Seminar og institut
Lektion 11: Forberedelse til evigt ægteskab


Lektion 11

Forberedelse til evigt ægteskab

Indledning

Når unge voksne efterlever Jesu Kristi evangelium, kan de se fremad og leve et liv med håb. Vor himmelske Fader vil vejlede dem i deres beslutninger om evigt ægteskab, når de søger hans vejledning. Denne lektion vil hjælpe de studerende til at nærme sig ægteskab med større tiltro og med viden om, at de kan modtage guddommelig hjælp fra Herren.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 88:40

Forberedelse til ægteskabet

Bed de studerende om at række hånden i vejret, hvis de har udarbejdet en liste med egenskaber, som de ser efter i en kommende ægtefælle. Bed nogle få studerende om at dele nogle af egenskaberne på deres liste.

Vis følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:

Ældste David A. Bednar

»Nogle unge synes at have en indkøbsliste med egenskaber, som de ønsker i en ægtefælle, så de kan måle vedkommendes potentiale: ›Besidder du alle de ting, som jeg ønsker?‹ Hvis I håber på at få en evig ledsager med bestemte åndelige egenskaber, må I stræbe efter at udvikle de åndelige egenskaber i jer selv. Derefter vil en, som besidder disse egenskaber, føle sig tiltrukket af jer« (»Understanding Heavenly Father’s Plan«, LDS.org).

  • Hvilket princip lærer vi af ældste Bednars udtalelse? (Vær sikker på, at de finder frem til følgende princip: »Hvis I håber på at få en evig ledsager med bestemte åndelige egenskaber, må I stræbe efter at udvikle de åndelige egenskaber i jer selv.«)

Bed de studerende om at læse Lære og Pagter 88:40 og se efter, hvordan disse vers understøtter det fundne princip.

  • Hvordan kan en person, som ønsker at blive gift, anvende disse sandheder fra dette vers?

  • Hvordan har I oplevet sandhederne fra dette vers anvendt på de valg, som unge træffer om deres venner?

Bed de studerende overveje de egenskaber, som de ønsker at se i deres kommende ægtefælle. Bed de studerende overveje, om de besidder de samme egenskaber. Bed dem overveje, hvordan de kan bruge principperne i Lære og Pagter 88:40 til bedre at forberede sig på ægteskab.

Markus 5:35-36; Lære og Pagter 6:36

»Frygt ikke, tro kun!«

Spørg de studerende:

  • Hvad ser I frem til i ægteskabet?

  • Hvilke ting kan skabe frygt hos unge om ægteskab? (Skriv svarene på tavlen).

Bed en studerende læse højt fra følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed klassen om at lytte efter begrundelsen til, hvorfor nogle unge frygter ægteskabet.

Ældste Jeffrey R. Holland

»I ekstreme tilfælde kan [unge] frygte, at verden lige om lidt ender i kaos og katastrofe – hvilket de ikke ønsker, at en ægtefælle og et barn skal opleve. I mindre alvorlige, men mere almindelige tilfælde er de bange for, at verden bliver sværere, at det bliver for svært at få et job, eller at de skal færdiggøre deres uddannelse, være gældfrie, have en karriere og eje et hus, før de kan overveje et ægteskab …

Derudover er der så mange unge, jeg taler med, som frygter, at hvis de bliver gift, så bliver de også endnu et tal i skilsmissestatistikken … Sammensæt den mistro til et vellykket ægteskab med den tarvelige, modbydelige og ofte djævelske hånliggøren af kyskhed, troskab og familieliv, som det ofte portrætteres i film og på fjernsynet, og vi har et problem« (»Frygt ikke, tro kun«, en aften med ældste Jeffrey R. Holland, 6. feb. 2015, lds.org/broadcasts).

  • Hvor mange af jer kender nogen, som er bange for ægteskabet på grund af en af begrundelserne, som ældste Holland nævnte?

Bed de studerende læse Lære og Pagter 6:36 og overveje, hvordan Herrens råd til Oliver Cowdery kan anvendes på forberedelsen til evigt ægteskab. Bed så en studerende om at læse Markus 5:35-36 højt. Forklar, at Jairus, som var synagogeforstander, kom til Jesus i håb om, at han ville helbrede hans datter. Bed klassen om at overveje, hvordan Frelserens opmuntring til Jairus kunne anvendes til dem, som forbereder sig på ægteskab.

  • Hvordan kan det hjælpe os at se til Herren »i alle … tanker« uden tvivl og frygt, når vi overvejer vores fremtid?

  • Hvordan kan Herrens råd til Oliver Cowdery og Jairus hjælpe dem, som frygter ægteskabet? (Når de studerende svarer, skriver du følgende princip på tavlen: Når vi ser til Jesus Kristus med tro, kan vi overvinde frygt og have tillid til fremtiden).

Læs følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland. Bed klassen om at lytte efter, hvorfor ældste og søster Holland havde brug for tro til at blive gift, da de gjorde.

