Seminar og institut
Lektion 16: Den hellige skaberkraft


Lektion 16

Den hellige skaberkraft

Indledning

»Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru« (Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129). Kyskhedsloven kræver af alle Guds børn, at vi er kyske i vore handlinger og tanker. Fysisk intimitet mellem ægtemand og hustru er smukt og helligt og er indstiftet af Gud, så vi kan formere os og udtrykke kærlighed.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

Salmerne 24:3-4; Matthæus 5:8; Jakob 2:31-35; Alma 39:3-5, 9; Lære og Pagter 42:22-24; 121:45-46

Herrens kyskhedslov

Skriv følgende sætning på tavlen, og bed de studerende om at forklare, hvordan de vil færdiggøre den:

»Denne generations hærgende synd er

Vis følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson (1899-1994), og bed en studerende om at læse den højt:

Præsident Ezra Taft Benson

»Den hærgende synd blandt denne generation er seksuel umoral. Profeten Joseph sagde, at den ville blive årsag til større fristelser, flere knubs og vanskeligheder for Israels ældster end noget andet« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 221).

  • Hvordan kan præsident Bensons udtalelse anvendes på vores samfund i dag?

Vis følgende udtalelse fra Til styrke for de unge, og bed en studerende læse den højt. Mens de lytter, skal du spørge de studerende, hvordan de vil beskrive Herrens kyskhedslov med en sætning.

»Herrens standard angående seksuel renhed er tydelig og uændret. Hav ingen seksuelle forhold før ægteskabet og vær fuldstændig tro over for din ægtefælle i ægteskabet …

Deltag ikke i lidenskabelig kysseri, lig ikke ovenpå en anden person og rør ikke ved en anden persons kønsdele, med eller uden tøj på, før ægteskabet. Gør ikke noget, der vækker seksuelle følelser. Væk ikke disse følelser i din egen krop« (Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 35, 36).

  • Hvordan vil I formulere Herrens kyskhedslov med en sætning? (Når de studerende svarer, skal du fremhæve følgende læresætning fra familieproklamationen: »Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129)).

  • Hvordan kan advarslerne fra andet afsnit i citatet fra Til styrke for de unge hjælpe nogen med at undgå alvorlige, umoralske overtrædelser?

Skriv nedenstående skema på tavlen. Del klassen op i to, og bed en gruppe om at læse delen under overskriften »konsekvenser« og den anden gruppe om at læse det, der står under overskriften »velsignelser«. Opfordr de studerende til at henvise til skriftens fodnoter, mens de læser.

Konsekvenser ved at bryde kyskhedsloven:

Jakob 2:31-35

Alma 39:3-5, 9

Lære og Pagter 42:22-24

Velsignelser ved at efterleve kyskhedsloven:

Salmerne 24:3-4

Matthæus 5:8

Lære og Pagter 121:45-46

Drøft som klasse det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Stil spørgsmål som de følgende:

  • Hvordan viser konsekvenserne ved overtrædelse af kyskhedsloven vigtigheden af at adlyde denne befaling?

  • Hvilke velsignelser har I oplevet ved at adlyde kyskhedsloven?

Vis følgende sandhed fra familieproklamationen:

»Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129).

  • Hvad siger denne udtalelse jer?

Anvend følgende udtalelser af ældste Jeffrey R. Holland og ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum som en hjælp til de studerendes forståelse af denne sandhed. Bed en studerende om at læse udtalelserne højt, mens klassen lytter efter, hvorfor kyskhedsloven er af evig betydning.

Ældste Jeffrey R. Holland

»Legemet er en nødvendig del af sjælen. Denne karakteristiske og yderst vigtige sidste dages hellige lære understreger, hvorfor seksuel synd er så alvorlig. Vi erklærer, at den, der uden guddommelig godkendelse bruger en andens gudgivne legeme, misbruger den persons sjæl, misbruger livets centrale formål og forløb, ›nøglen til livet‹, som præsident Boyd K. Packer engang kaldte det. Når man udnytter en andens legeme – hvilket er det samme som at udnytte hans eller hendes sjæl – vanhelliger man Kristi forsoning, som har frelst den sjæl, og som gør det muligt at opnå det evige livs gave« (Jeffrey R. Holland, »Personlig renhed«, Liahona, jan. 1999, s. 91).

Ældste David A. Bednar

»Derved er ægteskabet mellem en mand og en kvinde den gyldige kanal, gennem hvilken førjordiske ånder indtræder i jordelivet. Fuldstændig seksuel afholdenhed før ægteskabet og komplet troskab inden for ægteskabet beskytter ukrænkeligheden af denne hellige kanal.

Forplantningens kraft har en vigtig åndelig dimension. Misbrug af denne kraft undergraver formålene med Faderens plan og vores jordiske tilværelse. Vor himmelske Fader og hans elskede Søn er skabere og har betroet enhver af os en del af deres skabende kraft … Hvad vi føler for, og hvordan vi bruger den himmelske kraft vil i høj grad bestemme vores lykke i det jordiske liv og vores evige skæbne« (David A. Bednar, »Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s- 42).

  • Hvorfor er kyskhedsloven af evig betydning?

  • Hvordan påvirker vores brug af forplantningens kraft vores lykke i jordelivet og i evigheden?

Giv de studerende et øjeblik til at nedskrive, hvilke forholdsregler de kan tage, som vil hjælpe dem til at adlyde kyskhedsloven.

