Vælg i dag

Præsident Thomas S. Monson

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab

De valg, som vi træffer, bestemmer vores skæbne.

Mine kære brødre og søstre, både jer, som jeg kan se, og jer, som er forsamlet over hele verden, jeg beder om jeres tro og bønner i den opgave og det privilegium, det er at tale til jer. Jeg vil dog først byde vore nye medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, ældste Dieter Uchtdorf og ældste David Bednar, velkommen.

På det seneste har jeg tænkt over valg og deres konsekvenser. Man siger, at historien ofte drejer på små hængsler, og det gør menneskers tilværelse også. De valg, som vi træffer, bestemmer vores skæbne.

Josva sagde fordum: »Vælg i dag, hvem I vil tjene … Men mig og mit hus, vi vil tjene Herren.«¹

Da vi forlod åndeverdenen og indtrådte i dette ofte udfordrende jordeliv, påbegyndte vi alle en fantastisk og vigtig rejse. Med os havde vi denne vidunderlige gave fra Gud – vores handlefrihed. Profeten Wilford Woodruff har sagt: »Denne handlefrihed har altid været menneskets arv … [Vi] besad den i himlenes himle, før verden var til, og Herren har bevaret og forsvaret den mod Lucifers og hans tilhængeres angreb … I kraft af denne handlefrihed blev I og jeg og hele menneskeheden gjort til ansvarlige væsener med ansvar for, hvilken kurs vi ville følge, hvilket liv vi ville leve, og hvilke ting vi ville gøre.«²

Brigham Young sagde: »Alle må bruge [denne handlefrihed] for at opnå ophøjelse i [Guds] rige; eftersom [vi] har evnen til at vælge, må [vi] udøve denne kraft.«³

Skrifterne fortæller os, at vi har frihed til at handle for os selv, »til enten at vælge vejen til evig død eller vejen til evigt liv.«⁴

En velkendt salme inspirerer os i de valg, vi skal træffe:

Vælg kun ret, når du skal til at vælge.
Lyt til Helligåndens blide ord.
Kristi lys vil altid være hos dig,
når til det rette du dig selv betror …

Vælg kun ret, få fred når ret du handler.
Vælg kun ret, føl tryghed i dit sind.
Vælg kun ret i alt, hvad du skal gøre,
for målet er at nå i Himlen ind.5

Har vi en vejleder, der kan hjælpe os med at vælge det rette og undgå farlige omveje? På væggen i mit kontor, lige over for mit skrivebord, er der et smukt billede af Frelseren, malet af Heinrich Hofmann. Jeg elsker det maleri, som jeg har haft, siden jeg var en 22-årig biskop, og jeg har haft det med mig, hvor end jeg er blevet bedt om at virke. I mit liv har jeg prøvet at efterligne Mesteren. Når jeg har skullet træffe en vanskelig afgørelse, har jeg set på det billede og spurgt mig selv: »Hvad ville han gøre?« Og så forsøger jeg at gøre det. Det kan ikke gå galt, når vi forsøger at følge Frelseren.

Nogle valg virker måske vigtigere end andre, men der er ikke nogen valg, der er ubetydelige.

For nogle år siden havde jeg i min hånd en vejledning, som aldrig svigter, hvis vi følger den, når vi skal træffe de rigtige valg. Det var et eksemplar af skrifterne, som vi normalt kalder en tre-i-en, der indeholder Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Denne bog var en gave fra en kærlig far til en værdifuld datter, der nøje fulgte hans råd. På forsatsbladet havde hendes far selv skrevet disse inspirerede ord:

»Til min kære Maurine

For at du skal have en målestok, med hvilken du kan skelne mellem sandhed og vildfarelse i menneskers filosofier, og derved vokse åndeligt, efterhånden som din kundskab øges, giver jeg dig denne hellige bog, som du skal læse ofte og påskønne hele dit liv.

Med kærlig hilsen, din far,

Harold B. Lee«

Vores mål som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er at opnå celestial herlighed.