Ældste Jeffrey R. Holland

»[Søster Holland og jeg] studerede begge på BYU for at få vores bachelorgrad, da vi blev gift. Ingen af vore forældre var i stand til at hjælpe os økonomisk. Vi kunne ikke forestille os al den videre uddannelse, vi stadig havde foran os, og tilsammen havde vi 300 US$ på vores bryllupsdag! Det var måske ikke den ideelle måde at påbegynde et ægteskab, men det har været et fantastisk ægteskab, og tænk, hvad vi var gået glip af, hvis vi havde ventet bare en eneste dag længere, da vi fandt ud af, at det var rigtigt … Jeg skælver ved tanken om, hvad vi havde mistet, hvis vi havde ladet »os kue af vores frygt«, som præsident James E. Faust senere fortalte mig, at jeg aldrig, aldrig måtte« (»Frygt ikke, tro kun«).

  • Hvordan ligner ældste og søster Hollands situation mange unges situation i dag?

  • Hvad vil det sige, at vi ikke lader os kue af frygten? Hvorfor er det et dårligt beslutningsgrundlag?

Bed en studerende læse højt fra dette vidnesbyrd og løfte fra præsident Thomas S. Monson:

Præsident Thomas S. Monson

»Mine elskede brødre og søstre, frygt ikke. Vær ved godt mod. Fremtiden er lige så strålende som jeres tro« (»Vær ved godt mod«, Liahona, maj 2009, s. 92).

  • Hvilke tanker og følelser om fremtiden har I, mens I grunder over denne profetiske opmuntring?

Hjælp de studerende til at overveje, hvordan de kan anvende denne del af lektionen ved at bede dem overveje, om de frygter noget, hvad angår ægteskab. Opfordr dem til at grunde over, hvordan de kan få frygten om fremtiden til at forsvinde ved at have tro på Herren.

Lære og Pagter 6:22-23; 8:2-3; 9:7-9; 11:12-14

Søg guddommelig vejledning, når du vælger, hvem du skal gifte dig med

Vis følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), og bed en studerende om at læse den højt:

Præsident Gordon B. Hinckley

»Valget af ægtefælle er den vigtigste beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. Der findes ingen erstatning for et tempelægteskab … Gift dig med den rette person på det rette sted til rette tid« (»Livets forpligtelser«, Liahona, maj 1999, s. 4).

  • Hvordan kan I vælge rigtigt, hvad angår den vigtigste beslutning om, hvem I skal gifte jer med?

Del klassen op parvis. Bed hvert par om at læse følgende skriftsteder sammen: Lære og Pagter 6:22-23; 8:2-3; 9:7-9; 11:12-14. (Disse vers er eksempler på det gennemgående tema om, hvordan man modtager personlig åbenbaring, som findes i mange af de første afsnit af Lære og Pagter. »Temaer er overordnede, tilbagevendende og forenende egenskaber eller ideer« (David A. Bednar, »En kilde med levende vand«, foredrag på Brigham Young University, 4. feb. 2007, s. 6, speeches.byu.edu)).

Bed de studerende om at overveje følgende scenarie, mens de læser versene fra Lære og Pagter: Forestil jer, at jeres ven har været på date med en i nogen tid og spørger jer til råds, om vedkommende skal gifte sig med den person. Hvad ville I råde jeres ven til at gøre?

Efter de studerende har haft tid til at læse skriftstederne, skal du bede en fra hvert par om at spille vennen, som dater. Bed den anden studerende fra hvert par om at forklare, hvordan disse vers kan hjælpe vennen med at træffe en beslutning. Efter denne aktivitet skal du sikre dig, at de studerende forstår følgende princip om at træffe beslutninger: Vi bør »gennemtænke det« i vores sind, træffe den bedst mulige beslutning og derpå adspørge Gud om beslutningen er den rette. Hvis vi føler fred og glæde, er beslutningen den rette. (Læg vægt på følgende princip: Når vi søger Herrens vejledning, når vi skal træffe en beslutning, vil han tale til vores sind og fylde vores sjæl med fred og glæde, når vore beslutninger er de rigtige.

  • Hvad er I kommet til at kende sandheden af det, som disse vers belærer om modtagelse af personlig åbenbaring?

Bed de studerende om at overveje, hvordan de ville svare på følgende scenarie: Personen, som I har datet, forklarer, at vedkommende har fulgt denne anvisning for at træffe en beslutning og har modtaget en tilskyndelse om, at I bør gifte jer.

Vis følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse udtalelsen højt:

Ældste Dallin H. Oaks

»Jeg har hørt om tilfælde, hvor en ung mand har sagt til en ung kvinde, at hun skulle gifte sig med ham, fordi han havde fået en åbenbaring om, at hun skulle være hans evige ledsager. Hvis dette er en sand åbenbaring, vil kvinden få det bekræftet direkte, hvis hun søger at få det at vide. Indtil da har hun ingen pligt til at tage notits af det. Hun bør søge sin egen vejledning og træffe sin egen beslutning. Manden kan få åbenbaring som vejledning til sine egne handlinger, men han kan ikke modtage åbenbaring, der skal styre hendes handlinger. Hun er ikke hans ansvar« (»Revelation«, foredrag på Brigham Young University, 29. sep. 1981, s. 6, speeches.byu.edu).

Bær vidnesbyrd for de studerende om, at de vil føle fred, når de ser frem til et evigt ægteskab med troens øje. Opfordr dem til at bruge de nævnte principper fra denne lektion som forberedelse til den herlige mulighed for at få et evigt ægteskab.

De studerendes læsemateriale