Lektion 25
Udøv tro i svære tider for familien
Indledning
»Familien: En proklamation til verden« erklærer, at »uarbejdsdygtighed, dødsfald eller andre omstændigheder [i familien] kan nødvendiggøre individuelle tilpasninger. Den øvrige familie bør hjælpe til, når der er behov derfor« ( Liahona, nov. 2010, s. 129). Når svære omstændigheder opstår, giver Jesu Kristi evangelium perspektiv og styrke til at foretage de nødvendige ændringer.
Baggrundslæsning
-
David A. Bednar, »Forsoningen og livets rejse«, Liahona, apr. 2012, s. 12-19.
-
»Styrk familien: Tilpas jer omstændigheder«, Liahona, dec. 2005, s. 30-31.
Forslag til undervisningen
1 Nefi 16:34-39; 17:1-4
Tilpasning til udfordrende familieomstændigheder
Indled klassen med at forklare, at kirkeledere normalt underviser os i, hvordan vi opnår og fastholder idealet heriblandt det ideelle ægteskab og familie. Men i nogle tilfælde forhindrer livets omstændigheder os i at opnå dette ideal. Bed en studerende om at læse højt fra følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Ved hjælp af det gengivne evangelium lærer vi, at der findes en ideel familie. Det er en familie, som består af en retskaffen bærer af Det Melkisedekske Præstedømme med en retskaffen hustru, som er beseglet til ham, og af børn, som er født i pagten eller beseglet til dem. Med en moder i hjemmet, som skaber en kærlig og tjenende atmosfære, underviser forældre deres børn om Herrens veje og hans sandheder ved eksempel og forskrift. De opfylder deres guddommeligt udpegede roller, som nævnt i familieproklamationen. Børnene modnes ved at efterleve de lærdomme, som er medgivet dem fra fødslen. De udvikler karaktertræk i form af lydighed, hæderlighed, kærlighed til Gud og tro på hans hellige plan« (»Det, som kommer først«, Liahona, juli 2001, s. 7).
-
Hvilke begivenheder eller omstændigheder forhindrer os i det mindste midlertidigt i at opnå den ideelle familiesituation? (Svarene kan omfatte: Død, uarbejdsdygtighed, manglende evne til at få børn, tab af arbejde og forældre, som har flere jobs).
-
Bed de studerende om at læse det syvende afsnit af familieproklamationen og se efter, hvad vor himmelske Fader forventer af os, når vores familiesituation ikke er ideel:
»Uarbejdsdygtighed, dødsfald eller andre omstændigheder kan nødvendiggøre individuelle tilpasninger. Den øvrige familie bør hjælpe til, når der er behov herfor« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129).
Læs derpå følgende udtalelse, og bed de studerende om at se efter former for tilpasninger, som familier måske skal indføre, når udfordringerne kommer:
»I en ideel verden ville alle voksne være lykkeligt gift, alle ægteskaber ville være velsignet med børn, og alle familiemedlemmer ville være sunde, lydige og hjælpsomme mod hinanden. Men livet er sjældent ideelt. Ethvert mennesker møder modgang, og ingen families rejse gennem dette liv er fuldstændig problemfri …
Sygdom, handicap, død, skilsmisse og andre hæmmende faktorer kan skabe udfordringer. I sådanne tilfælde kan ›individuelle tilpasninger‹ af rollerne være nødvendige. En far kan blive nødt til at påtage sig yderligere ansvar for husholdningen og børneopdragelsen, eller en mor, som har været hjemmegående, kan blive nødt til at søge ud på arbejdsmarkedet. Selv børn kan blive nødt til at påtage sig nye ansvar.
