på og begynde at bage en hel masse tærter. Hakket kød var en af hans favoritter. Han lavede sit eget farsfyld. Men han forsøgte sig også med andre slags tærter: Æble, kirsebær, fersken og græskar. Hans bestræbelser på at bage tærter blev et familieprojekt, når børnene blev sendt i forskellige retninger for at hjælpe med at indsamle de nødvendige redskaber og ingredienser. Den liflige, forjættende duft af tærter i den store ovn gjorde forventningens glæde stor. Der blev holdt godt øje med dem, så de ikke blev taget ud enten for tidligt eller for sent. Imens lavede Ethel en omgang hjemmelavet is, og børnene skiftedes til at dreje håndtaget på ismaskinen.«⁴

Douglas A. Smith sagde, at han og hans far havde »et godt forhold.« Han fortalte om aktiviteter, som de lavede sammen: »Vi plejede engang imellem at bokse eller i det mindste lade som om, at vi boksede. Jeg respekterede ham for meget til at slå ham, og han elskede mig for meget til at slå mig … Det var mere eller mindre skyggeboksning. Vi plejede at spille skak, og jeg elskede, når jeg kunne slå ham. Nu når jeg ser tilbage, så tror jeg måske, at han tabte med vilje.«⁵

Amelia Smith McConkie huskede tilbage: »Det var næsten sjovt at være syg, da han var ekstra opmærksom på os … Han underholdt os ved at spille god musik på den gamle Edison grammofon. Til vores glæde dansede han til musikken eller marcherede rundt i rummet eller prøvede at synge … Han kom med dejlige, store, søde appelsiner og sad på sengen og skrællede dem og gav os derpå et stykke af gangen. Han fortalte os historier fra sin barndom, og hvordan hans far tog sig af ham, når han var syg. Hvis situationen krævede det, så gav han os en velsignelse.«⁶ Amelia fortalte også, hvordan hendes far opdragede sine børn: »Hvis nogen af os skulle irettesættes for dårlig opførsel, så lagde han blot sine hænder på vore skuldre og kiggede os ind i øjnene med et såret udtryk i sine egne og sagde: ›Jeg ville ønske, at mine børn opførte sig pænt.‹ Ingen endefuld eller anden straf kunne have været mere effektiv.«⁷

Præsident Smiths kærlighed og opmærksomhed over for sine børn gjaldt også hans børnebørn. Hans barnebarn Hoyt W. Brewster jun. fortalte om engang, da han som missionær i Holland fik lov til at være med til indvielsen af templet i London i England i 1958. Da han og andre missionærer kom ind i lokalet, så hans morfar ham. Hoyt mindedes senere: »Uden nogen tøven rejste han sig fra sin stol, rakte armene ud og vinkede mig hen til sig. I det øjeblik så jeg ikke Joseph Fielding Smith, præsident for De Tolv Apostles Råd … men en morfar, der så et af sine børnebørn, som han elskede højt. Jeg tøvede ikke med at bryde ud af rækken og skynde mig hen til forhøjningen, hvor han omfavnede og kyssede mig foran hele den højtidelige forsamling. For mig var det et af mit livs mest hellige og mindeværdige øjeblikke.«⁸

Joseph Fielding Smiths lærdomme

Familien er den vigtigste organisation nu og i al evighed.

Må jeg minde jer om, hvor vigtig familien er i vor himmelske Faders store plan. Faktisk så eksisterer Kirken som organisation egentlig for at hjælpe familien og dens medlemmer med at opnå ophøjelse.

Familiens enhed og forpligtelse over for evangeliet er så vigtig, at modstanderen har vendt meget af sin opmærksomhed mod at ødelægge familierne i vores samfund. Fra alle sider angribes familiens grundlæggende retskaffenhed som grundlag for, hvad der er godt og ædelt her i livet … Liberaliseringen af abortlove over hele verden viser den eksisterende ligegyldighed over for livets hellighed. Familier bliver splittet af det øgede forbrug af ulovlige stoffer og misbruget af lovlig medicin. Den foragt for autoriteter, som flere og flere unge mennesker har, begynder med respektløshed og ulydighed i hjemmet …

Når de onde kræfter angriber den enkelte ved at rive vedkommendes familiebånd over, så er det yderst vigtigt, at sidste dages hellige forældre bevarer og styrker familien. Der er måske nogle få, meget stærke personer, der kan overleve uden støtte fra en familie, men de fleste af os har brug for den kærlighed, belæring og accept, der kommer fra dem, der elsker os.⁹