Lad os ikke være lige så ubeslutsomme som Alice fra Lewis Carrolls klassiker Alice i Eventyrland. I kan måske huske, at hun kommer til en skillevej, hvor to stier fortsætter videre i forskellige retninger. Alice møder Filurkatten, som hun spørger: »Hvilken vej skal jeg vælge?«

Katten svarer: »Det kommer an på, hvor du vil hen. Hvis du ikke ved, hvor du vil hen, kan det være lige meget, hvilken vej du vælger!«⁶

I modsætning til Alice ved vi alle sammen, hvor vi vil hen, og det har betydning, hvilken vej vi vælger, for den vej, vi følger i dette liv, er også den vej, som vi vil følge i det hinsides.

Hver af os bør huske, at han eller hun er en søn eller datter af Gud, begavet med tro, udrustet med mod og vejledt af bøn. Foran os ligger vores evige skæbne. Apostlen Paulus taler til os i dag, som han talte til Timotheus for mange år siden: »Forsøm ikke den nådegave, som du fik.« »Timotheus, tag vare på det, der er betroet dig.«⁷

Mange af os har til tider ladet præstationens fjende – ja, selve mismodets onde ånd – hindre vores stræben, undertrykke vore drømme, overskygge vore visioner og svække vores tilværelse. Fjendens hvisken lyder i vore ører: »Du kan ikke gøre det.« »Du er for ung.« »Du er for gammel.« »Du er ikke noget særligt.« Da er det, at vi husker, at vi er skabt i Guds billede. En overvejelse af denne sandhed giver en dyb følelse af styrke og kraft.

Jeg har haft det privilegium at have haft et nært forhold til præsident J. Reuben Clark jun., der i mange år tjente som medlem af Det Første Præsidentskab. Mens jeg assisterede ham i forberedelsen til trykning af hans storslåede bøger, lærte jeg uvurderlige lektier. En dag, hvor præsident Clark var i en alvorlig, eftertænksom sindsstemning, spurgte han, om jeg kunne sørge for at få trykt et billede, der kunne indrammes. Billedet skulle forestille Persepolis’ løver, der vogtede over ruinerne af den storslåede by. Mellem de forfaldne rester af en civilisation, der ikke var mere, ønskede præsident Clark, at nogle af hans yndlingsskriftsteder, der var taget fra hans store kendskab til skrifterne, skulle trykkes på billedet. Jeg følte, at I gerne ville vide, hvilke han havde valgt. Der var tre – to fra Prædikerens Bog og et fra Johannesevangeliet.

Det første fra Prædikerens Bog: »Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker!«⁸

Det andet: »Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.«⁹

Det tredje, fra Johannesevangeliet: »Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«¹⁰

En fordums profet, nemlig Moroni, nedskrev dette råd i det, der nu er Mormons Bog: »Og nu vil jeg anbefale jer at søge denne Jesus, om hvem profeterne og apostlene har skrevet, så at den nåde, der er i Gud Faderen og ligeledes i den Herre Jesus Kristus og i den Helligånd, som bærer vidnesbyrd om dem, må bo og være med jer evindelig.«¹¹

Præsident David O. McKay har sagt: »›Livets største kampe udkæmpes i ens egen sjæls stille kamre‹ … Det er gavnligt at sætte sig og kommunikere med sig selv, at nå frem til en forståelse med sig selv og beslutte i det stille øjeblik, hvad ens pligt er over for ens familie, over for ens kirke, over for ens land og … over for ens næste.«¹²

Den unge profet Joseph Smith søgte himmelsk hjælp, da han gik ind i en lund, som efterfølgende blev hellig. Har vi brug for en lignende styrke? Har hver af os brug for at finde vores egen »hellige lund«? En lund er et sådant sted, hvor kommunikation mellem Gud og mennesket kan foregå uhindret, uforstyrret og uden afbrydelser.

