Afsluttende bemærkninger
Jeg håber, at vi tager til Herrens hus lidt oftere.
Vi har oplevet endnu en storslået konference. Hvor vidunderlige er ikke disse møder. De tjener et stort formål. Vi samles for at tilbede i ånden og med et ønske om at lære. Vi fornyer vores forhold som medlemmer af denne store familie af sidste dages hellige, som bor i mange lande, som taler mange forskellige sprog, som kommer fra vanskelige forhold og endog ser forskellige ud. Men vi anerkender, at vi alle er et, hver af os en søn eller datter af vor himmelske Fader.
Om nogle få minutter er dette store Konferencecenter i Salt Lake City tomt. Lysene dæmpes og dørene låses. Sådanne er det også i tusindvis af andre mødesale verden over. Vi vender tilbage til vores hjem, meget beriget håber jeg. Vores tro er styrket; vores beslutsomhed forstærket. Hvis vi har følt os nedslået og nedtrykte, så håber jeg, at nyt mod er kommet ind i vores liv. Hvis vi har været faret vild eller ligeglade, så håber jeg, at omvendelsens ånd har grebet fat i os. Hvis vi har været uvenlige eller onde eller selviske, håber jeg, at vi har besluttet os til, at vi vil ændre os. Alle, som vandrer i tro, har fået denne tro styrket.
I dag er det mandag i det fjerne Østen. I morgen er det mandag på den vestlige halvkugle og i Europa. Det er et tidspunkt, som vi har udpeget som familieaften. Ved denne lejlighed håber jeg, at fædre og mødre samler børnene omkring sig og taler om noget af det, som de har hørt ved denne konference. Jeg ville ønske, at de måske kunne nedskrive noget af det, tænke over det og huske det.
Hvor vi nu afslutter, minder jeg jer om en anden sag. Jeg håber, at vi tager til Herrens hus lidt oftere. Som jeg sagde ved det første møde har vi gjort alt, hvad vi kan for at bringe templerne nærmere til vore medlemmer. Der er stadig mange, som må rejse langt. Jeg håber, at de fortsat yder den indsats, indtil den dag, hvor et tempel i deres midte kan retfærdiggøres.
De fleste af vore templer kunne have mere travlt end de har. I denne støjfyldte, fortravlede og konkurrenceprægede verden er det et privilegium at have et helligt hus, hvor vi kan opleve den helliggørende indflydelse fra Herrens Ånd. Selviskhedens element fortsætter med at trænge sig ind på os hele tiden. Vi må overvinde det, og der findes ingen bedre måde end at drage til Herrens hus og der tjene i et stedfortrædende arbejde til gavn for dem, som er gået på den anden side af dødens slør. Hvilken bemærkelsesværdig ting er det ikke. I de fleste tilfælde kender vi ikke dem, som vi udfører dette arbejde for. Vi forventer ingen tak. Vi har ingen forsikring om, hvorvidt de vil acceptere det, som vi tilbyder. Men vi tager derhen, og i denne proces opnår vi en tilstand, som ikke kan opnås på nogen anden måde. Vi bliver bogstaveligt taget befriere på Zions bjerg. Hvad betyder det? På samme måde, som vor Forløser gav sit liv som et stedfortrædende offer for alle mennesker og ved at gøre det blev vores Frelser, på samme måde, men i en mindre målestok bliver vi, når vi deltager i det stedfortrædende arbejde i templet som befriere for dem, som er på den anden side, men som ikke har nogen mulighed for at gå videre, medmindre noget bliver gjort for dem af os her på jorden.
Og således, mine brødre og søstre, opfordrer jeg jer til at drage større fordel af dette velsignede privilegium. Det vil højne jeres natur. Det vil skrælle den selviske skal af, som de fleste af os lever i. Det vil bogstavelig talt bringe et helliggørende element ind i vores liv og gøre os til bedre mænd og kvinder.
Ethvert tempel, stort eller lille, har sit smukke celestiale værelse. Dette værelse skal repræsentere det celestiale rige. Da templet i Mesa i Arizona undergik en omfattende istandsættelse for nogle år siden og blev åbnet for offentligheden, så de kunne besøge det, beskrev en besøgende det celestiale værelse som Guds dagligstue. Det kan det meget vel være. Det er alene og på enestående vis vores privilegium, klædt i hvidt, at sidde ved afslutningen af vores tempeltjeneste i det smukke celestiale værelse og overveje, meditere og bede i stilhed.
Her kan vi reflektere over Herrens store godhed overfor os. Her kan vi reflektere over den store plan for lykke, som vor Fader har udstukket for sine børn. Og derfor, mine brødre og søstre, skynd jer at gøre det, mens I stadig har kræfterne til det. Jeg ved, at når man bliver gammel, bliver det meget svært at komme op og ned. Men sikken en velsignelse det er.
Mine kære brødre og søstre, jeg vil atter gerne udtrykke min kærlighed til jer. Må himlen smile til jer. Værket er sandt. Tvivl aldrig på det. Gud, vor evige Fader, lever. Jesus er vor Forløser, vor Herre, den levende Guds Søn. Joseph var en profet, Mormons Bog er af guddommelig oprindelse, og dette er Guds hellige værk på jorden. Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd, min kærlighed og mine velsignelser, nu hvor vi går hver til sit for at tage hjem. Må Gud være med jer, til vi ses igen, er min ydmyge bøn i Jesu Kristi hellige navn. Amen.