Gud giver enkeltpersoner ansvaret for at sørge for deres egne fornødenheder og deres families grundlæggende behov. Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn og sørge for »livets fornødenheder« (»Familien: En proklamation til verden«,Liahona, nov. 2010, s. 129). I denne lektion vil de studerende lære, hvordan principperne om selvhjulpenhed kan bidrage til deres timelige og åndelige velbefindende nu og i fremtiden.
Baggrundslæsning
M. Russell Ballard, »Becoming Self-Reliant – Spiritually and Physically«, Ensign, mar. 2009, s. 50-55.
Skriv følgende spørgsmål på tavlen: »Hvordan forberedte Jesus Kristus sig på sin jordiske tjenestegerning? Bed de studerende læse Markus 6:1-3 og Lukas 2:51-52 og se efter, hvordan Frelseren forberedte sig i sine første år på sin kommende tjenestegerning. Skriv følgende på tavlen, mens de studerende svarer:
Arbejdede med sin far som tømrer (erhverv)
Voksede i visdom (uddannelse)
Voksede fysisk (fysisk)
Voksede i yndest hos Gud (åndeligt)
Voksede i yndest hos mennesker (socialt)
Hvordan kan det at følge Frelserens eksempel på de fem nævnte områder hjælpe jer i forberedelsen på at tage vare på jeres egne behov og på jeres kommende families?
Læs følgende udtalelse fra præsident Spencer W. Kimball (1895-1985), og bed de studerende lytte efter, hvad præsident Kimball sagde er de sidste dages helliges ansvar:
Billede
Præsident Spencer W. Kimball
»Kirken og dens medlemmer er blevet befalet af Herren at være selvforsynende og uafhængige (se L&P 78:13-14).
Ansvaret for hvert enkelt persons sociale, følelsesmæssige, åndelige, fysiske eller økonomisk velbefindende hviler først og fremmest på ham selv, dernæst på hans familie og derefter på Kirken, hvis han er et trofast medlem af den.
Ingen sand sidste dages hellig, som fysisk og følelsesmæssigt er i stand til at klare sig selv, vil frivilligt overlade arbejdet med at forsørge sig selv og sin familie til nogen anden. Han vil, så længe han kan, forsørge sig selv og sin familie åndeligt og timeligt, under Herrens inspiration og ved hjælp af eget arbejde« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 119).
Hvilket ansvar sagde præsident Kimball, at der hviler på os hver især?
Hvorfor er det vigtigt at blive »selvforsynende og uafhængige«? (De studerende bør finde frem til følgende: Når vi bliver selvhjulpne, kan vi sørge for os selv og vores familie med livets timelige og åndelige fornødenheder).
Bed de studerende om at fortælle, hvad selvhjulpenhed betyder for dem. Vis derpå følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:
Billede
Ældste Robert D. Hales
»Selvhjulpenhed er at tage ansvar for vores egen åndelige og timelige velfærd samt for dem, som vor himmelske Fader har betroet i vores varetægt. Først når vi er selvhjulpne, kan vi virkelig følge Frelseren ved at tjene og velsigne andre.
Det er vigtigt at forstå, at selvhjulpenhed er et middel til at nå et mål. Vores endelige mål er at blive som Frelseren, og det mål fremmes ved uselvisk at tjene andre. Vores evne til at tjene øges eller mindskes i takt med graden af vores selvhjulpenhed« (»A Gospel Vision of Welfare: Faith in Action«, Basic Principles of Welfare and Self-Reliance, hæfte, 2009, s. 1-2).
Hvad er det endelige mål med selvhjulpenhed?
Hvordan formindskes vores evne til at tjene andre, hvis vi ikke er selvhjulpne?
For at forøge de studerendes forståelse af selvhjulpenhed skal du vise følgende udtalelse af søster Julie B. Beck, tidligere hovedpræsident i Hjælpeforeningen:
»Hvordan bliver vi selvhjulpne? Vi bliver selvhjulpne ved at opnå tilstrækkelig kundskab, uddannelse og læsefærdighed; ved at styre vores økonomi og ressourcer klogt, ved at være åndeligt stærke, ved at forberede os på nødsituationer og uventede situationer; og ved at besidde fysisk sundhed samt socialt og følelsesmæssigt velbefindende« (»The Welfare Responsibilities of the Relief Society President«, Basic Principles of Welfare and Self-Reliance,s. 4).
Skriv følgende ord øverst på tavlen: Uddannelse, økonomi, åndelig styrke, hjemmeproduktion og forråd, sundhed og arbejde. Fortæl de studerende, at selvhjulpenhed omfatter disse seks områder i et balanceret liv (se Omsorg på Herrens måde: Vejledning for ledere om velfærd, hæfte, 2010, s. 1-2). Brug noget tid som klasse på at drøfte, hvad unge voksne kan gøre for at blive mere selvhjulpne på alle disse områder, så de bedre kan sørge for deres fremtidige families timelige og åndelige behov og tjene i Kirken. Skriv de studerendes svar på tavlen. Ideerne kan omfatte følgende:
Uddannelse: Få en eksamen eller et bevis fra et universitet eller fagskole, forbedr studievaner, lær yderligere jobfærdigheder, lær at reparere grundlæggende ting i hjemmet og på bilen.