Når der indtræffer foruroligende begivenheder, kan det blive nødvendigt for andre slægtninge at træde til. Denne støtte kan være alt fra at yde økonomisk bistand til at afsætte tid til at passe børn, hjælpe med huslige pligter eller pleje en syg eller handicappet slægtning. Omfanget af den øvrige families indsats afhænger af omstændighederne og familiens behov« (»Styrk familien: Tilpas jer omstændigheder«, Liahona, dec. 2005, s. 30-31)
-
Hvilke tilpasninger kan familien eller enkeltpersoner være nødt til at indføre, når udfordringerne kommer?
-
Hvordan har I oplevet familier eller enkeltpersoner tilpasse sig og forblive stærke, mens de møder svære eller forstyrrende omstændigheder?
-
Hvordan har I oplevet den øvrige familie tilbyde hjælp efter behov?
Bed en studerende om at læse følgende udtalelse af ældste Merrill J. Bateman fra De Halvfjerds højt. Bed klassen lytte efter, hvad ældste Bateman siger kan hjælpe familier, som møder svære omstændigheder.
»Prøvelser og trængsler kan antage mange former: En af vore kæres død, et ægteskab, der ikke går som ventet, manglende ægteskab, skilsmisse, et handicappet barn, barnløshed, arbejdsløshed, forældre, som begår fejltagelser, sønner eller døtre, som kommer på afveje eller sygdom. Listen er endeløs. Hvorfor tillod Gud skuffelser, smerte, lidelse og død i sin plan? …
En forståelse af frelsesplanen, den førjordiske tilværelse, jordelivet og livet efter døden giver en indsigt, som hjælper en til at holde ud« (»At leve et kristuscentreret liv«, Liahona, dec. 1999, s. 20).
-
Hvordan kan en forståelse af Guds plan forberede familier på at møde udfordringer? (Skriv følgende princip på tavlen: En forståelse af Herrens plan gør det muligt for familier at møde udfordringer på jorden med forøget tro og et evigt perspektiv.
-
Hvordan kan et evangelisk perspektiv give os større mod til at tilpasse eller endog påtage os nyt ansvar i vores familie, når det er nødvendigt?
Spørg de studerende, om de kan huske nogle familier fra skriften, som fik guddommelig hjælp til at overkomme eller udholde disse udfordringer. Mind de studerende om Lehis og Ismaels familier, som rejste gennem ørkenen, da de havde forladt Jerusalem. Bed de studerende om at grunde over nogle af de udfordringer, som disse familier kan have oplevet på deres rejse mod det forjættede land, og bed dem dele deres tanker med klassen.
Bed nogle få studerende om skiftevis at læse højt fra 1 Nefi 16:34-39 og 17:1-4. Bed klassen om at lytte efter eksempler på, hvor forskelligt medlemmerne af Lehis og Ismaels familier reagerede på de udfordringer, de mødte.
-
Hvorfor tror I, at nogle af Lehis og Ismaels familiemedlemmer var i stand til at holde ud med tro og tillid til Gud, mens andre murrede på grund af deres besværligheder?
-
Hvordan har I set en kundskab og et vidnesbyrd om evangeliet velsigne familier, som oplever udfordringer?
Hvis Ånden tilskynder til det, og hvis de studerende har behovet, kan du læse følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Søg hele dit liv på jorden omhyggeligt efter at opfylde de grundlæggende formål med dette liv ved hjælp af den ideelle familie. Selv om du måske ikke endnu har opnået dette ideal lige nu, så gør alt, hvad du kan ved lydighed og tro på Herren for hele tiden at komme så nær dette ideal, som du er i stand til. Lad ikke noget tale dig fra dette mål … Gør aldrig noget, der vil gøre dig uværdig til det. Hvis du har mistet visionen om evigt ægteskab, så gendan den. Hvis din drøm kræver tålmodighed, så udvis den« (»Det, som kommer først«, s. 7).
