»Vogt mine får«
Vi har alle et stort ansvar … det omfatter at søge efter dem, som ikke er sammen med os, og vise dem kærlighed og åbne fællesskabet for dem.
Da jeg som ung missionær tjente i Mexico, blev jeg kaldet til at tjene som grenspræsident i en lille by i delstaten Veracruz. Mens min kammerat og jeg gennemgik medlemsoptegnelserne for vores lille gren, fandt vi optegnelsen over en bror, som var blevet ordineret som diakon, men som ikke overværede møderne.
Vi arrangerede et besøg hos ham. Da vi besøgte ham, inviterede vi ham med til møderne og til at tjene i sine præstedømmeansvar. Den efterfølgende søndag kom han, men han var ikke passende påklædt og var ubarberet. Så vi belærte ham om at være ren og pæn, når han deltog i disse hellige præstedømmeansvar, som omfattede omdeling af nadveren. Hans liv ændrede sig væsentligt, mens han tjente trofast. Denne gren var det sidste sted jeg tjente i missionsmarken, før jeg vendte hjem. Da jeg var klar til at forlade grenen, kom denne gode bror hen til mig og lagde sine arme om mig, og løftede mig op i et stort knus og svingede mig rundt. Mens han gjorde det, rullede tårerne ned ad hans kinder, og han sagde: »Tak fordi du kom og hjalp mig.«
Af og til mister vi fokus og driver bort. Af og til har vi følelser, som smerter os, eller andre problemer indtræffer. Det bliver alt sammen ligegyldigt, og vi undlader at gøre krav på de velsignelser, som kan blive vore. Stolthed, mistillid, bedrag, modløshed og mange former for synder kan fjernes ved en forandring af hjertet og ved at følge den sti, som Frelseren har vist os. Han siger: »Lær af mig og lyt til mine ord. Vandre i min Ånds sagtmodighed, så skal du have fred i mig« (L&P 19:23). Frelseren har betalt løsesum for os. Han elsker hver eneste af os og rækker ud til alle, som vil komme og følge ham.
Der brænder et ønske om at gøre godt dybt i hver eneste os. Når denne flamme næres med evangeliets evige sandheder og Åndens vidnesbyrd, vil den reagere og vokse sig stærkere og lyse klarere, indtil den leder os til fylden af sandheden. Denne flamme må tændes ved kærlighed og øm omsorg og derefter følges op af konstant næring. Det er som gartneren, der dyrker smukke blomster. Den konstante ømme omsorg og næring vil med tiden bringe smukke blomster, som nydes af alle, som ser dem.
Tilgivelse er også nøglen til vores tilbagevenden til lykke i vor Faders rige. Vi bliver fra tid til anden måske fornærmet eller forurettet, og det kan få os til at snuble, og måske tage os væk fra vores evige mål, som er at vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Frelseren belærte os om mønstret for tilgivelse, da han underviste i Fadervor. Han sagde: »… og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere« (Matt 6:12). Vi kan ud fra dette se, at det at blive tilgivet afhænger af, om vi tilgiver andre. Det kan til tider være vanskeligt, når sårene er dybe og har varet meget længe.
Men i disse de sidste dage har Frelseren belært om dette princip endnu mere tydeligt med disse ord. »Mine disciple fordum søgte at finde fejl hos hinanden og tilgav ikke hinanden af hjertet, og af denne grund blev de hjemsøgt og revset hårdt.
Derfor siger jeg jer, at I skal tilgive hinanden; thi den, som ikke tilgiver sin broder hans synder, står fordømt for Herren; thi på ham hviler en større synd.
Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil, men af jer forlanges det, at I tilgiver alle mennesker« (L&P 64:8-10). Når vi følger dette råd, vil det hjælpe os med at overvinde selv de hårdeste prøver.
Når vil tilgiver og slipper det, som har vejet tungt i vores hjerte og ført os bort fra stien, vil en stor byrde blive løftet bort fra vores sjæl, og vi er frie – frie til at bevæge os fremad og udvikle os med en øget kærlighed i vores hjerte i vores forsøg på at efterleve Jesu Kristi evangelium. Vi vil blive velsignet med en øget glæde til livet, og vores hjerte vil blive lettet. En flodbølge af åndelig energi vil drive os frem med glæde og lykke. Fortidens problemer vil blive kastet bort, ligesom vi smider det gamle udslidte tøj væk. »Og nu siger jeg jer, at den gode hyrde kalder på jer; og dersom I vil lytte til hans røst, da vil han bringe jer ind i sin fårefold, og I er hans får …« (Alma 5:60).
Det kræver mod at komme tilbage, når vi er veget bort fra Frelserens sti. Jeg lover jer, at når I udøver dette mod og tager de nødvendige skridt, vil I finde, at der sker en udgydelse af kærlighed. Der vil være mange, som vil glæde sig med jer og fællesskabets hånd vil blive udstrakt. I vil blive næret og jeres hjerte vil blive fyldt med glæde.
»Kom i hu, at sjæle er af stor værdi i Guds øjne.
Thi se, Herren, jeres Forløser, led døden i kødet og led for alle mennesker, for at alle mennesker måtte omvende sig og komme til ham …
Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!« (L&P 18:10-11, 13).
Vi er alle brødre og søstre og børn af vor himmelske Fader. Vi må række ud til dem, som af en eller anden årsag har forladt stien. Vi elsker jer og inviterer jer til at komme tilbage til bordet og nyde det åndelige måltid, som Herren har beredt til jeres glæde og lykke. I vil komme til at kende vor himmelske Faders kærlighed, når I kommer med et hjerte, som er villigt, lydigt og rede til at nyde og til at tjene. Han kender jer, han kender jeres behov, og hvad I vil møde i fremtiden. Han forstår fuldt ud de følelser, den sorg og de prøvelser, som hver eneste af os har. På grund af dette og hans søn, Jesu Kristi uendelige forsoning vil I være i stand til at møde hver eneste udfordring, som kommer til jer på jeres rejse gennem livet.
Vi har alle et stort ansvar, som er blevet lagt på vores skuldre af Frelseren. Han sagde: »Vogt mine får!« (Joh 21:17). Det omfatter at søge efter dem, som ikke er sammen med os, og vise dem kærlighed og åbne fællesskabet for dem. De stod sammen med os i den første prøvestand. De har indgået hellige pagter ved dåben og måske tilmed i templet. De har nu behov for vores hjælp.
Jeg beder om, at hver eneste af os vil tænke på vores familie, vore venner og bekendtskaber, som ikke nyder evangeliets fulde velsignelser. Tænk på dem, som I har et ansvar for på grund af jeres kaldelse. Spørg jer selv: »Hvad kan jeg gøre?« Vor himmelske Fader vil vejlede jer, når I søger hans hjælp. Gå derpå ud og søg efter dem og inviter dem til at komme tilbage og nyde det fulde fællesskab og det vidunderlige budskab fra Jesu Kristi gengivne evangelium. Lad dem føle jeres kærlighed og høre jeres vidnesbyrd. Hjælp dem med at mindes de følelser, som de engang nærede for de evige sandheder, og som vil fylde deres liv med glæde og lykke.
Må vi være ivrigt engageret i at indsamle hans får, som er faret vild, så de kan komme sikkert tilbage til folden. Han, »som er i stand til at frelse« (2 Nephi 31:19), er den gode hyrde, og han elsker sine får. Om dette bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.