Økonomi: Betal en ærlig tiende og fasteoffer, lær at lægge et budget og leve efter det, lær selvdisciplin, undgå unødvendig gæld, betal gæld, læg penge til side hver måned.
Åndelig styrke: Bed, studér skriften, fast med et formål, besøg templet regelmæssigt.
Hjemmeproduktion og forråd: Lær at konservere og opbevare mad, plant en have (selv nogle få planter).
Sundhed: Adlyd visdomsordet, motioner jævnligt, spis sundt, få nok søvn, få en helbredsforsikring.
Arbejde: Udvikl nye jobfærdigheder, udvikl en stærk arbejdsdisciplin, erhverv yderligere kursusbeviser.
Hvad har I gjort for at styrke jeres selvhjulpenhed på et af disse områder? Hvordan styrkede jeres bestræbelser følelsen af selvhjulpenhed og selvværd? Hvordan forøgede det jeres evne til at være selvhjulpne og i højere grad at tjene i Kirken?
Bed de studerende om at sætte sig mål om at forbedre sig på et af disse seks områder.
Mind de studerende om, at de en dag, hvis de ikke er det allerede, vil være ansvarlige for at sørge for sig selv og muligvis en familie. De må derfor lære at udvise visdom med deres timelige ressourcer.
Bed alle de studerende om at læse nogle af følgende vers og finde de principper, som omhandler fornuftig økonomisk styring.
Efter passende tid beder du de studerende om at fortælle klassen, hvad de har fundet frem til. Sørg for, at de studerende forstår følgende princip: Ved at anvende kloge økonomiske principper kan enkeltpersoner og familier øge deres økonomiske stabilitet og være forberedt på at hjælpe andre. (Du kan påpege, at Herren ofte i skriften laver en forbindelse mellem opnåelse af rigdom og ansvaret for at hjælpe de fattige og nødlidende. Se fx Jakob 2:18-19 og Lære og Pagter 104:18).
Hvilke velsignelser har I fået ved at anvende kloge økonomiske principper i jeres liv?
Læs Lære og Pagter 104:78. Vis derpå følgende udtalelse af ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:
Billede
Ældste Joseph B. Wirthlin
»Skriv jer dette bag øret: Gæld er en form for trældom. Det er som en økonomisk husbuk. Når vi køber noget på kredit, giver det os kun en illusion af velstand. Vi tror, at vi ejer tingene, men i virkeligheden er det tingene, der ejer os.
Det kan være nødvendigt at stifte nogle former for gæld – som for eksempel til et beskedent hjem, rimelige udgifter til uddannelse og måske til den første bil og andet. Men vi bør aldrig komme i økonomisk trældom på grund af forbrugsgæld uden grundigt at have afvejet omkostningerne« (»Jordisk gæld og himmelsk gæld«,Liahona, maj 2004, s. 41).
Hvorfor er gæld en form for trældom? (Samtidig med at de studerende svarer, skal du hjælpe dem med at forstå følgende princip: Når man undgår unødig gæld, hjælper det enkeltpersoner og familier med at undgå økonomisk trældom). Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) sagde: »Vi kan ikke være uafhængige, hvis der hviler store gældsbyrder på husstanden. Man har hverken uafhængighed eller frihed fra trældom, når man har økonomiske forpligtelser over for andre« (»Til drengene og til mændene«, Liahona, jan. 1999, s. 65).
Bed en studerende om at læse følgende råd fra præsident Thomas S. Monson højt:
Billede
Præsident Thomas S. Monson
»Undgå den filosofi og undskyldning at gårsdagens luksus er blevet en nødvendighed i dag. De er ikke nødvendigheder, medmindre vi selv gør dem til det. Mange af vore unge par i dag ønsker at begynde med flere biler og den slags hjem, som mor og far har arbejdet et helt liv for at få. Derfor sætter de sig i langsigtet gæld baseret på to lønninger. Måske for sent finder de ud af, at der sker ændringer, kvinder får børn, sygdom rammer nogle familier, arbejde mistes, naturkatastrofer og andre situationer opstår, og man kan ikke længere betale det lån, som er grundlagt på to lønninger. Det er nødvendigt for os at sætte tæring efter næring« (»Uforanderlige sandheder i skiftende tider«,Liahona, maj 2005, s. 20).
Hvad er nogle mulige konsekvenser for enkeltpersoner og familier, som ikke forstår forskellen mellem ønsker og behov?
Hvordan kan vi sondre mellem ønsker og behov?
Opfordr de studerende til at grunde over følgende spørgsmål og nedskrive deres svar i deres dagbog:
På hvilke områder i livet kan I blive mere selvhjulpne?
Hvordan kan I blive bedre til at håndtere jeres timelige ressourcer?