Der er visse gamle sandheder, som er gældende lige så længe, verden holder ud, og som intet fremskridt kan ændre på. En af disse er, at familien (organisationen bestående af far, mor og børn) er grundlaget for alt i Kirken, en anden er, at synd mod det rene og sunde familieliv, er det, som til sidst vil have de mest alvorlige konsekvenser for de lande, hvor det foregår …

Det er vigtigere, hvordan en familie bliver ledt, end hvad ens arbejde er, eller hvor rig man er. Alt andet har mindre betydning så længe, der er rigtige hjem, og så længe de, der er i de hjem, vil gøre deres pligt over for hinanden.¹⁰

»Evangeliet er centreret om familien, det skal efterleves i familien.«

Der er ingen erstatning for et retskaffent hjem. Det kan godt være, at det ikke gør sig gældende i verden, men det er det, og det bør det være i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Familien er enheden i Guds rige.¹¹

Familien er den vigtigste organisation nu og i al evighed … Det er Herrens vilje at styrke og bevare familien. Vi beder indtrængende fædre om at indtage deres retmæssige plads som husets overhoved. Vi beder mødrene om at hjælpe og støtte deres mand og være et lys for deres børn.¹²

Evangeliet er centreret om familien, det skal efterleves i familien. Det er her, vi modtager vores største og vigtigste oplæring, når vi selv søger at skabe evige familier formet efter Gud Faderens familie.¹³

Herren indstiftede familien for, at den skulle vare evigt.

Vi har lært, at ægteskab er et evigt princip, som blev indstiftet, før verden blev grundlagt, og det blev indstiftet på denne jord, inden døden kom hertil. Vores første forældre fik befaling om at blive talrige og opfylde jorden. Det følger naturligvis, at det også var tilsigtet, at familieorganisationen skulle være evig. I planen, der blev lagt for denne jord, blev lovene, der gælder i den celestiale verden, grundlaget. Herrens gerning og herlighed er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Den eneste måde, det kan ske på, er gennem ægteskab og familie, faktisk er det den evige orden blandt de ophøjede og har været det i utallige verdener.¹⁴

Planen, der er givet i evangeliet for at styre mennesket på denne jord, ligner den lov, der styrer Guds rige. Er det muligt at forestille sig nogen større sorg end at blive efterladt i den evige verden uden krav på far, mor eller børn? Tanken om et land uden familien som dets fundamentale grundlag, hvor alle indbyggere er forholdsvis fremmede over for hinanden, hvor naturlig hengivenhed ikke findes, og hvor intet familiebånd binder grupperne sammen, er forfærdelig. En sådan tilstand kan kun føre til en ting – anarki og opløsning. Er det ikke rimeligt at tro, at det samme gør sig gældende i forhold til Guds rige? Hvis der i det rige ikke var nogle familiebånd, og alle mænd og kvinder var »engle« uden det naturlige slægtskab, sådan som mange folk tror, kunne det så være et lykkeligt sted – en himmel?¹⁵

I Herrens tempel bliver et par beseglet eller gift for tid og al evighed. Børn født i den forening vil være børn af den far eller mor, ikke kun i det jordiske liv, men i al evighed, og de bliver medlemmer af Guds familie i himlen og på jorden, sådan som Paulus sagde (se Ef 3:14-15), og den familieorden skal aldrig brydes …

De børn, de får, har ret til en far og en mor, og faren og moren er forpligtet over for deres evige Fader til at være tro mod hinanden og opdrage disse børn i lys og sandhed, så de i de kommende evigheder kan blive et – en familie i Guds store familie.¹⁶

Vi bør som sidste dages hellige huske, at udenfor det celestiale rige er der ingen familieorganisation [efter døden]. Den organisation er reserveret til dem, der er villige til at rette sig efter enhver befaling og enhver forpligtelse, som vi er kaldet til at modtage, mens vi kortvarigt opholder os i dette jordiske liv.¹⁷

Guds rige vil være en stor familie. Vi kalder os selv brødre og søstre. Vi bliver i sandhed medarvinger sammen med Jesus Kristus gennem Jesu Kristi evangelium (se Rom 8:16-17), Guds sønner og døtre, og berettiget til fylden af hans riges velsignelser, hvis vi vil omvende os og holde befalingerne.¹⁸

Håbet om evigt liv, herunder genforeningen med familiemedlemmer, når opstandelsen kommer, bringer større kærlighed og hengivenhed over for hvert familiemedlem. Med dette håb er ægtemænd tilbøjelige til at elske deres hustru med en stærkere og mere hellig kærlighed og hustruer på samme måde til at elske deres ægtemand. De ømme følelser og den omsorg, som forældre har for deres børn, bliver større, for børnene bliver knyttet til dem med bånd af kærlighed og lykke, som ikke kan blive brudt.¹⁹

Vi styrker og bevarer vores familie, når vi tilbringer tid sammen, elsker hinanden og sammen efterlever evangeliet.