I Det Nye Testamente lærer vi, at det er umuligt at have den rigtige holdning over for Kristus, hvis man ikke har en uselvisk holdning over for mennesker. I Matthæusevangeliet belærer Jesus: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«¹³

Da Frelseren søgte en troende mand, udvalgte han ham ikke fra mængden af de selvretfærdige, som regelmæssigt kom i synagogen. Han kaldte ham i stedet blandt fiskerne i Kapernaum. Da han underviste på søens bred, så han to skibe ved bredden. Han gik ombord i det ene og bad dets ejer om at sejle en smule ud fra bredden, så han ikke blev trængt af skaren. Efter at have undervist sagde han til Simon: »›Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!‹

Men Simon svarede: ›Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.‹

Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk …

Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: ›Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.‹«¹⁴

Da kom svaret: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.«¹⁵

Fiskeren Simon havde modtaget sin kaldelse. For tvivlende, tvivlrådige, uudannede, ulærte, impulsive Simon var Herrens vej ikke let eller uden smerte. Han hørte irettesættelsen: »Du lidettroende.«¹⁶ Men da Mesteren spurgte ham: »Hvem siger I, at jeg er?« svarede Peter: »Du er Kristus, den levende Guds søn.«¹⁷

Simon, som var en tvivlende mand, var blevet Peter, den troende apostel. Peter havde truffet sit valg.

Da Frelseren valgte en missionær med iver og kraft, fandt han ham ikke blandt sine fortalere, men blandt sine modstandere. Oplevelsen på vejen til Damaskus ændrede Saulus. Om ham sagde Herren: »Han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn.«¹⁸

Forfølgeren Saulus var blevet missionæren Paulus. Paulus havde truffet sit valg.

Uselviske gerninger bliver dagligt udført af utallige medlemmer af Kirken. Der er mange, der frit giver, uden fanfarer og pral, men gennem stille kærlighed og mild omsorg. Lad mig dele med jer et eksempel på en, der har truffet et sådant simpelt og dog skelsættende valg om at tjene.

For nogle år siden var søster Monson og jeg i Toronto, hvor vi havde boet, da jeg var missionspræsident. Olive Davies, hustruen til den første stavspræsident i Toronto, var alvorligt syg og var på vej hinsides. Grundet hendes sygdom måtte hun forlade sit elskede hjem til fordel for et hospital, hvor hun kunne få den pleje, hun havde behov for. Hendes eneste barn boede med sin egen familie langt borte vestpå.

Jeg prøvede at trøste søster Davies, men hun havde alt det, som hun havde brug for, hos sig. Et gævt barnebarn sad stille ved siden af sin bedstemor. Jeg erfarede, at han havde brugt det meste af sommeren væk fra sine studier ved universitetet, for at han kunne pleje sin bedstemor. Jeg sagde til ham: »Shawn, du vil aldrig fortryde din beslutning. Din bedstemor føler, at du er sendt fra himlen som et svar på hendes bønner.«

Han svarede: »Jeg valgte at komme, fordi jeg elsker hende og ved, at dette er, hvad min himmelske Fader ønsker, at jeg gør.«

Det var et følelsesladet øjeblik. Bedstemoderen fortalte os, hvordan hun nød det, når hendes barnebarn hjalp hende, og hvordan hun havde præsenteret ham for hver eneste ansat og patient på hospitalet. Hånd i hånd gik de ned ad gangene, og om natten var han i nærheden.

Olive Davies har modtaget sin belønning hinsides, har mødt sin trofaste ægtefælle, og de forsætter sammen på en evig rejse. I barnebarnets hjerte vil disse ord altid forblive: »Vælg kun ret, når du skal til at vælge. Lyt til Helligåndens blide ord.«¹⁹

Dette er stenene i det fundament, som vi skal bygge vores personlige tempel på. Som apostlen Paulus sagde: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?«²⁰

Må jeg i dag give jer en simpel, men alligevel vidtrækkende formel, der kan vejlede jer i livets valg:

Fyld jeres sind med sandhed.

Fyld jeres hjerte med kærlighed.

Fyld jeres liv med tjeneste.

Ved at gøre det kan vi en dag høre vor Herre og Frelsers bifaldsytring: »Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!«²¹

I Jesu Kristi navn. Amen.