Matthæus 5:27-28; Romerne 8:6; Lære og Pagter 63:16

Pornografiens farer

Bed de studerende om at læse følgende vers: Matthæus 5:27-28; Romerne 8:6 og Lære og Pagter 63:16. Du kan overveje at bede de studerende øve skriftstudiemetoden med at lave en skriftstedskæde ved at starte med det første vers, skrive en henvisning til det næste osv. indtil det sidste vers.

  • Hvilken opførsel forbydes i disse vers? (En opførsel, som de studerende bør finde frem til, er brugen af pornografi).

  • Hvilke konsekvenser er der ifølge disse vers ved at se eller læse pornografi?

Vis følgende udtalelser af ældste Dallin H. Oaks og ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum samt søster Linda S. Reeves, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab. Bed en studerende om at læse dem højt, og bed klassen om at se efter yderligere konsekvenser ved brugen af pornografi.

Ældste Dallin H. Oaks

»Pornografi svækker ens evne til at nyde et normalt følelsesmæssigt, romantisk og åndeligt forhold med en person af det modsatte køn« (Dallin H. Oaks, »Pornografi«, Liahona, maj 2005, s. 89).

Ældste Richard G. Scott

»Satan er blevet en mester til at bruge pornografiens vanedannende kraft til at begrænse menneskers evne til at blive vejledt af Ånden. Pornografiens voldsomme angreb med alle dens skadelige, tærende og destruktive former har forårsaget stor sorg, lidelse, hjertesorg og ødelagt mange ægteskaber« (Richard G. Scott, »At opnå åndelig vejledning«, Liahona, nov. 2009, s. 8).

Linda S. Reeves

[Børn og unge] må kende farerne ved pornografi, og hvordan den overtager styringen, forårsager tab af Ånden, forvrængede følelser, bedrageri, skadede forhold, tab af selvkontrol og et næsten altopslugende forbrug af tid, tanker og energi« (Linda S. Reeves, »Beskyttelse mod pornografi – et kristuscentreret hjem«, Liahona, maj 2014, s. 15).

Opfordr de studerende, som kæmper med brugen af pornografi eller andre former for umoralitet, til at mødes med deres biskop eller grenspræsident. Forsikr dem om, at de kan finde vejen tilbage til fred og lykke gennem omvendelse. Bær vidnesbyrd om følgende sandhed: Når vi undgår pornografi, vil det føre til større lykke i dette liv og i evigheden. Du kan overveje at skrive Kirkens hjemmesider på tavlen for at hjælpe de studerende, som er involveret i brugen af pornografi:

overcomingpornography.org

addictionrecovery.lds.org

1 Mosebog 2:21-24

Intimitet i ægteskabet

Bemærk: På grund af følsomheden i denne del af lektionen bør du forlade dig på profeternes læresætninger og undgå at undervise i noget, som ikke er indeholdt her, heriblandt en beskrivelse af detaljer om dit eget forhold med din ægtefælle.

Bær vidnesbyrd om, at fysisk intimitet er helligt, passende og specielt, når det sker indenfor ægteskabet på den måde, som Herren har foreskrevet.

Bed en studerende om at læse 1 Mosebog 2:21-24 højt.

  • Hvad hentyder disse vers om formålet med fysisk intimitet mellem en ægtemand og hustru, selv om det ikke nævnes direkte? (At man bliver et med sin ægtefælle).

Vis følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland:

Ældste Jeffrey R. Holland

»Intimitet mellem mennesker er forbeholdt gifte par, fordi det er det største symbol på fuldstændig forening, en helhed og en forening, som er givet og fastsat af Gud. Fra Edens Have og indtil nu har ægteskabet været bestemt til at betyde en fuldstændig forening af mand og kvinde – deres hjerte, håb, liv, kærlighed, familie, fremtid, alt« (»Personlig renhed«, Liahona, jan. 1999, s. 91).

  • Hvordan kan ældste Hollands udtalelse hjælpe jer til en bedre forståelse af formålet med fysisk intimitet mellem ægtemand og hustru? (De studerende bør forstå følgende: Intimitet i ægteskabet styrker det åndelige og følelsesmæssige bånd mellem ægtemand og hustru).

Du kan give følgende udtalelser i et uddelingsark. Giv et eksemplar til alle studerende, og bed dem understrege formålet med fysisk intimitet i ægteskabet.

Præsident Spencer W. Kimball

»Foreningen af de to køn, mand og hustru (og kun mand og hustru), har det hovedformål at bringe børn til verden. Seksuelle oplevelser var af Herren aldrig beregnet til at skulle være det rene morskab eller for kun for at tilfredsstille lidenskaber og lyst« (»Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball«, 2006, s. 187).

Ældste David A. Bednar

»Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har én ufravigelig standard for seksuel moral: Intime forhold er kun passende mellem en mand og en kvinde i det ægteskabelige forhold, der er foreskrevet af Guds plan. Sådanne forhold er ikke blot en nysgerrig udforskning, en appetit der tilfredsstilles eller en slags selvisk stræben efter fornøjelse eller underholdning … De er snarere i dette jordiske liv et af de højeste udtryk for vores guddommelige natur og potentiale og en måde, hvorpå de følelsesmæssige og åndelige bånd mellem en mand og hustru styrkes« (David A. Bednar, »Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s. 42).

Drøft de formål, som de studerende har understreget.

Bed de studerende grunde over, hvad de har lært om kyskhedsloven, og derefter skrive svaret på følgende spørgsmål i deres dagbøger:

  • Hvordan styrker en forståelse af kyskhedsloven jeres beslutning om at leve et moralsk rent liv?

  • Hvorfor efterlever I kyskhedsloven?

Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de principper, der er blevet drøftet i klassen.

De studerendes læsemateriale