Den vigtigste funktion i et sidste dages hellige hjem er at sikre, at hvert familiemedlem arbejder på at skabe det klima og de forhold, der gør, at alle kan udvikle sig mod fuldkommenhed. For forældre kræver det, at de bruger langt mere tid og energi på deres børn end blot at sørge for deres fysiske behov. For børnene betyder det, at de skal kontrollere deres naturlige, selviske tendens.

Bruger I lige så meget tid på at gøre jeres familie og jeres hjem til en succes, som I gør på at stræbe efter social og professionel succes? Bruger I jeres bedste kreative energi på den vigtigste enhed i samfundet – familien? Eller er jeres forhold til jeres familie blot en rutinemæssig, ufrugtbar del af jeres liv? Forældre og børn skal være villige til at sætte familieansvar først for at kunne opnå ophøjelse for familien.²⁰

»Faktisk så eksisterer Kirken egentlig som organisation for at hjælpe familien og dens medlemmer med at opnå ophøjelse.«

Hjemmet … er det værksted, hvor menneskets karakter bliver formet, og den måde, hvorpå de formes, afhænger af det forhold, der er mellem forældre og børn. Hjemmet kan ikke blive, hvad det burde, medmindre disse forhold er af den rette beskaffenhed. Om de er således eller ej, afhænger rigtigt nok både af forældre og børn, men mest af forældrene. De skal gøre deres bedste.²¹

»Åh, gå nu væk, og lad mig være. Jeg har ikke tid til det der,« sagde en fortravlet, utålmodig mor til sin lille treårige datter, der prøvede at hjælpe til derhjemme … Ønsket om at hjælpe er medfødt hos ethvert normalt barn, og forældre har ikke ret til at beklage sig. Der kan ikke være noget trættende, husligt arbejde, når alle hjælper med opgaverne, og ved at arbejde sammen om disse pligter opstår det varmeste kammeratskab, man kan opleve.

Hvis jeg må foreslå noget, som jeg tror, at vi som forældre har sværest ved, så er det en medfølende forståelse af vore børn. Lev sammen med børnene, følg deres fodspor … Kend til alt, som børnene er interesserede i, vær deres gode ven.²²

Vi har prøvet at få forældre til at forstå behovet for at være mere opmærksomme på deres børn, have lidt mere af evangeliets ånd i deres hjem, lidt mere enhed og lidt mere tro; fædrene skal udvise lidt mere religiøs og åndelig ansvarlighed, det skal mødrene også; mere undervisning i evangeliet i hjemmet.²³

Til forældre i Kirken siger vi: Elsk hinanden af hele hjertet. Overhold moralloven og efterlev evangeliet. Opdrag jeres børn i lys og sandhed, lær dem evangeliets frelsende sandheder, og gør jeres hjem til en himmel på jord, et sted hvor Herrens Ånd kan dvæle, og hvor retfærdighed er højt elsket af hvert eneste medlem.²⁴

Jeg beder til, at vor himmelske Fader vil give os alle styrken til at nå vores sande potentiale. Jeg nedkalder hans Ånd over hjemmene i Kirken, at der må findes kærlighed og harmoni. Må vor Fader beskytte og bevare vores familie.²⁵

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Når I læser anekdoter i afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«, så tænk over, hvordan præsident Smiths eksempel kan være en vejledning for jer. Tænk over, hvordan I personligt kan blive bedre til at styrke forholdet i familien.
Overvej vigtigheden af familien, som det bliver skitseret i afsnit 1. Hvad gør I for at styrke jeres familie til at modstå verdens negative indflydelse?
Præsident Smith talte om håbet »om evigt liv, herunder genforeningen med familiemedlemmer, når opstandelsen kommer« (afsnit 2). Hvordan påvirker det håb jeres samspil med familiens medlemmer?
I afsnit 3 stiller præsident Smith tre selvransagende spørgsmål. Besvar disse spørgsmål i jeres sind. Når I læser det afsnit så overvej, hvilke ændringer I kan foretage, der kan forbedre stemningen i jeres hjem.

Tilknyttede skriftsteder

Ordsp 22:6; 1 Ne 8:37; L&P 88:119; 93:40-50; se også »Familien: En proklamation til verden«

Til underviseren

»Bed deltagerne om at vælge et afsnit [i kapitlet] og læse det i stilhed. Tilskynd dem til at samles i grupper på to eller tre personer, der valgte det samme afsnit, og tale om det, de lærte« (fra s. VII i denne bog).