Ordsprogenes Bog 3:5-6; Matthæus 11:28-30; Mosija 24:8-16; Lære og Pagter 121:7-8
Når vi kommer til Kristus, vil han styrke os
Mind de studerende om beretningen i Mormons Bog, hvor Alma og hans folk flygtede fra kong Noas hær og grundlagde en retfærdig by. Efter at have levet i fred i en tid, blev Alma og hans folk opdaget af en lamanitisk hær, som førte dem i fangenskab. Da Alma og hans folk udøvede tro og tålmodighed, lettede Herren deres byrder og udfriede dem til sidst fra trældom.
Bed nogle få studerende om skiftevis at læse Mosija 24:8-16 højt. Bed klassen om at visualisere, hvordan problemerne i disse vers måske havde betydning for Almas og hans folks familie. (Bemærk, at visualisering er en skriftstudiemetode, som kan bidrage til at gøre beretninger i skriften mere levende og virkelige). Bed også klassen se efter, hvad Alma og hans folk gjorde for at udholde deres problemer.
-
Hvordan tror I, familierne blev berørt at deres omstændigheder, nu hvor I har visualiseret begivenhederne i disse vers?
-
Hvad gjorde Almas folk for at få Herrens hjælp? (Selvom de studerende finder flere vigtige principper, skal du fremhæve følgende: Når vi udøver tro og tålmodighed under trængsler og påkalder Gud, kan han styrke os, så vi kan bære vore byrder med lethed).
-
Hvordan tror I, Herren styrkede dem, så »de kunne bære deres byrder med lethed«?
Bed en studerende om at læse følgende udtalelse højt, hvor ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum omtaler beretningen om Almas folk:
»Hvad blev ændret her? Det var ikke byrden, der blev ændret; udfordringerne og vanskelighederne ved forfølgelsen blev ikke straks fjernet fra folket. Men Alma og hans tilhængere blev styrket, og deres øgede evne og styrke gjorde de byrder, som de bar, lettere. Disse gode mennesker blev takket være forsoningen styret til at handle for sig selv og påvirke deres omstændigheder. Og ›i Herrens styrke‹ blev Alma og hans folk siden ledt i sikkerhed i Zarahemlas land« (»Forsoningen og livets rejse«, Liahona, apr. 2012, s. 16).
-
Hvorfor er det vigtigt at forstå, at Herren ikke altid fjerner enkeltpersoners og familiers byrder, fjerner deres udfordringer eller gør os i stand til at opleve ideelle omstændigheder?
-
Hvordan kan vores kundskab om Jesus Kristus og hans forsoning give os kraft til at handle i tro, når vi møder svære omstændigheder i familien?
Som en hjælp til dette spørgsmål skal du vise følgende udtalelse af ældste Steven E. Snow fra De Halvfjerds og bede en af de studerende om at læse den højt:
»Vores håb om forsoningen giver os kraft gennem det evige perspektiv. Et sådant perspektiv giver os mulighed for at se ud over nuet og videre til evighedernes løfter« (»Håb«, Liahona, maj 2011, s. 54).
Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen. Bed de studerende om at læse disse vers og finde de løfter, som blev givet til dem, der trofast udholder prøvelser:
-
Hvordan kan en erindring af disse løfter hjælpe familier, som møder udfordringer?
Når du runder af, skal du bede de studerende tænke på et tidspunkt, hvor deres familie følte, at den blev styrket af Gud på trods af svære omstændigheder, eller blev velsignet på grund af deres kundskab om Jesu Kristi evangelium. Indbyd alle studerende, som føler sig tilskyndet, til at dele passende oplevelser med klassen. Opfordr de studerende til at nedskrive i deres dagbog deres vidnesbyrd om, hvordan Gud kan velsigne og styrke familier.
De studerendes læsemateriale
-
Ordsprogenes Bog 3:5-6; Matthæus 11:28-30; 1 Nefi 16:34-39; 17:1-4; Mosija 24:8-16; Lære og Pagter 121:7-8.
-
»Styrk familien: Tilpas jer omstændigheder«, Liahona, dec. 2005, s. 30-31.